Assens
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 3. august, Kultur- og Fritidsudvalget, Assens

Fritidsstrategi - opsamling workshop og den videre proces

Direktøren for By, Land og Kultur indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget tager orientering om opsamling på workshop om fritidsstrategi og den videre proces til efterretning. Beslutningstema Udvalget bliver i denne sag orienteret om opsamling på workshop om fritidsstrategi og den videre proces.

Kultur og fritid

Kort fortalt

Hvem
Kultur- og Fritidsudvalget, Assens Kommune
Hvornår
Mandag 3. august 2026
Status
Besluttet. Kultur- og Fritidsudvalget tager orientering om opsamling på workshop om fritidsstrategi og den videre proces til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktøren for By, Land og Kultur indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget tager orientering om
opsamling på workshop om fritidsstrategi og den videre proces til efterretning.

Beslutningstema
Udvalget bliver i denne sag orienteret om opsamling på workshop om fritidsstrategi og den
videre proces.

Sagsfremstilling

Workshop om fritidsstrategi blev afholdt den 8. juni 2026, hvor der dels var oplæg fra
Videnscenter for Folkeoplysning og dels gruppedrøftelser om indholdet i den nye fritidsstrategi.
Oplægget fra Videnscenter for Folkeoplysning pegede på, at foreningslivet fortsat er en central
drivkraft for fællesskaber i Assens Kommune, især i landdistrikterne, men er under forandring
med færre og større foreninger, hvilket kan påvirke medlemsinvolveringen og det lokale
engagement. Foreningerne oplever udfordringer med rekruttering og fastholdelse af frivillige,
især til bestyrelsesarbejde. Unge deltager i mindre grad i det formelle demokrati, men
engagerer sig i højere grad i uformelle og digitale fællesskaber
Gruppedrøftelserne omhandlede 4 udvalgte temaer og deltagerne prioriterede dem
efterfølgende ift. vigtighed. Se bilag 2. Nedenstående er sammenfatning af inputs i
gruppedrøftelserne og opfølgning med gruppefacilitatorerne.
1) Fleksible faciliteter, der understøtter aktivitet og fællesskab.
Faciliteter er et centralt fundament for et aktivt fritidsliv både inde og ude, og der er fortsat
behov for fleksible, bredt forståede rammer og øget samarbejde. Bedre data og strategisk
planlægning er nødvendige, og faciliteter først skaber værdi, når de understøtter aktivitet og
fællesskab.
2) Et stærkt frivilligt engagement og foreningsliv.
Det opleves i stigende grad som krævende at drive forening, og der er behov for mere
enkle og understøttende rammer, der gør det lettere at være frivillig. Potentiale i øget
samarbejde, netværk og kompetenceudvikling samt behov for bedre rekruttering og
fastholdelse. En tættere dialog med kommunen og større anerkendelse af de frivillige er
afgørende for et bæredygtigt foreningsliv.
3) Et fritidsliv med plads til forskellige målgrupper.
Behov for at styrke indsatsen for de målgrupper, der har sværest ved at deltage i fritidslivet,
herunder særligt børn og unge med udfordringer. Behov for mere inkluderende og fleksible
tilbud samt en tidlig indsats i samarbejde med skoler og familier. Øget synlighed, bedre
kommunikation og et tættere samarbejde mellem kommune og foreninger er afgørende for
at skabe flere veje ind i fællesskaberne.
4) Events, der skaber identitet og liv i kommunen.
Events kan være en vigtig løftestang for fællesskab, synlighed og rekruttering, men der er
behov for en tydeligere strategisk retning og prioritering. Der ses særligt potentiale i lokalt
forankrede events med bred deltagelse og stærkere samarbejde på tværs, som samtidig

kan styrke kommunens profil.
Ifølge den tidligere godkendte procesplan for fritidsstrategien var der indlagt en mulighed for at
selvejende og fondsejede haller skulle indkaldes til drøftelse om udvalgte hovedemner på et
fællesmøde slut august. Administrationen vurderer, at der på workshoppen er kommet mange
gode inputs fra de deltagende halrepræsentanter til emnet faciliteter og at en workshop for de
selvejende og fondsejede haller dermed ikke vil være nødvendig.
Den videre procesplan:

Høringsudkast til ny strategi godkendes i Kultur og Fritidsudvalget i september.
Endeligt forslag til ny strategi godkendes i Kultur- og Fritidsudvalget.
Byrådet godkender, at folkeoplysningspolitikken erstattes af en fritidsstrategi.

Lovgrundlag
Kommunalfuldmagten og Folkeoplysningsloven.

Beslutningskompetence
Kultur- og Fritidsudvalget.

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalget tager orientering om opsamling på workshop om fritidsstrategi og den
videre proces til efterretning.

Kilde: Assens Kommune, Kultur- og Fritidsudvalget, referat fra mødet mandag 3. august 2026, punkt 10. Læs den originale sag hos kommunen.