Allerød
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGuldborgsundHelsingørHerlevHerningHillerødHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKøgeLyngby-TaarbækOdenseRudersdalRødovreTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 20. august, Økonomiudvalget, Allerød

Bevilling af midler fra AKUT-pakken til styrkelse af beredskab

Tema Byrådet træffer beslutning om bevilling og fordeling af de midler, regeringen har afsat til ekstraordinære kommunale beredskabsindsatser i 2026 i forbindelse med udmøntning af akutpakken på beredskabsområdet.

Budget og økonomi

Kort fortalt

Hvem
Økonomiudvalget, Allerød Kommune
Hvornår
Torsdag 20. august 2026
Status
Besluttet. Tema Byrådet træffer beslutning om bevilling og fordeling af de midler, regeringen har afsat til ekstraordinære kommunale beredskabsindsatser i 2026 i forbindelse med udmøntning af akutpakken på beredskabsområdet. Sagen behandles i byrådene i alle fire ejerkommuner af Nordsjællands Brandvæsen (NSBV), bestående af Allerød, Fredensborg, Hørsholm og Rudersdal Kommuner. Kompetence Byrådet har kompetence til at træffe beslutning i sagen.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Baggrund

Regeringen har afsat 270 mio. kr. til en akutpakke på beredskabsområdet i kommunerne, hvori
der afsættes midler til ekstraordinære kommunale beredskabsindsatser i 2026. Akutpakken
indgår som led i regeringens samlede arbejde med etablering af et nationalt totalberedskab og
omfatter samlet 1,2 mia. kr. til styrkelse af samfundets beredskab og kritiske funktioner. Af de
270 mio. kr. forudsættes de 50 mio. kr. målrettet ekstraordinære beredskabsindsatser på
ældreområdet.
Akutpakken blev etableret efter et stigende antal komplekse hændelser, herunder ekstremt
vejr, tekniske nedbrud og øgede krav til beskyttelse af kritisk infrastruktur. Formålet med
akutpakken er, at staten, kommunerne og regionerne kan gennemføre konkrete tiltag, der på
kort sigt kan styrke evnen til at modstå, begrænse samt afhjælpe sårbarheder eller potentielt
uønskede hændelser.
For kommunernes vedkommende, er KL og Regeringen blevet enige om, at hovedparten af
midlerne anvendes til indkøb af materiel og kapaciteter til det kommunale beredskab. Midlerne
skal understøtte både den operative drift og krisehåndtering ved blandt andet længerevarende
strømafbrydelser, klimahændelser og andre ekstraordinære situationer. Derudover kan en
mindre andel af midlerne anvendes til øvrige beredskabsindsatser i kommunerne, for eksempel
anskaffelse af nødstrømsløsninger.
For ejerkommunerne af NSBV gælder det, at de fire kommuner tilsammen modtager ca. 6,4
mio. kr. Beredskabskommissionen for det fælleskommunale beredskab (NSBV), har drøftet
fordelingen af midlerne, og foreslår, at de 3,0 mio. kr. overføres til NSBV og at de 3,4 mio. kr.
af midlerne forbliver i kommunerne til målrettede indsatser.

Disponering af midlerne i NSBV

NSBV vil anvende de 3,0 mio. kr. på følgende indsatser:
1. Kommunikation og krisestyring
Sikker og robust kommunikation styrkes via SINE-terminaler, mobile repeatere/gateways, samt
ekstra strømforsyning. Krisestyringen opgraderes med nødstrøm, skærmløsninger, IT og bedre
indretning for at styrke overblik, koordinering og beslutningstagning.
2. Fortsat drift af NSBV
Der etableres nødstrøm på brandstationer og udvidelse i Kokkedal. Derudover sikres
alarmering, brændstof- og vandforsyning via tanke og mobile løsninger.
3. Styrkelse af klimaberedskab i forhold til tørke
Klimaforandringer kræver tydelig opgavefordeling med kommuner og nyt materiel til
ekstremvejr, herunder især tørke og naturbrande. Krisestyringen opgraderes med ATV,
rygpumper, let slukningsudstyr og værnemidler.
Midlerne er udmøntet af staten til kommunerne og derfor skal byrådene godkende, at hver
kommunes andel af de 3 mio. kr. gives til NSBV. Allerød Kommunes andel svarer til 0,6 mio.
kr.

Disponering af midlerne i Allerød Kommune
For Allerød Kommune udgør de resterende midler fra akutpakken et beløb på 0,5 mio. kr.
Forvaltningen foreslår, at Allerød Kommunes andel af midlerne indgår som medfinansiering til
etablering af nødstrømsforsyning til kommunens plejecentre og botilbud. Det er endnu ikke
afklaret, hvor langt pengene rækker til dette formål, det vil blive afklaret efterfølgende.

Administrationens forslag
Forvaltningen foreslår:
a) At del af kommunens andel af de 270 mio. kr., svarende til 0,6 mio. kr. i 2026 tilføres de
beskrevne indsatser hos NSBV.
b) At Allerød Kommunes øvrige andel på i alt 0,5 mio. kr. midlerne indgår som medfinansiering
i budget 2026 til etablering af nødstrømsforsyning til kommunens plejecentre og botilbud.

Økonomi og finansiering
Forslaget indebærer følgende bevillingsmæssige ændringer i 2026:
Der afsættes en udgiftsbevilling til akuttiltag i NSBV på 576.000 kr.
De resterende midler på 471.600 kr. afsættes som en udgiftsbevilling til medfinansiering
af nødstrømsforsyning til kommunens plejecentre og botilbud.
Kommunen kompenseres for udgifterne som led i midtvejsreguleringen for 2026, som
budgetlægges særskilt med det forventede regnskab pr. 31. oktober 2026. Forslaget har
således ingen likviditetsmæssig effekt for kommunen.

Beslutning

Tema
Byrådet træffer beslutning om bevilling og fordeling af de midler, regeringen har afsat til
ekstraordinære kommunale beredskabsindsatser i 2026 i forbindelse med udmøntning af
akutpakken på beredskabsområdet. Sagen behandles i byrådene i alle fire ejerkommuner af
Nordsjællands Brandvæsen (NSBV), bestående af Allerød, Fredensborg, Hørsholm og
Rudersdal Kommuner.

Kompetence
Byrådet har kompetence til at træffe beslutning i sagen.

ØKONOMIUDVALGET 2026-2029 DEN 20-08-2026
Økonomiudvalget indstiller til byrådet:

a) At del af kommunens andel af de 270 mio. kr., svarende til 0,6 mio. kr. i 2026 tilføres
de beskrevne indsatser hos Nordsjællands Brandvæsen.
b) At Allerød Kommunes øvrige andel på i alt 0,5 mio. kr. midlerne indgår som
medfinansiering i budget 2026 til etablering af nødstrømsforsyning til kommunens
plejecentre og botilbud.

Kilde: Allerød Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet torsdag 20. august 2026, punkt 11. Læs den originale sag hos kommunen.