Assens
Skift kommune
KøbenhavnAssensAlle kommuner

Besluttet 24. juni, Byrådet, Assens

Forslag til Planstrategi 2026

Miljø- og Teknikudvalget indstiller: at forslag til Planstrategi 2026 – Levende lokalmiljøer godkendes at planforslaget sendes i 8 ugers offentlig høring frem til den 20. august 2026. Et flertal af Økonomiudvalget, 8 medlemmer (A, B, F, I og V) anbefaler indstillingen.

Kort fortalt

Hvem
Byrådet, Assens Kommune
Hvornår
Onsdag 24. juni 2026
Status
Besluttet. Ø fremsatte følgende ændringsforslag: "Punkt omkring jordbassinerne og undersøgelse om ferie/overnatningsmuligheder på bassinerne fjernes fra planstrategien." Ændringsforslaget sattes til afstemning. For stemte 1 medlem (Ø) Imod stemte 28 medlemmer (A, B, C, F, I, O, Æ og V) Ingen medlemmer stemte for eller imod. Ændringsforslaget var herefter bortfaldet. Indstilling fra Økonomiudvalget sattes til afstemning.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Miljø- og Teknikudvalget indstiller:
at forslag til Planstrategi 2026 – Levende lokalmiljøer godkendes
at planforslaget sendes i 8 ugers offentlig høring frem til den 20. august 2026.

Et flertal af Økonomiudvalget, 8 medlemmer (A, B, F, I og V) anbefaler indstillingen.
Et mindretal af Økonomiudvalget, 1 medlem (Ø) tager forbehold.

Beslutningstema
Det skal besluttes, hvorvidt forslag til planstrategien kan godkendes og sendes i 8 ugers
offentlig høring.

Sagsfremstilling

Inden for hver byrådsperiode skal der udarbejdes en planstrategi og en kommuneplan.
Førstnævnte skal ifølge planloven vedtages inden for den første halvdel af en byrådsperiode.
Planstrategien er et vigtigt politisk og administrativt værktøj, da den dels udstikker retningen for
den efterfølgende kommuneplanrevision, dels indeholder en prioritering af administrationens
arbejde inden for arealplanlægning på kort og lang sigt.
På byrådsmødet i februar blev en foroffentlighedsperiode igangsat, hvor kommunen blandt
andet modtog forslag til nye sommerhusområder, og arbejdet med planstrategien formelt blev
igangsat. Det blev besluttet, at processen omkring planstrategien skulle være relativt kort (for
herigennem at sikre bedre tid til arbejdet med kommuneplanrevisionen), og at det primære
fokus for planstrategiarbejdet var en revision af kapitlerne Fra strategi til handling,
Revisionsbeslutning og Nye sommerhusområder. Ændringerne til de tre kapitler fremgår
nedenfor og kan ses i vedhæftede bilag.
Planstrategi 2026 – Bibeholdt indhold
Planstrategiens fokus og undertitel er ’levende lokalmiljøer’, da det er en forudsætning for den
gode udvikling af kommunen – både i relation til bosætning, erhverv og turisme. For at sikre og
styrke kommunens levende lokalmiljøer baseres arbejdet med indsatser og større projekter på
tre perspektiver: 1) Stedbundne kvaliteter, 2) Attraktive omgivelser og 3) Tid til det vigtige.
Strategiens fokus og de tre perspektiver er bibeholdt fra Planstrategi 2023.
Kapitlet Fra strategi til handling – Ændret
I kapitlet oplistes det, som administrationens arbejde inden for arealplanlægning skal fokusere
på i denne byrådsperiode. Oplistningen består af følgende punkter:
Vi vil fremme mulighederne for øget overnatningskapacitet samt videreudvikle
oplevelsesmuligheder og bæredygtig turisme.
Vi vil afdække og drøfte potentialerne i at kombinere ferie- og overnatningsmuligheder

