Allerød
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLyngby-TaarbækOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 26. marts, Allerød Byråd, Allerød

Muligheder for at udvide Lyngeklyngens kapacitet

Den 18. juni 2025 blev Børne- og Skoleudvalget orienteret om den nyeste kapacitetsprognose for dagtilbudsområdet.

Skoler og børn

Kort fortalt

Hvem
Allerød Byråd, Allerød Kommune
Hvornår
Torsdag 26. marts 2026
Status
Besluttet. Byrådet godkendte: -At der gives en tillægsbevilling i 2026 på 350.000 kr. til analyse af vedligeholdelsesstanden og funktionaliteten i dagtilbudsområdet i Lynge. Finansieringen sker af det afsatte driftsbudget i 2027. -At der gives en tillægsbevilling på 1.800.000 kr. i 2026 og budgettet i overslagsårene 2027 og 2028 opjusteres med 1.700.000 kr. årligt til en midlertidig udvidelse af ejendomskapacitet i Lynge.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Baggrund

Den 18. juni 2025 blev Børne- og Skoleudvalget orienteret om den nyeste kapacitetsprognose
for dagtilbudsområdet. Af kapacitetssagen fremgik, at der samlet set er et kapacitetsoverskud i
kommunen, dvs. der er mere end tilstrækkelig samlet dagtilbudskapacitet, og alle børn kan få
tilbudt en daginstitutionsplads i prognoseperioden.
Ifølge dagtilbudsloven har alle børn ret til plads i et alderssvarende dagtilbud. Denne
pasningsgaranti gælder et tilbud i hele kommunen, og indebærer dermed ikke en plads i et
bestemt dagtilbud eller i en bestemt klynge.
Prognosen for antallet af børn i Lyngeklyngen viste, at særligt antallet af børn i
vuggestuealderen var større end forventet i forhold til den prognose, som blev fremlagt i 2024.
Udvalget fik den 6. januar 2026 en status vedrørende dagtilbudskapaciteten i Lyngeklyngen
samt eventuelle handlemuligheder i de kommende år. Udvalget tog orienteringen til
efterretning, idet udvalget ønskede at yderligere handlemuligheder, herunder skovbørnehaver,
leje af bygninger og pavilloner, belyses.

”En plads er en plads”
I Allerød Kommune sker visitation af pladser på dagtilbudsområdet på baggrund af det politisk
godkendte serviceniveau, hvor der anvises efter ”en-plads-er-en plads” princippet. Familiens
ønsker tilgodeses altid, hvis det er muligt, men der er ikke garanti for en dagtilbudsplads i
nærheden af egen bolig og skoledistrikt. Kommunen har kapacitet til alle børn, der har behov
for en dagtilbudsplads i et af kommunens dagtilbud. Når det ikke er muligt at tilbyde plads i et
ønsket nærområde, tilbydes der, i en tæt dialog mend forældrene, en plads i et af kommunens
andre områder. Denne dialog kan fx handle om, hvorvidt dagtilbuddet skal ligge tæt på
stationen eller motorvejen i forhold til forældrenes job.

Processen for afdækning og inddragelse
Der er ikke afsat midler til en større kapacitetsanalyse i 2026, hvorfor nedenstående
mulighedsafdækning skal ses som en mere overordnet gennemgang af mulighederne for

kapacitetsudvidelse i Lyngeområdet på den korte bane. Hvis der ønsker en grundigere
analyse, er det muligt at fremrykke analyse jf. budget 2026. Dette uddybes nedenfor.
I processen med den overordnede afdækning er der taget kontakt til bestyrelsen i
Lyngeklyngen og til bestyrelsen i dagplejen med henblik på at få kvalificeret forslagene og/eller
indhente perspektiver på udvidelsesmulighederne i området. Se henvendelserne fra Børne- og
Skoleudvalget samt Forvaltningen i hhv. bilag 1 og bilag 2.
Da aftrækket for bestilling af yderligere afdækning har været kort, påvirker det i sagens natur
også inddragelsesmulighederne i både form og tid. For at give bestyrelserne så lang tid som
mulig, er fristerne for tilbagemelding sat til den 27. februar. På mødet fremlægges
tilbagemeldingerne fra bestyrelserne.

