Besluttet 10. september, Handicaprådet, Assens
Danmarkskort over Ankestyrelsens omgørelsesprocenter 2025
Danmarkskort socialområdet Danmarkskortet for socialområdet omhandler alle bestemmelser i serviceloven og barnets lov, hvor der er klageadgang til Ankestyrelsen over kommunens afgørelse. Ankestyrelsen har i 2025 behandlet 49 sager fra Assens Kommune.
Kort fortalt
- Hvem
- Handicaprådet, Assens Kommune
- Hvornår
- Torsdag 10. september 2026
- Status
- Besluttet. Handicaprådet tager punktet til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Danmarkskort socialområdet
Danmarkskortet for socialområdet omhandler alle bestemmelser i serviceloven og barnets lov,
hvor der er klageadgang til Ankestyrelsen over kommunens afgørelse.
Ankestyrelsen har i 2025 behandlet 49 sager fra Assens Kommune. Heraf har Ankestyrelsen
stadfæstet 30 sager, ændret/ophævet to sager og hjemvist 17 sager til fornyet behandling.
Omgørelsesprocent på socialområdet er således 39 %.
Danmarkskortene for hhv. børne- og voksenhandicapområderne omhandler udvalgte
bestemmelser i hhv. barnets lov og serviceloven, og udgør således delmængder af
danmarkskortet for socialområdet.
Danmarkskort børnehandicapområdet
Danmarkskortet på børnehandicapområdet omfatter klagesager vedr. hjemmetræning, særlige
dagtilbud og særlige klubtilbud; merudgifter; tabt arbejdsfortjeneste; ledsagelse; personlig og
praktisk hjælp og vedligeholdelsestræning samt afløsning og aflastning.
Ankestyrelsen har i 2025 behandlet ni sager fra Assens Kommune. Heraf har Ankestyrelsen
stadfæstet fire sager og hjemvist fem sager til fornyet behandling.
Omgørelsesprocenten på børnehandicapområdet er således 56 %.
Danmarkskort voksenhandicapområdet
Danmarkskortet på voksenhandicapområdet omfatter klagesager vedr. kontante tilskud,
borgerstyret personlig assistance (BPA), ledsageordning og merudgifter.
Ankestyrelsen har i 2025 behandlet seks sager fra Assens Kommune. Heraf har Ankestyrelsen
stadfæstet fire sager og hjemvist to sager til fornyet behandling.
Omgørelsesprocenten på voksenhandicapområdet er således 33 %.
Interaktive danmarkskort på sm.dk
På Socialministeriets hjemmeside sm.dk findes de tre danmarkskort i en interaktiv udgave,
hvor man kan se omgørelsesprocenter for alle kommuner, kommunernes eventuelle
bemærkninger samt en læsevejledning til danmarkskortet.
Kvalitet i sagsbehandling
Assens Kommune har et kontinuerligt fokus på at styrke sagsbehandling. Bl.a. er der
ansat en jurist, som specifikt har til opgave at styrke den juridiske kvalitet i kommunes
sagsbehandling mv.,
ansat en borgerrådgiver, som kan varetage juridiske undervisningsforløb, såfremt der
vurderes at være behov herfor,
kvartalsvis politisk opfølgning på statistik fra Ankestyrelsen samt
i 2025 igangsat et taskforceforløb på det specialiserede voksenområde i samarbejde
med Social- og Boligstyrelsen og Ankestyrelsen. Forløbets formål har udelukkende
afsæt i områdets positive praksis med fokus på fortsat udvikling og læring.
Beslutning
Handicaprådet tager punktet til efterretning.
Kilde: Assens Kommune, Handicaprådet, referat fra mødet torsdag 10. september 2026, punkt 10. Læs den originale sag hos kommunen.