Besluttet 8. september, Børn- og Skoleudvalget, Assens
Deltagelse i national børne- og ungesundhedsprofil
Direktøren for Uddannelse, Børn og Familie indstiller, at udvalget: tager orientering om Assens Kommunes deltagelse i pilotprojektet for den nationale børne- og ungesundhedsprofil 2026-2028 til efterretning. godkender, at kommunen deltager på et udvidet niveau, hvor alle elever på 7. og 9. årgang i kommunens folke-, fri- og privatskoler inviteres til at deltage. godkender, at den nationale spørgeramme suppleres med lokalt spørgsmål om fravær fra skole.
Kort fortalt
- Hvem
- Børn- og Skoleudvalget, Assens Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 8. september 2026
- Status
- Besluttet. Børn- og Skoleudvalget tog orientering om Assens Kommunes deltagelse i pilotprojektet for den nationale børne- og ungesundhedsprofil 2026-2028 til efterretning og godkendte, at kommunen deltager på et udvidet niveau, hvor alle elever på 7. og 9. årgang i kommunens folke-, fri- og privatskoler inviteres til at deltage samt, at den nationale spørgeramme suppleres med lokalt spørgsmål om fravær fra skole.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktøren for Uddannelse, Børn og Familie indstiller, at udvalget:
tager orientering om Assens Kommunes deltagelse i pilotprojektet for den nationale
børne- og ungesundhedsprofil 2026-2028 til efterretning.
godkender, at kommunen deltager på et udvidet niveau, hvor alle elever på 7. og 9.
årgang i kommunens folke-, fri- og privatskoler inviteres til at deltage.
godkender, at den nationale spørgeramme suppleres med lokalt spørgsmål om fravær
fra skole.
Beslutningstema
Assens Kommunes deltagelse i pilotprojektet for den nationale børne- og ungesundhedsprofil
2026-2028, herunder fastlæggelse af omfanget af den lokale gennemførelse.
Sagsfremstilling
Som led i sundhedsreformen fra 2024 og den kommende folkesundhedslov arbejdes der
nationalt med at styrke datagrundlaget om børn og unges sundhed og trivsel. Med
udmøntningsaftalen for Kræftplan V er der således afsat midler til udvikling og etablering af en
varig national børne- og ungesundhedsprofil. Formålet er at skabe et systematisk
vidensgrundlag, der kan understøtte planlægning, prioritering og evaluering af det kommunale
forebyggelsesarbejde på børne- og ungeområdet.
Udviklingen af børne- og ungesundhedsprofilen gennemføres som et pilotprojekt i perioden
2026-2028 i et samarbejde mellem Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen,
Børne- og Undervisningsministeriet, Kommunernes Landsforening og Foreningen
BørnUngeLiv.
Profilen gennemføres som spørgeskemaundersøgelse i skoletiden, og belyser temaer som
hverdagsliv, familieforhold, sociale relationer, skole- og uddannelsesliv, fritidsliv, digital adfærd
samt brug af nikotinprodukter, alkohol og andre rusmidler. Undersøgelsens data kan opgøres
og analyseres på både kommune-, skole- og klasseniveau. Dataene giver således et grundlag
for at planlægge og prioritere målrettede forebyggelsestiltag på tværs af kommunale
fagområder.
Der er planlagt dataindsamlinger blandt tre målgrupper:
november 2026 - januar 2027: Unge i 7.-9. klasse og på ungdomsuddannelser
2027/2028: Børn i 0.-6. klasse
2028: Børn i alderen 0-6 år.
Projektet bygger på spørgeskemaer fra ungeprofilundersøgelsen fra Foreningen BørnUngeLiv,
som mere end 60 kommuner, herunder Assens Kommune, tidligere har anvendt. Assens
Kommune har gennemført Ungeprofilundersøgelsen i skoleårene 2020/2021, 2022/2023 og
2024/2025 blandt alle grundskoler, herunder fri- og privatskoler, på 7. og 9. årgang samt blandt
elever på kommunens ungdomsuddannelser.
Det er obligatorisk for alle kommuner at deltage i undersøgelsen med en stikprøve blandt
elever på 7. og 9. årgang i kommunens folkeskoler. Kommunerne har imidlertid mulighed for at
udvide deltagelsen til at omfatte alle grundskoler, herunder fri- og privatskoler, på 7., 8. og 9.
årgang samt elever på kommunens ungdomsuddannelser. Derudover kan den obligatoriske
spørgeramme suppleres med spørgsmål af lokal interesse.
Administrationen anbefaler, at deltagelsen udvides til at omfatte alle kommunens grundskoler,
herunder fri- og privatskoler, på 7. og 9. klassetrin. Herved sikres et bredt og repræsentativt
datagrundlag om børn og unges sundhed og trivsel i Assens Kommune.
Det anbefales, at 8. klassetrin ikke omfattes af undersøgelsen, da Sundhedsplejen allerede
gennemfører en sundheds- og trivselsscreening på dette klassetrin, der belyser tilsvarende
temaer. Det anbefales, at ungdomsuddannelserne ikke omfattes, da denne aldersgruppe
allerede indgår i Den Nationale Sundhedsprofil for borgere på 16 år og derover.
Det anbefales, at den nationale spørgeramme suppleres med lokalt spørgsmål om fravær fra
skole.
Sagen er til behandling i både Børn- og Skoleudvalget, hvor planlægningen af skoleområdet
henhører til, og Sundheds- og Ældreudvalget, hvor Den nationale børne- og
ungesundhedsprofil 2026-2028 varetages.
Økonomi
Deltagelsen er finansieret via midler fra Kræftplan V.
Beslutningskompetence
Børn- og Skoleudvalget.
Beslutning
Børn- og Skoleudvalget tog orientering om Assens Kommunes deltagelse i pilotprojektet for
den nationale børne- og ungesundhedsprofil 2026-2028 til efterretning og godkendte, at
kommunen deltager på et udvidet niveau, hvor alle elever på 7. og 9. årgang i kommunens
folke-, fri- og privatskoler inviteres til at deltage samt, at den nationale spørgeramme suppleres
med lokalt spørgsmål om fravær fra skole.
Kilde: Assens Kommune, Børn- og Skoleudvalget, referat fra mødet tirsdag 8. september 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.