Børn i Lynge
Beregningen ud fra den nyeste prognose fra juni 2025 viser, at antallet af børn med
pladsbehov i Lyngeområdet, topper i 2026. Behovet er fortsat højt i 2027, hvorefter det
forventes at falde stødt frem mod 2032. Det øgede antal børn med pladsbehov er overvejende
vuggestuebørn.
Frem mod 2032 forventes fortsat et højere pladsbehovsniveau end kapaciteten i Lynge kan
imødekomme.
Det skal understreges, at prognoserne på dagtilbudsområdet estimerer kapacitetsbehov for
kommunens yngste borgere, som end ikke er født eller tænkt på endnu. I en nærmere
præcisering af behovet for kapacitet hen over året, dvs. fordelt på månederne i 2027 og 2028,
er derfor svær at konkretisere. På mødet vil der blive forelagt kapaciteten i Lynge-klyngen for
hhv. aldersgrupperne vuggestuebørn og børnehavebørn pr. måned med de for nuværende
kendte data for de kommende måneder.
Det er Forvaltningens vurdering, at der i 2027 er et ekstra kapacitetsbehov i Lynge som svarer
til en udvidelse på ca. 2 børnegrupper, som vil kunne håndtere den løbende til- og afgang af
børn hen over året i Lynge.
Det skal fremhæves, at dette estimat er forbundet med en usikkerhed, bl.a. da der i februar
2026 er givet dispensation til at bygge 24 rækkehuse i området med indflytning fra 2027.
Denne udvidelse i boligantallet vil indgå i den nye prognose og i børnetalsprognosen, som
fremlægges i juni 2026.
Kapacitetsmuligheder beskrives i nedenstående.

Status på rekruttering af dagplejere
Stillinger som dagplejer i Lyngeområdet har netop været slået op. Der har desværre ikke været
nogle relevante ansøgere, og stillingerne genopslås hurtigst muligt. Som et led i arbejdet med
tilknytning- og tiltrækning til dagtilbudsområdet deltager Allerød Dagpleje på Allerød jobmesse,
der gennemføres i marts. Hvis stillingerne besættes, vil 3-9 børn i alderen 0-3 år få tilbud om
plads hos en dagplejer i området.

Reservation til særlig afdeling i Firkløveret til Lyngebørn

Det vil allerede nu være muligt at garantere forældre, der ikke kan få plads i Lynge, en plads i
Engholmklyngens afdeling Firkløveret på Violvej, hvis de ønsker det. Institutionen ligger ca. 6
km fra Lynge centrum og tæt på motorvejstilkørsel og S-tog stationen. Garanti for plads i
Firkløveret vil betyde, at børn fra Lyngeområdet kan indskrives i det samme dagtilbud, så
mulighed for samkørsel og legeaftaler med børn fra nærområdet højnes.
Derved vil Firkløveret kunne være den institution, hvor børn fra Lynge kan samles og sikre
mulighed for forstærke børnefællesskaberne, der kan fortsætte i daginstitutionsperioden og
videre ind i skolegangen på Lynge Skole.
Reservation af pladser til Lyngebørn vil indgå i den videre analyse af kapacitetsbehovet i Lynge
jf. budget 26-33.
Denne løsning kan iværksættes med det samme gennem pladsanvisningen, og kræver ikke
yderligere finansiering.

Pavillon – fra 2027 til 2030
Det vil være muligt at øge kapaciteten i Lyngeområdet midlertidigt ved at leje af pavilloner i
forbindelse med vuggestueafdelingen på Kokkedalen 11. Her vil der kunne etableres fælles
drift omkring udearealer og madordningen.
Udgifterne dækker indledende rådgivning, leje af pavilloner, opstilling, nedtagning mv. Projektet
involverer projektering, myndighedsbehandling, levering og etablering og pavilloner forventes
på den baggrund at kunne stå klar primo 2027.
Der er foretaget en indledende vurdering af opstilling, leje i 3 år med plads til to
vuggestuegrupper. Det er estimeret at denne løsning i alt vil koste ca. 5,3 mio. kr., hvor
eksisterende parkeringsforhold anvendes.

