Allerød
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLyngby-TaarbækOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 26. marts, Allerød Byråd, Allerød

Genoptagelse. Sag fra byrådsmedlem Lars Bech-Jørgensen vedr. tilskud til sidste skoledag

Tema Byrådsmedlem Lars Bech-Jørgensen har anmodet om at få nedenstående sag på Børne- og Skoleudvalgets dagsorden. Supplerende tema til udvalgsmødet den 3. marts 2026 På baggrund af udvalgets beslutning på mødet den 3. februar 2026 genoptages sagen med notat fra Forvaltningen.

Skoler og børn

Kort fortalt

Hvem
Allerød Byråd, Allerød Kommune
Hvornår
Torsdag 26. marts 2026
Status
Besluttet. Tema Byrådsmedlem Lars Bech-Jørgensen har anmodet om at få nedenstående sag på Børne- og Skoleudvalgets dagsorden. Supplerende tema til udvalgsmødet den 3. marts 2026 På baggrund af udvalgets beslutning på mødet den 3. februar 2026 genoptages sagen med notat fra Forvaltningen. Kompetence Byrådet har kompetence til at træffe beslutning i sagen.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

” Formandskabet i BSU har modtaget vedhæftede henvendelse fra en forældregruppe, der
ansøger om et tilskud til et fælles arrangement for alle kommunens 9. klasses elever på sidste
skoledag.
Jeg ønsker en sag på dagsordenen til BSU med oplæg til handlemuligheder for at
imødekomme ansøgningen.”

Supplerende sagsfremstilling til udvalgsmødet den 3. marts 2026
Forvaltningen kan oplyse følgende:

Baggrund

9. klassernes sidste skoledag fejres og markeres på skolerne i løbet af skoledagen. I Allerød
Kommune afholdes der ligeledes et kommunalt arrangement, som klubberne står for i
samarbejde med skolerne, om eftermiddagen samme dag.
Der har ligeledes været afholdt et aftenarrangement i klubregi indtil forrige skoleår. Dette
arrangement afholdes ikke længere og baggrunden er faldende tilslutning fra eleverne i 9.
klasse. Særligt efter corona har flere unge foretrukket at deltage i private arrangementer frem
for et fælles kommunalt tilbud.
I skoleåret 2024/25 gennemførtes derfor en afdækning og inddragelse af de kommende
afgangselever i forhold til, hvilken model de unge selv ønskede. De unges tilbagemeldinger var
tydelige omkring, at de ønskede deres egne lokale fester enten som årgang eller som klasse
om aftenen til spisning og fest.
På den baggrund orienterede SSP og klub forældrene om baggrund for beslutningen (se bilag)
og om vigtigheden af, at understøtte at alle unge inviteres og kan være sammen på sidste
skoledag. Derfor er den nuværende model, at kommunen står for et fælles arrangement om
eftermiddagen, mens forældrene arrangerer klasse- eller årgangsfester om aftenen.
Denne model ligger i tråd med den måde, sidste skoledag håndteres på i langt de fleste

kommuner.
Allerød Kommunes byråd kan beslutte at yde tilskud til en privat arrangeret fest på elevernes
sidste skoledag. Der bør dog være opmærksomhed på følgende:
De deltagende elever er aldersmæssigt under grænsen og anbefalingerne i forhold til at
købe og indtage alkohol. Ungdomsfester i kommunal regi er derfor uden mulighed for at
indtage alkohol og påvirkede unge kan ikke deltage. Det bør derfor overvejes om et evt.
tilskud skal betinges af at festen er uden alkohol
Ansvaret for arrangementet herunder sikkerheden for de unge og efterfølgende
oprydning påhviler en forældregruppe. Det bør være tydeligt, hvem der har ansvaret.
Skulle det vise sig, at opbakningen ikke er de estimerede 250 elever, kan der blive
problemer med finansieringen. Dette hæfter kommunen ikke for.

Såfremt Børne- og Skoleudvalget ønsker at imødekomme en ansøgning om tilskud på 37.500
kr. til afholdelse af en afgangsfest for 9. klasses afgangselever samt betingelser herfor
indstilles forslag om dette godkendt i Økonomiudvalg og byråd, herunder forslag til finansiering.

Administrationens forslag
At Byrådet tager stilling til bevilling af 37.500 kr. til afholdelse af fest for 9. klasses
afgangselever og eventuelle betingelser herfor.

Behandling i Børne- og Skoleudvalget 3. februar 2026

Sagen genoptages med notat fra Forvaltningen.

Behandling i Børne- og Skoleudvalget 3. marts 2026

Udvalget indstiller til Økonomiudvalg og byråd, at ansøgningen om et tilskud på i alt
37.500 kr. til en fest for kommunens afgangselever imødekommes, idet der præciseres
følgende ift. beløbets anvendelse:
Festen er for alle afgangselever fra folkeskolerne og privatskolen i Allerød
Kommune
Forældrene til afgangseleverne har ansvaret for festen
Forældrene til afgangseleverne har opsynet med festen
Ansøger er ansvarlig for at aflægge regnskab.

Udvalget ønsker beskrevet en fremtidig model for puljeansøgning for tilsvarende fest
fremadrettet.

Behandling i Økonomiudvalget 17. marts 2026

Økonomiudvalget indstiller til byrådet, at ansøgningen om et tilskud på i alt 37.500 kr. til

en fest for kommunens afgangselever imødekommes, idet der præciseres følgende ift.
beløbets anvendelse:
•Festen er for alle afgangselever fra folkeskolerne og privatskolen i Allerød Kommune
•Forældrene til afgangseleverne har ansvaret for festen
•Forældrene til afgangseleverne har opsynet med festen
•Efter ønske af forældrene øremærkes tilskud til foodtrucks
•Ansøger er ansvarlig for at aflægge regnskab.

Udvalget ønsker beskrevet en fremtidig model for puljeansøgning for tilsvarende fest
fremadrettet.

Juridisk notat fra Forvaltningen vedlægges ved udsendelse af referatet.

Imod stemte Emil Andersen.

Beslutning

Tema
Byrådsmedlem Lars Bech-Jørgensen har anmodet om at få nedenstående sag på Børne- og
Skoleudvalgets dagsorden.
Supplerende tema til udvalgsmødet den 3. marts 2026
På baggrund af udvalgets beslutning på mødet den 3. februar 2026 genoptages sagen med
notat fra Forvaltningen.

Kompetence
Byrådet har kompetence til at træffe beslutning i sagen.

Kilde: Allerød Kommune, Allerød Byråd, referat fra mødet torsdag 26. marts 2026, punkt 10. Læs den originale sag hos kommunen.