Besluttet 22. juni, Kommunalbestyrelsen, Ballerup
Årsregnskab og revisionsberetning 2025 for Ballerup Kommune
Center for Økonomi indstiller, at 1. Ballerup Kommunes regnskab for 2025 godkendes endeligt. 2. Revisionsberetningerne nr. 6 og 7 fra Ballerup Kommunes revisor BDO tages til efterretning. 3. Redegørelsen fra Center for Social og Arbejdsmarked godkendes.
Kort fortalt
- Hvem
- Kommunalbestyrelsen, Ballerup Kommune
- Hvornår
- Mandag 22. juni 2026
- Status
- Besluttet. Indstillingen godkendt med Økonomiudvalgets bemærkning Sagens forløb 16/06/2026 Økonomiudvalget Indstilles til godkendelse med denne bemærkning: Økonomiudvalget bakker op om handleplanen vedrørende revisionsberetning 2025 på ungeområdet (indsatserne for unge borgere uden job eller uddannelse), da området er kritisk. Det er derfor vigtigt, at der rettes op hurtigst muligt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Baggrund
Den kommunale styrelseslov indeholder i §§ 42 og 45 bestemmelser om den kommunale
revision. Revisionen skal efterprøve, om regnskabet er rigtigt. Dvs. om de dispositioner, der er
omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med de godkendte bevillinger,
Kommunalbestyrelsens øvrige beslutninger, love og andre forskrifter samt med indgåede
aftaler og sædvanlig praksis.
Herefter afgiver revisionen en beretning om revision af årsregnskabet, som er forsynet med en
påtegning om, at revisionen er udført i overensstemmelse med revisionsregulativets
bestemmelser.
Sagsfremstilling
Ballerup Kommunes årsregnskab for 2025 forelægges hermed for Kommunalbestyrelsen til
afsluttende behandling.
Ballerup Kommunes revisor, BDO, har afsluttet sin gennemgang af årsregnskabet. Det er
konklusionen, at årsregnskabet i alle væsentlige henseender er rigtigt og udarbejdet i
overensstemmelse med bekendtgørelsen. Revisionen har på den baggrund forsynet
årsregnskabet med en påtegning uden forbehold.
Revisionen har afgivet en revisionsbemærkning i revisionsberetningen på
beskæftigelsesområdet vedrørende den sociale revision af uddannelseshjælp – nærmere
bestemt kontaktforløbet, hvor der over en længere periode er konstateret et for højt
fejlniveau. Kontaktforløbet er et individuelt og fleksibelt samtaleforløb for personer, der
modtager dagpenge, kontanthjælp, ledighedsydelse samt personer i jobafklaringsforløb.
Samtalerne er lovpligtige.
Center for Social og Arbejdsmarked har udarbejdet en redegørelse vedrørende
revisionsbemærkningen, som blev behandlet på Uddannelses-, Erhvervs- og
Beskæftigelsesudvalgets møde den 9. juni 2026. Redegørelsen er vedhæftet sagen.
Idet der pr. 1. januar 2026 er valgt en ny kommunalbestyrelse, har revisionen også udarbejdet
en revisionsberetning vedrørende formål, omfang og rapportering samt ansvarsforhold. Denne
beretning har til formål at bekræfte BDO's accept og forståelse af opgaven, herunder fastlægge
fordeling af ansvar og arbejdsopgaver mellem BDO og Ballerup Kommune for samarbejdet i
forbindelse med revisionen.
De afgivne revisionsberetninger er udsendt pr. e-mail til Kommunalbestyrelsens medlemmer
den 18. maj 2026. Materialet er vedhæftet som bilag sammen med Årsberetning 2025 og Bilag
til Årsregnskab 2025. Der er ingen ændringer i Årsberetning 2025 og Bilag til Årsregnskab
2025, som blev behandlet på Kommunalbestyrelsens møde den 27. april 2026.
Det videre forløb
Efter Kommunalbestyrelsens behandling vil beslutning og bilag blive sendt til Ankestyrelsen for
godkendelse.
Yderligere deltagelse på mødet
På Økonomiudvalgets møde deltager statsautoriseret revisor Kim Edvardsen og senior
manager Mia Harreschou fra BDO samt centerchef Mikkel Elkjær og afsnitsleder Vibeke
Borchsenius fra Center for Økonomi under behandlingen af sagen.
Økonomiske konsekvenser og finansiering
Ingen økonomiske konsekvenser
Indstilling
Center for Økonomi indstiller, at
1. Ballerup Kommunes regnskab for 2025 godkendes endeligt.
2. Revisionsberetningerne nr. 6 og 7 fra Ballerup Kommunes revisor BDO tages til
efterretning.
3. Redegørelsen fra Center for Social og Arbejdsmarked godkendes.
Beslutning
Indstillingen godkendt med Økonomiudvalgets bemærkning
Sagens forløb
16/06/2026 Økonomiudvalget
Indstilles til godkendelse med denne bemærkning:
Økonomiudvalget bakker op om handleplanen vedrørende revisionsberetning 2025 på
ungeområdet (indsatserne for unge borgere uden job eller uddannelse), da området er
kritisk. Det er derfor vigtigt, at der rettes op hurtigst muligt.
Bilag
- 5 bilag, heraf 5 anbefales
- BESLUTNINGEN TRÆFFES AF
- Kommunalbestyrelsen
Kilde: Ballerup Kommune, Kommunalbestyrelsen, referat fra mødet mandag 22. juni 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.