Besluttet 2. september, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget, Allerød
Frivillighedsprisen 2026
Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget har indstiftet en frivillighedspris med det formål: At markere og anerkende de sociale engagementer, som de frivillige i Allerød Kommune bidrager til på det sociale – og sundhedsmæssige område At fremme det frivillige engagement At synliggøre og skabe opmærksomhed omkring det frivillige arbejde i lokalsamfundet til inspiration for andre.
Kort fortalt
- Hvem
- Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget, Allerød Kommune
- Hvornår
- Onsdag 2. september 2026
- Status
- Besluttet. Udvalget valgte modtager af Frivillighedspris. Modtager af frivillighedsprisen offentliggøres ved arrangement på Rådhuset i forbindelse med ”Frivillig fredag” d. 25. september.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget har indstiftet en frivillighedspris med det formål:
At markere og anerkende de sociale engagementer, som de frivillige i Allerød Kommune
bidrager til på det sociale – og sundhedsmæssige område
At fremme det frivillige engagement
At synliggøre og skabe opmærksomhed omkring det frivillige arbejde i lokalsamfundet til
inspiration for andre.
Kriterierne for prisen er:
Prisen gives til en lokal frivillig organisation/forening i Allerød Kommune
Prisen gives for ulønnet indsats inden for socialt arbejde
Prisen gives for en borgerrettet indsats til gavn for andre
Prisen gives for en indsats, der rækker ud over en enkeltstående aktivitet.
Der er i år indstillet fem kandidater til at modtage prisen. Indstillingerne omfatter både
foreninger/aktiviteter og enkeltpersoner fra to af de indstillede foreninger.
Vinderen modtager 2.500 kr. Der er annonceret efter indstillinger til prisen på kommunens
hjemmeside og i den trykte version af lokalpressen. Følgende kandidater er indstillet:
1. Selvhjælpsindsatsen i FrivilligCenter Allerød (forening)
2. Natteravnene Allerød (forening)
3. Danmarks Naturfredningsforening Allerød (forening)
4. Røde Kors Butikken Allerød (enkeltperson)
5. Allerød Håndbold Klub (AHK) - Lykke Liga for børn og unge med funktionsnedsættelse
(enkeltperson)
Alle indstillede understøtter i betragtelig grad visionen om ”Tæt på hinanden og Tæt på
naturen” om stærke fællesskaber og civilsamfundets relevans i det lokale.
Udvalget anmodes om at udpege en modtager af Frivillighedsprisen 2026, med henblik på
offentliggørelse og fejring på Frivillig Fredag den 25. september i tidsrummet 15.30 – 17.00 i
Borgerportalen på Rådhuset. De frivillige foreninger som har ansøgt §18 midler og øvrige
foreninger fra FrivilligCenter Allerød er inviteret til dagen. Desuden er alle indstillede foreninger,
og de personer som har indstillet foreninger, inviteret til dagen.
Administrationens forslag
Forvaltningen anbefaler, at udvalget træffer beslutning om modtager af Frivillighedsprisen.
Økonomi og finansiering
Udgiften til prisen er på 2.500 kr. samt receptionen afholdes indenfor det afsatte budget på
12.000 kr. til Frivillig Fredag i 2026.
Dialog/høring
Beslutning
Udvalget valgte modtager af Frivillighedspris. Modtager af frivillighedsprisen
offentliggøres ved arrangement på Rådhuset i forbindelse med ”Frivillig fredag” d. 25.
september.
Kilde: Allerød Kommune, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget, referat fra mødet onsdag 2. september 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.