Assens
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 7. september, Kultur- og Fritidsudvalget, Assens

Socialkompas.dk - et overblik over frivillige sociale aktiviteter

Direktøren for By, Land og Kultur indstiller, at: status for implementeringen af Socialkompas.dk tages til efterretning. udvalget godkender, at beslutning om tilskud til Frivilligcenter Assens for implementeringen af Socialkompas.dk for 2027 og frem, foretages på udvalgets møde i november 2026 i forbindelse med indgåelse af ny samarbejdsaftale mellem Assens Kommune frivilligcentret.

Det socialeKultur og fritid

Kort fortalt

Hvem
Kultur- og Fritidsudvalget, Assens Kommune
Hvornår
Mandag 7. september 2026
Status
Besluttet. Kultur- og Fritidsudvalget status for implementeringen af?Socialkompas.dk tages til efterretning. Udvalget godkender, at beslutning om tilskud til Frivilligcenter Assens for implementeringen af Socialkompas.dk for 2027 og frem, foretages på udvalgets møde i november 2026 i forbindelse med indgåelse af ny samarbejdsaftale mellem Assens Kommune frivilligcentret. Der laves i den forbindelse en opfølgning på brugen af socialkompasset.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktøren for By, Land og Kultur indstiller, at:
status for implementeringen af Socialkompas.dk tages til efterretning.
udvalget godkender, at beslutning om tilskud til Frivilligcenter Assens for
implementeringen af Socialkompas.dk for 2027 og frem, foretages på udvalgets møde i
november 2026 i forbindelse med indgåelse af ny samarbejdsaftale mellem Assens
Kommune frivilligcentret.

Beslutningstema
Udvalget tager status om implementeringen og udbredelsen af Socialkompas.dk til efterretning
og godkender at beslutning om tilskud foretages i november 2026 i forbindelse med indgåelse
af ny samarbejdsaftale.

Sagsfremstilling

I januar 2024 indgik Assens Kommune, Frivilligcenter Assens og Landsorganisationen for
Frivilligcentre og Selvhjælp (FriSe) en aftale om implementering af Socialkompas.dk (bilag 1).
Socialkompas.dk er en digital platform, som skaber overblik over og indblik i sociale og
uvisiterede tilbud. Hjemmesiden henvender sig til borgere, foreninger, frivillige og kommunale
medarbejdere, som ønsker at finde tilbud og aktiviteter, målrettet forskellige målgrupper. Det
har – trods efterspørgsel- ikke tidligere været muligt at skabe et samlet overblik over sociale
tilbud i Assens Kommune. Dette er en mulighed med Socialkompas.dk.
51 af landets kommuner har aftale om Socialkompas.dk og de omkringliggende kommuner til
Assens Kommune har også Socialkompas.dk. Dette giver f.eks. medarbejdere større indsigt og
bedre mulighed for at hjælpe og henvise borgere til aktiviteter på tværs af kommunegrænser.
Assens Kommune har ikke udgifter til drift af domæne, men det er en del af aftalen (bilag 1), at
der arbejdes for at udbrede og implementerer platformen til relevante målgrupper. I 2024
modtog frivilligcentret 20.000 kr. fra FriSe og 40.000 kr. fra Assens Kommune øremærket
centrets arbejde med Socialkompas.dk. Herefter har frivilligcentret i 2025 og 2026 modtaget
30.000 kr. årligt fra Assens Kommune.
Status er, at implementeringen forløber planmæssigt, men potentialet for platformen er endnu
ikke fuldt indfriet. Dette skyldes dels, at frivilligcentret ikke har haft tilstrækkelige ressourcer til
at opsøge og hjælpe foreninger med at oprette sig på platformen. Ligeledes kræver det en
vedholdende og tilbagevendende indsats at introducere platformen for relevante
medarbejdergrupper – herunder nye medarbejdere.
Det forventes, at Socialkompas.dk i høj grad kan blive et vigtigt redskab for medarbejdere, der
arbejder med implementeringen af Ungeløftet samt Beskæftigelses- og Sundhedsreformen.
Administrationen anbefaler, at beslutning om et fremadrettet tilskud til Frivilligcenter Assens

øremærket arbejdet med Socialkompas.dk, besluttes af fagudvalget i forbindelse med
indgåelse af ny samarbejdsaftale, hvilket forventeligt vil være på udvalgets møde i november
Leder af Frivilligcenter Assens giver til udvalgets møde en kort status for implementeringen af
Socialkompas.dk.

Økonomi

Assens Kommune har for nuværende ikke udgifter for drift af domænet: www.Socialkompas.dk
men giver årligt et tilskud til Frivilligcenter Assens for at udbrede og implementere platformen.

Beslutningskompetence
Kultur- og Fritidsudvalget.

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalget status for implementeringen af?Socialkompas.dk tages til
efterretning.
Udvalget godkender, at beslutning om tilskud til Frivilligcenter Assens for
implementeringen af Socialkompas.dk for 2027 og frem, foretages på udvalgets møde i
november 2026 i forbindelse med indgåelse af ny samarbejdsaftale mellem Assens
Kommune frivilligcentret. Der laves i den forbindelse en opfølgning på brugen af
socialkompasset.

Kilde: Assens Kommune, Kultur- og Fritidsudvalget, referat fra mødet mandag 7. september 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.