Besluttet 4. august, Miljø- og Teknikudvalget, Assens
Igangsætning af kommuneplantillæg for udvidelse af Fyns Sommerland
Direktøren for By, Land og Kultur indstiller, at arbejdet med et kommuneplantillæg for udvidelse af Fyns Sommerland igangsættes. Beslutningstema Udvalget skal beslutte, hvorvidt planlægningsarbejdet for en udvidelse af Fyns Sommerland mod øst skal igangsættes.
Kort fortalt
- Hvem
- Miljø- og Teknikudvalget, Assens Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 4. august 2026
- Status
- Besluttet. Miljø- og Teknikudvalget godkender, at arbejdet med et kommuneplantillæg for udvidelse af Fyns Sommerland igangsættes.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktøren for By, Land og Kultur indstiller, at arbejdet med et kommuneplantillæg for udvidelse
af Fyns Sommerland igangsættes.
Beslutningstema
Udvalget skal beslutte, hvorvidt planlægningsarbejdet for en udvidelse af Fyns Sommerland
mod øst skal igangsættes.
Sagsfremstilling
Assens Kommune har modtaget ansøgningsmateriale fra Fyns Sommerland om muligheden
for at udvide med arealer mod øst.
Arealerne, der ønskes udvidet med, omfatter følgende tre matrikler, der tilsammen udgør knap
8a Etterup By, Rørup
8c Etterup By, Rørup
8f Etterup By, Rørup.
De nævnte arealer ejes i dag af Fyns Sommerlands ejer og fremgår af vedlagte bilag med rød
stiplet linje.
Ved at inddrage de tre matrikler i Fyns Sommerland, vil aktivitets- og forlystelsesparken have
mulighed for at udvide nogle af deres eksisterende attraktioner såsom discgolf og fodboldgolf,
ligesom det ville kunne være muligt at tilføje yderligere attraktioner som for eksempel en
labyrint i naturmaterialer.
Fyns Sommerland arbejder med konceptet om at give besøgende voksne og børn mulighed for
i fællesskab at tage del i analoge aktiviteter i naturlige omgivelser. Dette koncept, påpeger de i
ansøgningsmaterialet, bliver taget positivt imod af deres gæster, hvorfor Fyns Sommerland ser
det som en konkurrenceparameter i forhold til andre aktivitets- og forlystelsesparker.
Med denne foreslåede udvidelse mod øst vil kommunen understøtte Fyns Sommerlands
udviklingsmuligheder. Derfor anbefaler administrationen, at arbejdet med et
kommuneplantillæg for nævnte udvidelse igangsættes.
Lovgrundlag
Planloven.
Beslutningskompetence
Miljø- og Teknikudvalget.
Beslutning
Miljø- og Teknikudvalget godkender, at arbejdet med et kommuneplantillæg for udvidelse af
Fyns Sommerland igangsættes.
Kilde: Assens Kommune, Miljø- og Teknikudvalget, referat fra mødet tirsdag 4. august 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.