Besluttet 21. september, Økonomiudvalget, Assens
Orientering om etablering af tandlæge- og tandplejeruddannelser på Syddansk Universitet
Børn- og Skoleudvalget indstiller, at orienteringen om etablering af tandlæge- og tandplejeuddannelser på Syddansk Universitet tages til efterretning.
Kort fortalt
- Hvem
- Økonomiudvalget, Assens Kommune
- Hvornår
- Mandag 21. september 2026
- Status
- Besluttet. Indstillingen godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Børn- og Skoleudvalget indstiller, at orienteringen om etablering af tandlæge- og
tandplejeuddannelser på Syddansk Universitet tages til efterretning.
Beslutningstema
Syddansk Universitet (SDU) arbejder på at etablere tandlæge- og tandplejeruddannelser i
Region Syddanmark med forventet studiestart i 2027. Uddannelserne skal først prækvalificeres
og godkendes af Uddannelses- og Forskningsministeriet, og SDU forventer at indsende
ansøgningerne i september 2026.
Som led i ansøgningsprocessen har SDU anmodet kommunerne om støtteerklæringer, der kan
dokumentere behovet for uddannelserne samt de rekrutteringsudfordringer, som kommuner og
øvrige aktører oplever på området.
Sagsfremstilling
Syddansk Universitet (SDU) har udviklet uddannelsernes indhold og organisering i samarbejde
med blandt andet kommuner, regionen og private tandklinikker. Uddannelsesmodellen
indebærer, at de studerende gennemfører klinikophold i den kommunale tandpleje og på
regionale kæbekirurgiske afdelinger.
På et møde i K22 blev der orienteret om status for arbejdet og den videre proces frem mod
ministeriets behandling af ansøgningen. Det blev samtidig oplyst, at en eventuel
tilkendegivelse om samarbejde ikke er bindende på nuværende tidspunkt. Hvis uddannelserne
godkendes, vil SDU efterfølgende indgå dialog med kommunerne om de konkrete rammer for
klinikopholdene.
Etableringen af tandlæge- og tandplejeruddannelser i Region Syddanmark vurderes at kunne
bidrage positivt til rekruttering og fastholdelse af tandlægefagligt personale i regionen,
herunder i den kommunale tandpleje.
Med afsæt i K22 samarbejdet, vil der blive indsendt en fælles støtteerklæring til formålet.
Til sagen bemærkes, at Assens Kommune var initiativtager til et opråb til ansvarlige ministre i
januar 2022, som involverede alle de 10 fynske kommuner, Tandlægeforeningen, Danske
Tandplejere samt Ansatte Tandlægers Organisation.
Sagen forelægges også til orientering i Økonomiudvalget.
Behandling i Børn- og Skoleudvalget 8. september 2026
Børn- og Skoleudvalget indstiller, at orienteringen om etablering af tandlæge- og
tandplejeuddannelser på Syddansk Universitet tages til efterretning.
Beslutning
Indstillingen godkendt.
Kilde: Assens Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet mandag 21. september 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.