Besluttet 22. juni, Kommunalbestyrelsen, Ballerup
Opdaterede timepriser og forløbstakster på Hjemmehjælpsområdet for Ballerup Kommune 2026
Center for Omsorg- og Sundhedsfremme indstiller, at 1. De opdaterede timepriser for 2026 for praktisk hjælp og personlig pleje samt forløbstakster for 2026 godkendes.
Kort fortalt
- Hvem
- Kommunalbestyrelsen, Ballerup Kommune
- Hvornår
- Mandag 22. juni 2026
- Status
- Besluttet. Indstillingen godkendt Sagens forløb 03/06/2026 Ældre- og Omsorgsudvalget Indstilles til godkendelse 16/06/2026 Økonomiudvalget Indstilles til godkendelse.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Baggrund
Borgere, der modtager hjemmepleje i eget hjem, har ret til frit at vælge leverandør. Det frie valg
omfatter praktisk hjælp, personlig pleje og madservice.
Kommunalbestyrelsen skal indgå kontrakt med leverandører, der er kvalificerede til at udføre
hjemmehjælpsopgaver. Kommunen skal have mindst to leverandører, hvor kommunen selv
kan være den ene. Alternativt kan Kommunalbestyrelsen udstede et fritvalgsbevis til borgeren.
Borgeren kan herefter selv købe den visiterede hjemmepleje på markedet, og kommunen
afholder udgiften.
Kommunalbestyrelsen kan etablere frit valg enten ved at anvende Kommunernes
Landsforenings beregningsmodel (KL’s godkendelsesmodel) eller ved at gennemføre et
offentligt udbud. Ballerup Kommune anvender godkendelsesmodellen.
Godkendelsesmodellen er beskrevet i Ældreministeriets bekendtgørelse nr. 594 af 27. maj
2025 samt i ”Vejledning til beregning af forløbstakster for helhedspleje under
godkendelsesmodellen”, udarbejdet af KL og BDO i maj 2025. I godkendelsesmodellen
fastsættes afregningsprisen på baggrund af kommunens gennemsnitlige og langsigtede
omkostninger ved at levere tilsvarende ydelser.
Kommunalbestyrelsen har ansvar for løbende at sikre, at afregningspriserne afspejler
kommunens faktiske omkostninger. Efter ældrelovens § 19, stk. 4, skal der foretages
efterberegning af afregningspriserne mindst én gang årligt og i forbindelse med aflæggelsen af
årsregnskabet.
Overgangen fra serviceloven til ældreloven pr. 1. juli 2025 har tidligere medført usikkerhed om
datagrundlaget for en fuld efterberegning, da ikke alle borgere var konverteret til
helhedsplejeforløb efter ældreloven.
Datagrundlaget er nu tilstrækkeligt retvisende, og der er derfor foretaget en efterberegning af
timepriser og forløbstakster. På den baggrund er de nye satser fastlagt.
Efter ældrelovens § 19, stk. 5, skal Kommunalbestyrelsen regulere afregningen, hvis der er
forskel mellem den fastsatte afregningspris og kommunens faktiske omkostninger. Hvis de
faktiske omkostninger er højere end afregningsprisen, skal kommunen efterbetale
leverandøren. Er omkostningerne lavere, skal leverandøren tilbagebetale forskellen.
Sagsfremstilling
Fritvalgsområdet:
Timepriserne samt forløbstakster for private leverandører tager udgangspunkt i de
gennemsnitlige langsigtede omkostninger ved driften af den kommunale
leverandørvirksomhed. Begge dele afspejler både direkte og indirekte omkostninger ved
levering af praktisk hjælp og personlig pleje.
Beregningsgrundlaget for 2026:
1. Timepriserne er kontrolberegnet ud fra regnskab 2025. Resultatet er en fremadrettet real
stigning i timepriserne på gennemsnitlig 16 kr. pr. time.
2. Forløbstaksterne er kontrolberegnet ud fra regnskab 2025. Resultatet er en fremadrettet
real stigning i forløbstakster for forløb A - D på gennemsnitlig 106 kr. pr. døgn.
Forløbstaksten for forløb E falder med 446 kr. pr. døgn. Forløbstaksterne følges løbende i
2026 og kontolberegnes igen ud fra regnskab 2026.
3. Herefter er resultatet i pkt. 1 & 2 fremskrevet til 2026-niveau med KL’s P/L-regulering på
Timepriser (servicelov):
I hele kr.
Timepris for en for praktisk hjælp
Timepris for personlig pleje i dagtimerne
Timepris for personlig pleje i aften, nat og weekender
Note: Ingen egenbetaling
Forløbstakster (ældrelov)
I hele kr.
Forløb A: 0-4 timer pr. uge, kun praktisk hjælp (døgntakst)
Forløb B: 0-4 timer pr. uge (døgntakst)
Forløb C: 4-9 timer pr. uge (døgntakst)
Forløb D: 9-17 timer pr. uge (døgntakst)
Forløb E: + 17 timer pr. uge (døgntakst)
Note: a) Ingen egenbetaling
b) Forløbstakster indeholder praktisk og personlig hjælp. Genoptræning er ikke en del af
helhedspleje på nuværende tidspunkt
Yderligere deltagelse
På Ældre- og Omsorgsudvalgets møde deltager Maria Louise Bagge Nielsen fra Center for
Økonomi under behandlingen af sagen.
Økonomiske konsekvenser og finansiering
Ingen økonomiske konsekvenser. De ændrede prisforhold vurderes at kunne holdes inden for
det nuværende budget. Der følges løbende op på udviklingen.
Indstilling
Center for Omsorg- og Sundhedsfremme indstiller, at
1. De opdaterede timepriser for 2026 for praktisk hjælp og personlig pleje samt
forløbstakster for 2026 godkendes.
Beslutning
Indstillingen godkendt
Sagens forløb
03/06/2026 Ældre- og Omsorgsudvalget
Indstilles til godkendelse
16/06/2026 Økonomiudvalget
Indstilles til godkendelse
Bilag
- 0 bilag
- BESLUTNINGEN TRÆFFES AF
- Kommunalbestyrelsen
Kilde: Ballerup Kommune, Kommunalbestyrelsen, referat fra mødet mandag 22. juni 2026, punkt 16. Læs den originale sag hos kommunen.