Assens
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 26. august, Byrådet, Assens

Ansøgning om kommunegaranti Tommerup Bys Fjernvarmeforsyning

Fungerende kommunaldirektør indstiller: At ansøgning fra Tommerup Bys Fjernvarmeforsyning om kommunegaranti for et beløb på 17.000.000 kr. godkendes. At den løbende garantiprovision fastsættes til 0,93%.

Kort fortalt

Hvem
Byrådet, Assens Kommune
Hvornår
Onsdag 26. august 2026
Status
Besluttet. Økonomiudvalgets indstilling godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Fungerende kommunaldirektør indstiller:
At ansøgning fra Tommerup Bys Fjernvarmeforsyning om kommunegaranti for et beløb
på 17.000.000 kr. godkendes.
At den løbende garantiprovision fastsættes til 0,93%.
At kommunegarantien vil træde i kraft, når Tommerup Bys Fjernvarmeforsyning har
godkendt vedtægtsændring i forhold til Assens Kommunes adgang til udpegning af et
bestyrelsesmedlem, som indtræder i bestyrelsen på lige vilkår som øvrige medlemmer
af bestyrelsen.
At kommunegarantien stilles på de vilkår, som fremgår af model for kommunal
garantistillelse for forsyningsselskabers låneoptag.

Økonomiudvalget anbefaler indstillingen med følgende tilføjelse:
At kommunegarantien skal være taget i anvendelse senest den 31. oktober 2026.

Beslutningstema
Tommerup Bys Fjernvarmeforsyning planlægger udskiftning af en fliskedel, som ønskes
finansieret ved optagelse af lån, hvortil der ansøges om en kommunegaranti fra Assens
Kommune.

Sagsfremstilling

Tommerup Bys Fjernvarmeforsyning ansøger om kommunegaranti for et lån på 17.000.000 kr.
til finansiering af udskiftning af en fliskedel.
Den eksisterende fliskedel hos Tommerup Bys Fjernvarmeforsyning er udtjent, hvorfor
produktionsanlægget skal udskiftes.
Tommerup Bys Fjernvarmeforsyning har den 1. juni 2026 fremsendt projektforslag om
udskiftning af fliskedel. Miljø- og Teknikudvalget har godkendt projektforslaget på møde den 4.
august 2026, pkt. 11.
I anlægsfasen etableres der er en byggekredit, som forventes konverteret til et endeligt lån
senest ved udgangen af marts måned 2028. Løbetid på lån og kommunegaranti vil svare til
den forventede levetid for fliskedlen. Levetiden er ikke fastlagt endnu, men forventes at blive
på 20 år.
Byrådet har på møde den 24. juni 2026 godkendt ny model for kommunal garantistillelse for
forsyningsvirksomheders låneoptag. I henhold hertil, er der udarbejdet en ekstern indikativ
kreditvurdering.

Kreditvurderingen viser, at der ved opkrævning af en årlig garantiprovision i intervallet 0,93% til
1% af restgælden på det pågældende lån, ikke ydes statsstøtte i forbindelse med
garantistillelsen. Det er Byrådet der fastlægger satsen for garantiprovisionen.
Som følge af, at det har været muligt at estimere et niveau for den garantipræmie der betales
af selskaber med en sammenlignelig kreditvurdering på de finansielle markeder, anbefaler
administrationen, at garantiprovisionen fastsættes til de 0,93% som den indikative
kreditvurdering viser.

Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse § 41, lovbekendtgørelse om kommunernes låntagning og
meddelelse af garantier m.v.

Økonomi

Der er automatisk låneadgang til investeringer i forsyningsområdet, og dermed også adgang til
garantistillelse, uden at denne påvirker Assens Kommunes låneramme.
I tilfælde af manglende betaling på lånet træder garantistillelsen i kraft.
Samlet set garanterer Assens Kommune pr. 1. august 2026 for 3.898.428 kr. vedrørende tre
lån til Tommerup Bys Fjernvarmeforsyning.
Herudover garanteres der pr. 1. august 2026 for 39.651.043 kr. vedrørende Tommerup
Fjernvarme I/S, som er et interessentskab ejet ligeligt af Tommerup Bys Fjernvarmeforsyning
a.m.b.a. og Tommerup St. Fjernvarme a.m.b.a.

Behandling i Økonomiudvalget 26. august 2026

Økonomiudvalget anbefaler indstillingen med følgende tilføjelse:

At kommunegarantien skal være taget i anvendelse senest den 31. oktober 2026.

Beslutning

Økonomiudvalgets indstilling godkendt.

Kilde: Assens Kommune, Byrådet, referat fra mødet onsdag 26. august 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.