Allerød
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLyngby-TaarbækOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 11. august, Miljø-, Erhvervs- og Byudvalget, Allerød

Evaluering af hybridmøder 2026

Baggrund og formål Ved godkendelsen af forretningsordenen i januar 2026 blev der indført mulighed for afholdelse af hybridmøder i § 1, stk. 3 som led i de politiske møders afvikling. Samtidig blev det besluttet at evaluere ordningen efter seks måneder.

Kort fortalt

Hvem
Miljø-, Erhvervs- og Byudvalget, Allerød Kommune
Hvornår
Tirsdag 11. august 2026
Status
Besluttet. Udvalget besluttede forslag 1.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Baggrund og formål
Ved godkendelsen af forretningsordenen i januar 2026 blev der indført mulighed for afholdelse
af hybridmøder i § 1, stk. 3 som led i de politiske møders afvikling. Samtidig blev det besluttet
at evaluere ordningen efter seks måneder.
Et hybridmøde er et møde, hvor nogle deltagere er fysisk til stede, mens andre deltager virtuelt
via en digital platform såsom Teams. I første halvår 2026 har to fagudvalg benyttet muligheden
for at afholde hybridmøder.
I Børne- og Skoleudvalget har der været ét hybridmøde, hvor et udvalgsmedlem deltog virtuelt i
forbindelse med ophold i udlandet. Under dette møde var der tekniske udfordringer med den
virtuelle deltagelse, herunder problemer med både forbindelse og lyd.
I Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget har der været afholdt fire hybridmøder, hvoraf to har
været i forbindelse med ekstraordinære møder. Hybridformatet har gjort det muligt for
udvalgsmedlemmer at deltage, hvor fysisk fremmøde ikke har været muligt. Der har dog også
her været tekniske udfordringer, blandt andet med visning af præsentationer i Teams,
lydkvalitet og stabil forbindelse. Der har desuden været begrænsninger ved hybridformatet i
forbindelse med aktiviteter, der kræver bevægelse, f.eks. rundvisning eller workshops.
Samlet viser erfaringerne således, at hybridmøder kan være et relevant redskab i forbindelse
med ekstraordinære møder eller i situationer, hvor fysisk deltagelse ikke er mulig. Samtidig er
det konstateret, at det nuværende udstyr ikke i alle situationer understøtter en stabil og
fleksibel afvikling af hybridmøder. Fagudvalgenes møder uden for rådhusets lokaler kan
medføre yderligere tekniske udfordringer, da de tekniske rammer varierer fra sted til sted. De
tekniske udfordringer og begrænsninger kan påvirke både de virtuelle deltageres mulighed for
at deltage på lige vilkår og den generelle afvikling af drøftelserne på møderne.
På baggrund af erfaringerne med hybridmøder, anmodes fagudvalg og Økonomiudvalg at tage
stilling til den fremadrettede anvendelse af hybridmøder.
Forslag 1

Udvalgene beslutter, at muligheden i forretningsordenen for afholdelse af hybridmøder
fortsætter uændret.
Forslag 2
Udvalget beslutter, at der fremsættes sag om ændring af forretningsordenen, så muligheden
for afholdelse af hybridmøder bortfalder.

Administrationens forslag
Forvaltningen foreslår, at fagudvalgene og Økonomiudvalget godkender forslag 1 eller forslag

Behandling i Børne- og Skoleudvalget 11. august 2026

Udvalget godkendte forslag 1.

Behandling i Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget 2026-29 12. august 2026

Udvalget godkendte forslag 1
Fraværende:
Eric Lerdrup Bourgois

Behandling i Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget 12. august 2026

Udvalget godkendte forslag 1, idet de teknologiske muligheder for at understøtte
møderne ønskes afdækket.
Fraværende:
Fillipa Gottlieb

Beslutning

Udvalget besluttede forslag 1.

Kilde: Allerød Kommune, Miljø-, Erhvervs- og Byudvalget, referat fra mødet tirsdag 11. august 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.