med naturhensyn, biodiversitet, klimasikring og rekreative interesser på Jordbassinerne i
Assens by.
Vi vil arbejde for at tilvejebringe nye erhvervsarealer i de områder, hvor efterspørgslen
er til stede samt styrke erhvervsområdernes grønne og klimavenlige profil.
Vi vil igangsætte arbejdet med at sikre og styrke vores kulturarv og kulturmiljøer.
Vi vil bruge arealplanlægning som løftestang til at fremme biodiversitet, mulighederne for
et aktivt hverdagsliv, vores klimaindsats og arbejdet med Grøn Trepart.
Vi vil igangsætte arbejdet med strategisk landsbyplanlægning og samtænke vores
indsatser i lokalmiljøer og det åbne land for at styrke forbindelsen mellem land og by.
Vi vil revidere vores landskabsanalyse for fortsat at værne om vores unikke landskaber
samtidig med, at mulighederne for udvikling i landområderne fremmes. Vi vil have
særligt blik på multifunktionalitet, by- og landsbyudvikling samt vedvarende energi.
Vi vil fortsat implementere vores udviklingsplaner, særligt i Vissenbjerg og Glamsbjerg,
samt fremme kommunens bosætningsattraktivitet gennem et differentieret boligtilbud og
et fokus på bymidter og hovedgader.
Vi vil løbende forholde os planmæssigt til konsekvenser af ændret jernbanetrafik som
følge af ny højhastighedsbane over Fyn.

Kapitlet Revisionsbeslutning – Ændret
I kapitlet angives det, hvilke kapitler i kommuneplanen der skal helt eller delvist revideres, og
dermed også hvilke kommuneplankapitler, der sendes i foroffentlig høring i forbindelse med
kommuneplanrevisionen. Det angives, at følgende kommuneplankapitler delvist skal revideres:
Kapitel 2 – Overordnet udvikling
Kapitel 4 – Ferie og fritid
Kapitel 6 – Det åbne land
Kapitel 7 – Vandmiljøbeskyttelse.

Kapitlet Nye sommerhusområder – Ændret
I forbindelse med foroffentlighedsperioden i marts modtog administrationen flere forslag til
placering af nye sommerhusområder. På baggrund af en faglig vurdering heraf foreslås
følgende at indgå i planstrategien:
Brunshuse: Ca. 1,8 ha placeret øst for eksisterende sommerhusområde ved Lillehøj.
Skovkrogen: Ca. 0,8 ha beliggende nord-nordøst for et eksisterende mindre
sommerhusområde.
Løgismosestrand Camping 1: Et mindre areal på ca. 0,3 ha vest for campingpladsen.
Løgismosestrand Camping 2: Konvertering af campingenheder i den nordligste del af
campingpladsen svarende til et areal på ca. 1,5 ha.

De nye sommerhusområder, som indgår i Planstrategi 2026, vil indgå i en ansøgning i
forbindelse med næstkommende landsplandirektiv for placering af sommerhuse i kystnære
områder.
Forslag til Planstrategi 2026 – Levende lokalmiljøer vil blive vedlagt som bilag mandag den 8.
juni.

Økonomi

Ingen.

Behandling i Miljø- og Teknikudvalget 10. juni 2026

Miljø- og Teknikudvalget indstiller:
at forslag til Planstrategi 2026 – Levende lokalmiljøer godkendes
at planforslaget sendes i 8 ugers offentlig høring frem til den 20. august 2026.

Behandling i Økonomiudvalget 15. juni 2026

Et flertal af Økonomiudvalget, 8 medlemmer (A, B, F, I og V) anbefaler indstillingen.
Et mindretal af Økonomiudvalget, 1 medlem (Ø) tager forbehold.

Beslutning

Ø fremsatte følgende ændringsforslag:
"Punkt omkring jordbassinerne og undersøgelse om ferie/overnatningsmuligheder på
bassinerne fjernes fra planstrategien."
Ændringsforslaget sattes til afstemning.
For stemte 1 medlem (Ø)
Imod stemte 28 medlemmer (A, B, C, F, I, O, Æ og V)
Ingen medlemmer stemte for eller imod.
Ændringsforslaget var herefter bortfaldet.
Indstilling fra Økonomiudvalget sattes til afstemning.
For stemte 28 medlemmer (A, B, C, F, I, O, Æ og V)
Imod stemte 1 medlem (Ø)

Ingen medlemmer stemte for eller imod.
Indstillingen var herefter godkendt.
Mindretallet afgav følgende mindretalsudtalelse:
Enhedslisten stemmer imod planstrategien, idet vi ikke finder, at der skal planlægges for
boligbyggeri på jordbassinerne i Assens, som vi finder skal bevares som naturområde.

Kilde: Assens Kommune, Byrådet, referat fra mødet onsdag 24. juni 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.