På dagsordenen 27. oktober, Miljø-, Erhvervs- og Byudvalget, Allerød
Godkendelse af revideret tømningsregulativ
Tema Med vedtagelse af Allerød Kommunes spildevandsplan 2025 i december 2024 blev det besluttet, at der skulle indføres obligatorisk tømningsordning for samletanke og fedtudskillere.
Kort fortalt
- Hvem
- Miljø-, Erhvervs- og Byudvalget, Allerød Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 27. oktober 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 27. oktober 2026. Du finder dem på alleroed.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der skal gennemføres fælles bortskaffelse af
spildevand fra bl.a. bundfældningstanke, samletanke og/eller fedtudskillere. I så fald er enhver
grundejer forpligtet til at gøre brug af ordningerne.
De nærmere regler for tømningsordningerne skal fremgå af et regulativ, der udarbejdes af
kommunen. For Allerød Kommune har Novafos udarbejdet et fælles regulativ, der er godkendt
af alle ejerkommunerne i Novafos, herunder Allerød, og som trådte i kraft 1. januar 2022.
Regulativet kan ses her:
https://novafos.dk/files/media/document/toemningsregulativ_novafos.pdf.
Af regulativet fremgår det, at den obligatoriske tømningsordning i dag i Allerød Kommune alene
omfatter bundfældningstanke.
Tømningsregulativet beskriver bl.a. krav til adgangsforhold til tankene, herunder krav til
dæksler på tankene, tømningshyppighed, grundejernes ansvar samt betaling for deltagelse i
ordningerne.
Regulativet udgør grundlaget for Novafos’ administration af ordningen og, sammen med
betalingsvedtægten, grundlaget for at Novafos kan fastsætte takster og opkræve gebyrer.
Med vedtagelse af Allerød Kommunes spildevandsplan 2025 i december 2024 blev det
besluttet, at der ud over den obligatorisk tømning af bundfældningstanke skulle indføres
obligatoriske tømningsordninger for samletanke og fedtudskillere i Allerød Kommune.
Tømningsregulativet skal derfor ændres, så det fremgår, at regulativet og dermed de
obligatoriske tømningsordninger i Allerød Kommune omfatter både bundfældningstanke,
samletanke og fedtudskillere.
Ud over dette, er der ikke foreslået andre ændringer af regulativet.
Administrationens forslag
Forvaltningen anbefaler, at udvalget indstiller forslag til revideret tømningsregulativ godkendt i
Økonomiudvalget og byrådet.
Økonomi og finansiering
Spildevandsområdet er takstfinansieret, og tømningsordningerne skal hvile i sig selv
økonomisk.
Kilde: Allerød Kommune, Miljø-, Erhvervs- og Byudvalget, dagsorden fra mødet tirsdag 27. oktober 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.