Dagplejens legestue
Det er en mulighed at udvide kapaciteten lokalt i Lynge ved – enten i en midlertidig eller fast
periode – at inddrage og indrette dagplejens legestue i Kokkedalen til en vuggestuegruppe. De
fysiske rammer skal tilpasses en smule f.eks. i forhold til toiletforhold og personalerum.
For nuværende anvender de kommunale dagplejere huset ca. 3 gange om ugen som fælles
samlingssted. Det er ikke et lovkrav at stille et hus til rådighed for de kommunale dagplejere,
som i udgangspunktet anvender deres eget hjem som kommunalt dagplejetilbud. Forvaltningen
anbefaler dog, at dagplejen tilbydes andre muligheder, så fællesskaberne på tværs af
dagplejere fastholdes til gavn for børnene.
Der kan også laves sambrug for dagplejen og et eller flere dagtilbud, hvor dagplejen kan
komme på besøg. Dagplejen kan også få tilbudt et erstatnings-lokaler fx i fritidsklubben
Hobbitten på Kokkedalen 4., som kan anvendes af dagplejen alle hverdage i tidsrummet fra kl.
7-12:30. Lokalet vil skulle tilpasses, så det kan være multifunktionelt med legestue om
formiddagen og klubmiljø om eftermiddagen.
Dette tilbud kan iværksættes inden for 2-3 måneder. Udgifterne til tilpasning af legestuen
estimeres til 100.000 kr., hertil 20.000 kr. til multifunktionel benyttelse i Hobbitten.

Øvrige afdækninger
Udvalget har ønsket at afdække muligheden for udvidelse af kapaciteten i Lyngeområdet som
en skovbørnehave på en passende lokation.
Det skal bemærkes at denne løsning vil betyde, at der skal laves rokader, dvs. de stuer som nu
rummer børnehavebørn skal omdannes og benyttes til nytilkomne vuggestuebørn. Dvs. to
grupper af børnehavebørn kommer i skovbørnehave. De fysiske rammer skal derfor tilpasses
det ændrede formål. Dertil vil løsningen kræve, at der skal findes/etableres faciliteter til
skovbørnehavebørnene og de voksne som er tilknyttet tilbuddet. Selvom børnene er ude, skal
der i henhold til lovgivningen også være garderobefaciliteter, toilet- og håndvask, mulighed for
at spise frokost og for at beskytte børnene mod vejr.
Hvis denne løsning vælges, vil det kræve opbakning fra forældre og medarbejdere til en anden
måde at arbejde på og opbakning til at være ude hele året som barn.
Der vil efterfølgende være behov for yderligere afdækning af, hvor de fornødne rammer kan
etableres – f.eks. mindre pavillon eller hytte. Løsningen vil være forbundet med anlægsudgifter,
som ikke er nærmere kortlagt.
På baggrund af særligt pædagogiske vurderinger af konsekvenser for flere større børn i
klyngen samt udfordringerne med at fastholde nuværende personale til opgaven, kan
forvaltningen ikke umiddelbart anbefale denne løsning.

Matrikel som tidligere har været dagtilbud, men nu rummer flygtninge
I afdækningen er det forespurgt, om der kan anvendes en matrikel i Lynge som huser
flygninge, og som tidligere har været et dagtilbud. Der ses en stigning i flygtningestrømmen
grundet krigen i Ukraine, som for nuværende presser kapaciteten og det betyder at denne
matrikel ikke umiddelbart kan omdannes til dagtilbud på den korte eller mellemlange bane. Der
foregår analyse af flygtningeområdet og kapaciteten i et andet spor, som fremlægges for
Økonomiudvalget medio 2026. Såfremt der ses mulighed for at nedlægge matriklen i Lynge, vil
det være en mulighed at genbesøge dette forslag. Forslaget vil i så fald betyde behov for
yderligere investeringer i at omlægge huset til en daginstitution samt at foretage en grundig
renovering af bygningen.

