Besluttet 6. oktober, Beskæftigelsesudvalget, Assens
National resultatmåling på beskæftigelsesområdet
Direktøren for Sundhed, Ældre og Beskæftigelse indstiller, at udvalget tager orientering om rammer for den nationale resultatmåling af beskæftigelsesreformen til efterretning.
Kort fortalt
- Hvem
- Beskæftigelsesudvalget, Assens Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 6. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen til efterretning. Resultatopfølgningen indarbejdes i den politiske ledelsesinformation, når der mulighed herfor.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktøren for Sundhed, Ældre og Beskæftigelse indstiller, at udvalget tager orientering om
rammer for den nationale resultatmåling af beskæftigelsesreformen til efterretning.
Beslutningstema
Som en del af implementering af den fremtidige beskæftigelsesindsats
(beskæftigelsesreformen) skal den nationale resultatmåling på beskæftigelsesindsatsen
fremover fokusere mere på, om kommuner og a-kasser formår at få borgere i job eller
uddannelse og på tilfredsheden med indsatsen. Tidligere var der større fokus på, om
kommunerne opfyldte en række proceskrav (fx opfølgning på antallet af afholdte samtaler og
indsatser til borgerne).
Sagsfremstilling
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har nu fastlagt rammerne for den nye
resultatopfølgning, der følger med beskæftigelsesreformen og træder i kraft 1. januar 2027.
For kommunerne bliver seks centrale målinger omdrejningspunktet:
afgang til job og uddannelse
varig tilknytning til arbejdsmarkedet
borgertilfredshed
deltidsarbejde for borgere længere fra arbejdsmarkedet
andelen på offentlig forsørgelse
virksomhedstilfredshed.
For a-kasserne bliver der tre målinger: Afgang til job og uddannelse, varig tilknytning til
arbejdsmarkedet og borgertilfredshed.
STAR lægger samtidig op til, at dialog får en central rolle i den nye resultatopfølgning. Tallene
skal danne udgangspunkt for en dialog om, hvad der ligger bag resultaterne, og hvornår et
resultat kan betegnes som godt. Her vil blandt andet data om lokale rammevilkår og
landsgennemsnittet blive inddraget.
STAR forventer at offentliggøre de første målinger på Jobindsats.dk i løbet af efteråret 2026.
Lovgrundlag
Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. og forskellige andre love.
Beslutning
Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen til efterretning.
Resultatopfølgningen indarbejdes i den politiske ledelsesinformation, når der mulighed herfor.
Kilde: Assens Kommune, Beskæftigelsesudvalget, referat fra mødet tirsdag 6. oktober 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.