Allerød
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLyngby-TaarbækOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 11. august, Børne- og Skoleudvalget, Allerød

Orientering: Etablering af forældrefølgegruppe på børneområdet

Forvaltningen har iværksat en forældrefølgegruppe som led i det igangværende udviklingsarbejde på børne- og ungeområdet. Formålet er at inddrage forældreperspektiver systematisk, så de kan bidrage til at kvalificere og styrke konkrete indsatser særligt kommunikationen på tværs af området.

Skoler og børnÆldre og sundhed

Kort fortalt

Hvem
Børne- og Skoleudvalget, Allerød Kommune
Hvornår
Tirsdag 11. august 2026
Status
Besluttet. Udvalget tog orienteringen til efterretning, idet udvalget bemærker at det er et godt initiativ, som bliver spændende at følge.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Forvaltningen har iværksat en forældrefølgegruppe som led i det igangværende
udviklingsarbejde på børne- og ungeområdet. Formålet er at inddrage forældreperspektiver
systematisk, så de kan bidrage til at kvalificere og styrke konkrete indsatser særligt
kommunikationen på tværs af området.
Der er gode erfaringer med at inddrage forældre gennem følgegrupper fra implementeringen af
koordineringstilgangen “Én familie – én plan” i 2023-2024 samt udviklingen af tilbuddet
”Alletiders fritid” i 2023-2025. Begge blev gennemført som led i et samarbejde med Social- og
Boligstyrelsen. Her bidrog følgegrupperne med værdifulde perspektiver på både udvikling og
justering af indsatserne undervejs, hvilket styrkede kvaliteten, relevansen og forankringen i
praksis.
Etableringen af den nye følgegruppe sker bl.a. for at imødekomme et større netværk af
forældre til børn med bekymrende skolefravær og give deres erfaringer en mere systematisk
indgang i udviklingen af området.
Ambitionen er at styrke kvaliteten og relevansen af de løsninger, der udvikles, til gavn for
nuværende og kommende familier.
Den nyetablerede følgegruppe havde første møde den 18. juni 2026 og består af forældre
samt ledelsesrepræsentanter på tværs af børneområdet i Allerød Kommune. Gruppen rummer
både forældre med aktuelle erfaringer med bekymrende skolefravær samt enkelte forældre fra
tidligere følgegrupper for at sikre kontinuitet og et bredere perspektiv. Gruppen er pt.
sammensat af forældre fra den tidligere følgegruppe til projektet ”En familie, en plan”, samt
forældre som har været aktive i forhold til at bidrage med inputs om området til politikere og
Forvaltning.
Der er planlagt to møder i både 2026 og 2027.
Det bemærkes, at følgegruppen ikke behandler enkeltsager, men fungerer som et
afprøvningsrum, hvor forældreperspektiver bidrager til at kvalificere indsatser på området, hvor
særligt kommunikation og samarbejde spiller en afgørende rolle.

Administrationens forslag
Forvaltningen anbefaler, at udvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Udvalget tog orienteringen til efterretning, idet udvalget bemærker at det er et godt
initiativ, som bliver spændende at følge.

Kilde: Allerød Kommune, Børne- og Skoleudvalget, referat fra mødet tirsdag 11. august 2026, punkt 16. Læs den originale sag hos kommunen.