Allerød
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLyngby-TaarbækOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 25. juni, Allerød Byråd, Allerød

Fælles spilleregler for byrådsarbejdet 2026-2029 - godkendelse

Byrådets fælles spilleregler for det politiske samarbejde forelægges til godkendelse ved hver byrådsperiode. Spillereglerne danner et fælles værdimæssigt og adfærdsmæssigt grundlag for samarbejdet i byrådet og de enkelte udvalg.

Kort fortalt

Hvem
Allerød Byråd, Allerød Kommune
Hvornår
Torsdag 25. juni 2026
Status
Besluttet. Byrådet godkendte de fælles spilleregler for byrådets arbejde.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Baggrund

Byrådets fælles spilleregler for det politiske samarbejde forelægges til godkendelse ved hver
byrådsperiode. Spillereglerne danner et fælles værdimæssigt og adfærdsmæssigt grundlag for
samarbejdet i byrådet og de enkelte udvalg.
I introduktionsperioden for nuværende byråd har der været igangsat en proces med henblik på
at formulere fælles spilleregler, der afspejler de politiske ambitioner og samarbejdsformer i
perioden. Processen har taget udgangspunkt i drøftelser på byrådets aften og i samtlige
fagudvalg samt videre politiske drøftelser på forårsseminaret i maj.
Indhold og anvendelse af spillereglerne
De fælles spilleregler er værdibaserede, fremadrettede og handlingsanvisende og har fokus på
at understøtte et tillidsfuldt, respektfuldt og professionelt politisk samarbejde. Spillereglerne
skal fungere som et fælles pejlemærke for byrådsarbejdet i praksis og bidrage til konstruktive
drøftelser – også når der er uenighed.
Spillereglerne er bevidst formuleret på et overordnet niveau og vil kunne tolkes og bringes i spil
forskelligt afhængigt af situation og kontekst. Netop dette danner grundlag for løbende dialog
om samarbejdet i byrådet og i udvalgene.
Spillereglerne kan med fordel tages op til fælles drøftelse én eller flere gange i løbet af
byrådsperioden, når der er anledning til at reflektere over samarbejdsform og politisk adfærd.
Forårsseminar og videre proces
Udkastet til fælles spilleregler blev drøftet på forårsseminaret som led i de samlede drøftelser
om rammerne for det politiske samarbejde i den kommende byrådsperiode. Drøftelserne kan
give anledning til justeringer eller præciseringer af udkastet.
Eventuelle justeringer til udkastet på baggrund af forårsseminaret vil blive eftersendt og indgå
som bilag til den endelige politiske behandling.
Med denne sag forelægges de fælles spilleregler for byrådsperioden 2026–2029 til
godkendelse i fagudvalgene forud for endelig godkendelse i byrådet.

Administrationens forslag
Forvaltningen anbefaler, at fagudvalget:
godkender de fælles spilleregler for byrådsarbejdet 2026–2029, herunder eventuelle
justeringer på baggrund af de politiske drøftelser på forårsseminaret, og
videresender sagen til endelig godkendelse i Økonomiudvalget og byrådet.

Behandling i Miljø-, Erhvervs- og Byudvalget 2. juni 2026

Udvalget godkendte forslaget.

Behandling i Børne- og Skoleudvalget 2. juni 2026

Udvalget udskyder behandlingen af punktet til mødet den 9. juni.

Behandling i Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget 3. juni 2026

Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget indstiller de fælles spilleregler for byrådets arbejde
godkendt i Økonomiudvalget og byrådet.

Behandling i Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget 2026-29 3. juni 2026

Udvalget godkendte de fælles spilleregler og indstiller sagen godkendt i Økonomiudvalget
og byråd.

Behandling i Børne- og Skoleudvalget 9. juni 2026

Udvalget indstiller de fælles spilleregler for byrådets arbejde godkendt i Økonomiudvalget
og byrådet.

Behandling i Økonomiudvalget 16. juni 2026

Økonomiudvalget indstiller de fælles spilleregler for byrådets arbejde godkendt i byrådet.

Beslutning

Byrådet godkendte de fælles spilleregler for byrådets arbejde.

Kilde: Allerød Kommune, Allerød Byråd, referat fra mødet torsdag 25. juni 2026, punkt 10. Læs den originale sag hos kommunen.