Besluttet 26. marts, Allerød Byråd, Allerød
Budgetproces 2027-34: Borgermøde om råderumsspil
Tema Økonomiudvalget besluttede den 17. februar 2026, at Forvaltningen skulle udarbejde et oplæg til, hvordan KL og deres råderumsspil kan blive en del af budgetprocessen som borgermøde med fokus på borgerinddragelse.
Kort fortalt
- Hvem
- Allerød Byråd, Allerød Kommune
- Hvornår
- Torsdag 26. marts 2026
- Status
- Besluttet. Tema Økonomiudvalget besluttede den 17. februar 2026, at Forvaltningen skulle udarbejde et oplæg til, hvordan KL og deres råderumsspil kan blive en del af budgetprocessen som borgermøde med fokus på borgerinddragelse. Kompetence Økonomiudvalget har kompetence til at træffe beslutning ved trin 1-2, mens trin 3 indebærer en tillægsbevilling, som skal godkendes af byrådet.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Baggrund
Forvaltningens oplæg er udarbejdet på baggrund af en dialog med KL om mulighederne for at
anvende Råderumsspillet i Allerød Kommune. Oplægget bygger samtidig på erfaringer fra
andre kommuner, hvor konceptet er afprøvet i politiske sammenhænge, i forvaltninger og i
dialog med borgere.
Der er vedlagt materiale, som beskriver KL’s koncept og metoden bag råderumsspillet.
Allerød Kommune står, som mange andre kommuner, over for fortsatte økonomiske
udfordringer, der nødvendiggør tydelige politiske prioriteringer i budgetlægningen. KL’s
råderumsspil er et dialogværktøj, der strukturerer samtaler om prioriteringer og mulige
handlemuligheder. Erfaringer fra andre kommuner viser, at konceptet kan bidrage til:
Klar og enkel ramme for borgerdialog
Fælles forståelse for de prioriteringsmæssige dilemmaer
Øget tillid og transparens i budgetprocessen.
Hvis anvendelse af konceptet med råderumsspillet skal kunne give input til dette års
budgetforhandlinger, anbefaler KL, at råderumsspillet gennemføres med borgerne inden
sommerferien, og ikke for tæt på de politiske budgetforhandlinger. KL har mulighed for at stå
for at afvikle råderumsspillet i uge 20 eller 21, afhængigt af den videre planlægning.
Erfaringer fra Norddjurs Kommune
Norddjurs Kommune har de seneste år arbejdet systematisk med borgerinddragelse i
budgetprocessen, bl.a. gennem råderumsspillet. I dialog med Allerød Kommune har de peget
på følgende centrale erfaringer:
Styrket tillid og bedre dialog: Råderumsspillet skaber nye perspektiver, når borgere og
politikere arbejder sammen om prioriteringer.
Fysiske møder giver højere kvalitet: Norddjurs prioriterer fysiske borgermøder og
investerer i kampagner og evalueringer for at sikre bred deltagelse og læring.
Borgerinddragelse kræver betydelige ressourcer: En større borgerkonference stiller høje
krav til planlægning, afvikling og opsamling. Kommunen vurderer, at denne indsats er
afgørende for kvaliteten af borgernes input og oplevelsen af reel inddragelse.
Investering i rammerne virker: Norddjurs har tilføjet elementer som fælles aftensmad og
oplæg ved en kendt person, hvilket har øget udgifterne, men også løftet engagementet.
Forløbet blev gennemført i tre faser over seks måneder, gav solid forankring og lokal
tilpasning af råderumsspillet. Denne struktur skabte stærk organisatorisk forankring og
et godt udgangspunkt for dialogen med borgerne. De tre procestrin er følgende:
1. Råderumsspillet internt med ledere, MED-udvalg og nøglemedarbejdere
2. En separat workshop med kommunalbestyrelsen
3. Et større borgermøde med ca. 150 deltagere
Materiale fra Norddjurs Kommune, herunder videodokumentation fra borgerkonferencen, er
vedlagt som bilag.
Forslag til proces i Allerød
Baseret på erfaringerne fra Norddjurs og KL foreslår Forvaltningen et samlet forløb i to til tre
trin, som bygger på KL’s koncept og erfaringer fra andre kommuner. Trin 1 og trin 2 udgør den
grundlæggende model, mens trin 3 rummer mulighed for en udvidet ramme med større
borgerdeltagelse. Selve programmet for et råderumsspil er at det faciliteres af, KL ud fra
følgende programpunkter:
Oplæg fra KL og indblik i spil (60 min.)
