Besluttet 26. august, Byrådet, Assens
Model for kommunal garantistillelse for forsyningsselskabers låneoptag
Fungerende kommunaldirektør indstiller, at justeret model for kommunal garantistillelse for forsyningsselskabers låneoptag godkendes.
Kort fortalt
- Hvem
- Byrådet, Assens Kommune
- Hvornår
- Onsdag 26. august 2026
- Status
- Besluttet. Økonomiudvalgets indstilling godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Fungerende kommunaldirektør indstiller, at justeret model for kommunal garantistillelse for
forsyningsselskabers låneoptag godkendes.
Økonomiudvalget anbefaler indstillingen med følgende tilføjelse til model for kommunal
garantistillelse for forsyningsselskabers låneoptag:
At låntager ved ansøgning om kommunal garantistillelse tilkendegiver, at ansøgning er
aktuel samt at låntager agter at udnytte eventuel meddelt garantistillelse
Beslutningstema
Assens Kommune har haft praksis for at stille kommunegaranti for forsyningsselskabers
låneoptag til selskabernes udvikling og drift af forsyningsinfrastruktur i kommunen.
Ankestyrelsen afgav i juli 2025 udtalelser om to kommuners praksis for kreditvurdering og
opkrævning af garantiprovision i sager, hvor kommuner stiller kommunegaranti. Dette gav
anledning til en gennemgang af Assens Kommunes model for kommunal garantistillelse og
opkrævning af garantiprovision. På baggrund heraf godkendte Byrådet på møde den 24. juni
2026 en ny model for kommunal garantistillelse for forsyningsselskabers låneoptag.
Med denne sag fremlægges forslag til justeret model til politisk godkendelse, idet der nu er
modtaget svar på henvendelse til Ankestyrelsen og en fejlangivelse rettes.
Sagsfremstilling
Når Assens Kommune stiller en kommunal garanti for et forsyningsselskabs låneoptag, giver
det mulighed for forsyningsselskabet til at optage lån i KommuneKredit på favorable vilkår, i
forhold til andre kommercielle finansieringsmuligheder.
Den fordel som forsyningsselskaberne opnår herved, skal ifølge EU-statsstøtteretten
elimineres, således at selskaberne ikke opnår ulovlig statsstøtte. Statsstøtte-begrebet omfatter
al offentlig støtte uanset om den ydes af stat eller kommune.
Det betyder, at Assens Kommune skal opkræve en garantiprovision i forbindelse med
garantistillelsen.
Byrådet godkendte på møde den 24. juni 2026 en ny model for kommunal garantistillelse for
forsyningsselskabers låneoptag.
Som en del af den nye model, blev det blandt andet godkendt:
At model for kreditvurdering i forbindelse med kommunal garantistillelse sendes til
Ankestyrelsen til godkendelse.
At der ved meddelte garantier efter ovenstående model stilles på vilkår af, at der kan
ske ændringer i grundlaget for opkrævning af garantiprovision, såfremt modellen ikke
kan godkendes af Ankestyrelse.
Modellen er sendt til Ankestyrelsen den 1. juli 2026 med anmodning om en forhåndsudtalelse
om modellens overensstemmelse med gældende regelsæt. Ankestyrelsen har den 13. juli
2026 meddelt, at Ankestyrelsen ikke kan afgive en forhåndsudtalelse, idet der ikke er angivet
tilstrækkelig juridisk tvivl om modellen fra Assens Kommune.
Som følge af Ankestyrelsens tilbagemelding, anbefales det at de to ovenstående punkter udgår
af model for kommunal garantistillelse for forsyningsselskabers låneoptag.
Der er efter Byrådets godkendelse den 24. juni 2026 konstateret en fejl i modellen, i forhold til
punkt omkring omkostninger forbundet med ekstern kreditvurdering. I modellen står der:
Omkostninger forbundet med ekstern kreditvurdering betales af långiver.
Der skulle rettelig have stået låntager. Punktet ændres som følge heraf til:
Omkostninger forbundet med ekstern kreditvurdering betales af låntager.
Lovgrundlag
Kommunalfuldmagt samt særlovgivning for forsyningsselskaberne.
Behandling i Økonomiudvalget 26. august 2026
Økonomiudvalget anbefaler indstillingen med følgende tilføjelse til model for kommunal
garantistillelse for forsyningsselskabers låneoptag:
At låntager ved ansøgning om kommunal garantistillelse tilkendegiver, at ansøgning er
aktuel samt at låntager agter at udnytte eventuel meddelt garantistillelse.
Beslutning
Økonomiudvalgets indstilling godkendt.
Kilde: Assens Kommune, Byrådet, referat fra mødet onsdag 26. august 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.