På dagsordenen 27. oktober, Miljø-, Erhvervs- og Byudvalget, Allerød
Genmærkning af Naturpark Mølleåen
Samarbejdspartnere omkring naturparken består af er de fire naturparkkommuner (Frederikssund, Allerød, Furesø og Egedal) samt Naturstyrelsen Hovedstaden. Den daglige drift varetages af et sekretariat i samarbejde med en styregruppe.
Kort fortalt
- Hvem
- Miljø-, Erhvervs- og Byudvalget, Allerød Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 27. oktober 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 27. oktober 2026. Du finder dem på alleroed.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Samarbejdspartnere omkring naturparken består af er de fire naturparkkommuner
(Frederikssund, Allerød, Furesø og Egedal) samt Naturstyrelsen Hovedstaden. Den daglige
drift varetages af et sekretariat i samarbejde med en styregruppe. Der er nedsat et
naturparkråd, der rådgiver politikerne og forvaltningerne.
Naturpark Mølleåen er certificeret som naturpark under Friluftsrådets mærkningsordning,
Danske
Naturparker. Mærkningsordningen er et kvalitetsstempel for større sammenhængende
naturområder, der udvikler natur, friluftsliv og lokal identitet. Mærkningsordningen sikrer en
langsigtet planlægning og udvikling af natur, kultur og friluftsliv i samspil med en
landdistriktsudvikling til gavn for bosætning, turisme og øvrige erhverv i naturparken.
Formål og aktiviteter i Naturpark Mølleåens arbejde og dets naturparkplan understøtter direkte
to temaer i kommunens Natur-, Miljø- og Klimapolitik 2030, TEMA 5: Oplev naturen tæt på og
TEMA 6: Styrket natur i det åbne land.
Den nye naturparkplan sætter retning for naturparkens udvikling for den næste femårs periode.
Planen beskriver visionen og de langsigtede mål samt konkrete indsatser inden for de fem
temaer: natur, kultur, friluftsliv, formidling, turisme/erhverv.
Proces og forslag til indsatser i den nye naturparkplan
I det vedlagte udkast til indsatser lægges der op til, hvilke indsatser der videreføres fra
nuværende plan, og hvilke nye indsatser der foreslås. Der har været en grundig
inddragelsesproces i forbindelse med udarbejdelse af planen:
De 4 kommuner og Naturparkrådet har givet input.
Planen har været drøftet på udvalgsmøder i de 4 naturparkkommuner
(I Allerød har naturparkplanen været drøftet på udvalgets møder i april og maj 2026).
Allerød Kommunes Grønne Råd har drøftet forslag til indsatser.
Der er afholdt en Naturparkbasar på Egedal Rådhus d. 19. maj 2026, hvor der var mere
end 60 deltagere, der repræsenterede foreninger, borgere, lodsejere og andre
interessenter fra de 4 naturparkkommuner.
Arbejdet med naturparkplanen kan ses i hvidbogen i bilag 4. Resulteret af arbejdet er et udkast
til indsatser i den kommende naturparkplan under de fem temaer. Den gældende
naturparkplan 2021-26 kan ses i bilag 5.
Under de fem temaer videreføres nogle indsatser fra den tidligere naturparkplan, og der
foreslås nye indsatser (se bilag 1 for udkast til indsatser):
Natur: 9 ud af 13 indsatser videreføres. Der foreslås 10 nye indsatser.
Kultur: De 4 eksisterende indsatser videreføres. Der foreslås pt. ingen nye indsatser.
Friluftsliv: 3 ud af 9 indsatser videreføres. Der foreslås 3 nye indsatser.
Formidling: 5 ud af 12 indsatser videreføres. Der foreslås 12 nye indsatser.
Turisme/erhverv: 2 ud af 4 indsatser videreføres. Der foreslås 2 nye indsatser
Under temaet Natur, ny indsats 8 – Udvide nationalparken er der rejst forslag om at udvide
Naturpark Mølleåen til også at omfatte området Lynge Natur og Fritid, som ligger tæt på
naturparkens nuværende afgrænsning i Allerød Kommune. Forvaltningen anbefaler ikke at
inddrage området Lynge Natur og Fritid i naturparken, da der i øjeblikket arbejdes på en ny
lokalplan for området. En eventuel vurdering af potentiale for en udvidelse af naturparken i
dette område bør først tages op efter at lokalplanprocessen for området er gennemført og de
fremtidige rammer for området er afklaret. På den baggrund anbefales det, at området ikke
indgår i naturparken på nuværende tidspunkt.
Udvidelse af Naturparken mod øst til Øresund
En række byrådspolitikere har stillet forslag om at udvide naturparken mod øst til Øresund,
mod nord til Nationalpark Kongernes Nordsjælland og mod syd til naturområder langs Bunds Å
og Værebro Å med forbindelse til Flyvestation Værløse og Søndersø. Forslaget vil medføre at
udvide naturparken med tre kommuner: Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal. Det skal
besluttes, om en udvidelse med nye kommuner skal være en indsats i den nye naturparkplan.
Forvaltningen vurderer at fordelene ved en udvidelse af Naturparken i andre kommuner, er at
et større geografisk område kommer ind under mærkningsordningen og at der dermed er et
styrket grundlag for en koordineret planlægning af naturplejeindsats og friluftsliv i hele Mølleå
områdets udstrækning. Det er forvaltningens anbefaling at, der arbejdes videre med at udvide
naturparken i andre kommuner (se bilag 2).
Forslag om at udpege Naturnationalpark Mølleådalen
DN Furesø har stillet forslag om at udpege en Naturnationalpark Mølleådalen med et område
på 1.000 ha omkring Farum Sø, Farum Sortemose og Ganløse Ore. I den nuværende
naturparkplan er en indsats om, at naturparkrådet, kommunerne mv. skal undersøge
muligheden for at dele af Naturpark Mølleåen kan få status som naturnationalpark.
Forvaltningen anbefaler at et eventuelt forslag til udpegning af Naturnationalpark Mølleådalen
vurderes udenfor rammerne af denne delområdeplan, da der er en forskel på oprindelse,
grundlag og indhold for de 2 typer naturparker (se bilag 3).
Administrationens forslag
Forvaltningen foreslår, at udvalget:
1. Anbefaler Byrådet at godkende Naturparkplan 2027-2032 med de foreslåede indsatser,
dog således at området Lynge Natur og Fritid udgår af Temaet Natur, ny indsats 8,
Udvide naturparken
2. Godkender at forvaltningen skal arbejde videre med udvidelsen af Naturpark Mølleåen
3. Godkender at et eventuelt forslag til udpegning af Naturnationalpark Mølleådalen
vurderes udenfor rammerne af naturparkplan
Økonomi og finansiering
Sagen vurderes ikke at få bevillingsmæssige konsekvenser. Allerød Kommune forventes
fortsat at bidrage med samme økonomi som tidligere.
Dialog/høring
Borgere og grønne organisationer i de fire naturparkkommuner har været invitereret til at
komme med input til den nye naturparkplan. Der har bl.a. været afholdt naturparkbasar (se
hvidbog i bilag 4).
Kilde: Allerød Kommune, Miljø-, Erhvervs- og Byudvalget, dagsorden fra mødet tirsdag 27. oktober 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.