Råderumsspil (60 min)
Opsamling i plenum (60 min evt. inkl.spisniing
Trin 1: Råderumsspil for byrådet
Dette trin består af oplæg om den økonomiske situation, gruppearbejde og fælles opsamling,
som KL faciliterer. Trinnet giver et fælles politisk afsæt og en struktureret forståelse af de
økonomiske udfordringer og indsigt i råderumsspillet.
Trin 2: Borgermøde om prioriteringer
Efter råderumsspillet gennemføres et borgermøde, hvor borgere og politikere arbejder sammen
om prioriteringer inden for kommunens økonomiske rammer. Mødet bygger på erfaringer fra
Norddjurs Kommune og giver en enkel og tydelig ramme for borgerdialogen.
De to første trin udgør tilsammen et velafprøvet og omkostningseffektivt forløb, som kan
gennemføres med relativt få ressourcer. En begrænsning ved denne model er dog, at det kan
være vanskeligt at tiltrække borgere til borgermødet uden yderligere greb.
Trin 3: Udvidet model med tilvalg
Der kan tilføjes et tredje trin, hvor borgermødet får en udvidet ramme. Dette kan omfatte fælles
spisning, oplæg fra en ekstern oplægsholder eller digitale formater, som samlet set kan øge
borgernes interesse og deltagelse.
Muligheden ved trin 3 er, at det kan gøre det lettere at nå flere borgere og skabe et mere
engagerende borgermøde. Begrænsningen er, at disse tilvalg vil kræve flere administrative
ressourcer og medføre ekstra udgifter både i udvikling og gennemførelse.
Vedlagt materiale
Der er vedlagt materiale fra KL, som giver indblik i formålet med råderumsspillet, den typiske
tilrettelæggelse af en session og erfaringer fra borgerkonferencen i Norddjurs Kommune.
Bilag 1 indeholder beskrivelser af, hvordan råderumsspillet anvendes i byråd, forvaltninger og
med borgere, og viser konkrete eksempler på både proces og indhold.
Bilag 2 indeholder fra side 14 en præsentation af Norddjurs Kommunes tilgang til
borgerinddragelse, herunder borgerkonferencen, hvor råderumsspillet indgik som en central
del af dialogen mellem borgere og politikere.
Det vedlagte materiale giver dermed et samlet overblik over både koncept, anvendelse og
erfaringer, som kan understøtte Økonomiudvalgets beslutningsgrundlag. Derudover henviser
materialet til Norddjurs Kommunes oplæg på Råderumsugen 2024, som beskriver brugen af
råderumsspil både i kommunalbestyrelsen og på borgermøde. En video fra borgerkonferencen
(link delt af kommunen via Facebook): Videoen på s. 25 kan ses her:
https://www.facebook.com/norddjurskommune/videos/s%C3%A5-er-det-blevet-tid-til-denanden-konference-om-fremtidens-velf%C3%A6rd-i-norddjurs-/1657893768296697/
Administrationens forslag
Økonomiudvalget træffer beslutning om den videre proces. Forvaltningen indleder herefter
dialogen med KL om den konkrete tilrettelæggelse og tidsplan. Den endelige procesplan
forelægges Økonomiudvalget til orientering.
Økonomi og finansiering
Trin 1 og trin 2 kan afholdes inden for det eksisterende budget til borgermøder.
Trin 3 indebærer merudgifter til kampagner, eksterne oplæg, spisning, og vil kræve en
tillægsbevilling på 100.000 kr. Hvis Økonomiudvalget beslutter trin 3, skal der træffe beslutning
om finansieringen.
Behandling i Økonomiudvalget 17. marts 2026
Økonomiudvalget godkendte model 1 og 2, og indstiller model 3 godkendt i byrådet.
Beslutning
Tema
Økonomiudvalget besluttede den 17. februar 2026, at Forvaltningen skulle udarbejde et oplæg
til, hvordan KL og deres råderumsspil kan blive en del af budgetprocessen som borgermøde
med fokus på borgerinddragelse.
Kompetence
Økonomiudvalget har kompetence til at træffe beslutning ved trin 1-2, mens trin 3 indebærer en
tillægsbevilling, som skal godkendes af byrådet.
Kilde: Allerød Kommune, Allerød Byråd, referat fra mødet torsdag 26. marts 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.