Besluttet 8. september, Miljø- og Teknikudvalget, Assens
Udmøntning af klimapulje til lokalråd (250.000 kroner)
Direktøren for By, Land & Kultur indstiller, at Miljø- og Teknikudvalget træffer beslutning om tildelingen af klimapuljen på 250.000 kroner til et lokalråd.
Kort fortalt
- Hvem
- Miljø- og Teknikudvalget, Assens Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 8. september 2026
- Status
- Besluttet. Miljø- og Teknikudvalget beslutter at tildele 250.000 kroner af klimapuljen til Jordløse lokalråd.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktøren for By, Land & Kultur indstiller, at Miljø- og Teknikudvalget træffer beslutning om
tildelingen af klimapuljen på 250.000 kroner til et lokalråd.
Beslutningstema
Udmøntningen af klimapuljen og puljekriterierne blev godkendt på Miljø- og Teknikudvalgets
møde den 5. maj 2026 som en del af indsatsen for at inspirere til klimavenlig hverdag
(Klimastrategi 2025-2050).
Formålet med puljen er at understøtte lokal klimahandling og lade initiativet til handlingerne
komme fra lokalrådene.
Sagsfremstilling
Klimapuljen er målrettet kommunens lokalråd, og hele puljen tildeles ét lokalråd for at skabe
gode rammer for en indsats, der er synlig i lokalområdet.
Ansøgningsperioden til puljen har løbet fra 1. juni 2026 til 15. august 2026. I denne periode er
der kommet i alt 10 ansøgninger til puljemidlerne.
Ansøgningerne fokuserer primært på lokale samlingssteder, hvor energiforbedringer er et
fremtrædende tema. Derudover fokuserer flere lokalråd på kombinationen af grøn omstilling og
nærberedskab.
Sagen indeholder to bilag:
Bilag 1 indeholder ansøgningsskemaerne fra lokalrådene
Bilag 2 indeholder et overblik over ansøgningernes indhold og administrationens
bemærkninger ifht. puljens kriterier.
Ansøgninger er evalueret ud fra følgende kriterier, der blev godkendt af MTU den 5/5-2026:
CO2-effekt (primært kriterium)
Potentiale for fællesskab og forankring i lokalområdet
Potentiale for udbredelse til andre lokalområder
Plan om egenfinansiering og/eller medfinansiering
Ansøgningerne er vurderet på baggrund af de oplysninger, der er givet af lokalrådene.
Efter tildelingen af puljemidlerne går Klimasekretariatet i dialog med lokalrådet om den
fremadrettede proces – og de resterende lokalråd informeres om udvalgets tildeling af
klimamidlerne.
Udvalget orienteres senere om midlernes anvendelse i sammenhæng med andre
klimaindsatser.
På mødet deltager Klimakoordinatoren Jeppe Kræmmergaard med en præsentation af
puljeansøgningerne, der falder inden for klimapuljens rammer.
Økonomi
I budgettet 2025 blev der afsat 0,5 mio. i 2025 på driftsbudgettet til klima, biodiversitet og
affald. Disse midler blev i maj 2026 udmøntet til forskellige indsatsområder, hvor 250.000
kroner blev afsat til en klimapulje målrettet lokalrådene.
Beslutningskompetence
Miljø- og Teknikudvalget.
Beslutning
Miljø- og Teknikudvalget beslutter at tildele 250.000 kroner af klimapuljen til Jordløse lokalråd.
Kilde: Assens Kommune, Miljø- og Teknikudvalget, referat fra mødet tirsdag 8. september 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.