Besluttet 22. september, Børne- og Skoleudvalget, Allerød
Orientering: Skolernes principper for madordninger
Skolernes arbejde med principper for madordninger har været drøftet lokalt.
Kort fortalt
- Hvem
- Børne- og Skoleudvalget, Allerød Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 22. september 2026
- Status
- Besluttet. BØRNE- OG SKOLEUDVALGET 2026-2029 DEN 22-09-2026 Udvalget tog orienteringen til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Skolernes arbejde med principper for madordninger har været drøftet lokalt.
Forvaltningen har henvendt sig til kommunens seks skoler og har modtaget fire høringssvar,
hvoraf følgende kan opsummeres:
Maglebjergskolen:
Bestyrelsen er positivt indstillet over for, at mulighederne for en madordning undersøges
nærmere. Det vurderes, at en specialpædagogisk funderet ordning, der understøtter bred
deltagelse blandt eleverne, ville være hensigtsmæssig. Økonomien bør ikke være en barriere
for deltagelse. De fysiske rammer er ikke indrettet til madproduktion, så bestyrelsen vurderer
det hensigtsmæssigt med ekstern produktion.
Lynge Skole:
Bestyrelsen oplever ikke, at en madordning er relevant at drøfte, når betalingen alene skal
være bruger-/forældrefinansieret. Der er en ordning i dag, som ikke fungerer optimalt, og
bestyrelsen vurderer ikke, at en ny forældrebetalt ordning ville kunne løfte antallet af brugere.
Skolebestyrelsen kan se værdien i at have en fælles madordning på skolen med et fællesskab
omkring spisning. Det ville dog kræve nogle helt andre rammer for Lynge Skole.
Ravnsholtskolen:
Bestyrelsen oplyser, at Ravnsholtskolen ikke har udarbejdet deciderede principper for
madordning. Der er en eksisterende aftale med ”Under Kronen” og skolen undersøger pt.
muligheden for at entrere med et andet firma og mulighed for bedre tilbud. Bestyrelsen er
optaget af, at ordningen skal være udgiftsneutralt for skolen og skal køre mere eller mindre af
sig selv.
Blovstrød Skole:
Bestyrelsen oplyser, at skolen allerede har en madordning med serveringsklar mad leveret
udefra, som gennem en årrække har været afprøvet med forskellige leverandører og med
blandet succes. Bestyrelsen bakker op om en skolemadsordning, men peger på, at de
nuværende køkkenfaciliteter ikke understøtter egen produktion. Det vurderes, at der vil være
pædagogiske og læringsmæssige gevinster ved en ordning med lokal tilberedning, hvis
rammerne udbygges.
Samlet set viser tilbagemeldingerne, at der er variation i skolernes nuværende praksis og
holdning til madordninger, samt at de fysiske og økonomiske rammer spiller en væsentlig rolle i
bestyrelsernes vurderinger.
Administrationens forslag
Forvaltningen anbefaler, at udvalget tager orienteringen til efterretning.
Beslutning
BØRNE- OG SKOLEUDVALGET 2026-2029 DEN 22-09-2026
Udvalget tog orienteringen til efterretning.
Kilde: Allerød Kommune, Børne- og Skoleudvalget, referat fra mødet tirsdag 22. september 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.