Analyse af vedligeholdelsesstanden og funktionaliteten i dagtilbudsområdet i Lynge
Udvalget har forespurgt muligheden for at fremrykke analysen. Af budget 2026 fremgår, at ”…
der på dagtilbudsområdet afsættes 0,350 mio. kr. i 2027 til en analyse af vedligeholdelsesstanden og funktionaliteten i de nuværende rammer på dagtilbudsområdet i Lynge mhp.
vurdering af behov for en evt. samlet institution i tidssvarende rammer i området. Analysen
fremlægges primo 2028 for Børne- og Skoleudvalget.”
Forvaltningen kan oplyse, at det er muligt at fremrykke kapacitetsanalyse af Lyngeklyngen, til
opstart efteråret 2026, såfremt det måtte ønskes og budgettet fremrykkes tilsvarende.
Analysen kan således fremlægges medio 2027.

Administrationens forslag

Det foreslås, at udvalget tager orienteringen til efterretning.

Behandling i Børne- og Skoleudvalget 3. marts 2026

Udvalget besluttede, at sagen overgår fra orientering til beslutning.
Udvalget indstiller godkendt i Økonomiudvalg og byråd, at:
analysen fremrykkes til efteråret 2026, hvor der fremlægges et kommissorium.
der etableres en pavillonløsning til to grupper primo 2027 eller hurtigere hvis
muligt.
Udvalget godkendte endvidere, at forældre, der ikke kan tilbydes en dagtilbudsplads i
Lynge, garanteres en plads i Firkløveret, og det bemærkes i den forbindelse at
dagplejens faciliteter ikke inddrages. Udvalget genbesøger kapaciteten i Lynge, når
børnetalsprognose og kapacitet på dagtilbudsområdet behandles på udvalgsmødet i
starten af juni.
De to eftersendte høringssvar fra hhv. klyngens og dagplejens forældrebestyrelser
vedlægges som bilag til punktet.

Behandling i Økonomiudvalget 17. marts 2026

Økonomiudvalget indstiller godkendt i byrådet at:
•analysen fremrykkes til efteråret 2026, hvor der fremlægges et kommissorium.
•der etableres en pavillonløsning til to grupper primo 2027 eller hurtigere hvis muligt.
•Udvalget ønsker supplerende langsigtede muligheder afsøgt
Udvalget godkendte endvidere, at forældre, der ikke kan tilbydes en dagtilbudsplads i
Lynge, garanteres en plads i Firkløveret, og det bemærkes i den forbindelse at
dagplejens faciliteter ikke inddrages. Udvalget genbesøger kapaciteten i Lynge, når
børnetalsprognose og kapacitet på dagtilbudsområdet behandles på udvalgsmødet i
starten af juni.

Udvalget ønsker, at supplerende langsigtede muligheder afsøges.

Beslutning

Byrådet godkendte:
-At der gives en tillægsbevilling i 2026 på 350.000 kr. til analyse af
vedligeholdelsesstanden og funktionaliteten i dagtilbudsområdet i Lynge. Finansieringen
sker af det afsatte driftsbudget i 2027.
-At der gives en tillægsbevilling på 1.800.000 kr. i 2026 og budgettet i overslagsårene
2027 og 2028 opjusteres med 1.700.000 kr. årligt til en midlertidig udvidelse af
ejendomskapacitet i Lynge. Udgiften på i alt 5.200.000 kr. finansieres af kassen.

-At der gives en tillægsbevilling på 331.000 kr. i 2026 til ansættelse af en pædagogisk
leder i Lyngeklyngen og 100.000 kr. til inventar og legetøj. Finansieres sker af kassen
Budgettet til Lyngeklyngen opjusteres i overslagsårene 2027 og 2028 med 662.000 kr.
årligt. Udgiften på i alt 1.755.000 kr. finansieres af kassen.

Kilde: Allerød Kommune, Allerød Byråd, referat fra mødet torsdag 26. marts 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.