Besluttet 11. august, Klima- og Miljøudvalget, Ballerup
Tilbageførsel af arealer i Østerhøj fra byzone til landzone
Center for By og Miljø indstiller, at 1. Arealer i Østerhøj tilbageføres fra byzone til landzone, som vist i bilag 1
Kort fortalt
- Hvem
- Klima- og Miljøudvalget, Ballerup Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 11. august 2026
- Status
- Besluttet. Indstilles til godkendelse.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Når tilbageførslen er i overensstemmelse med Kommuneplanen, kan Kommunalbestyrelsen, jf. Planlovens § 45, træffe beslutning om at tilbageføre arealerne fra byzone til landzone. Der er et krav om, at ejere skal høres forud for beslutning, men da Ballerup Kommune ejer arealerne vurderes denne høring ikke nødvendig.
I forbindelse med kommuneplanen var administrationen ikke opmærksomme på, at Børneinstituionen Fregattens legeplads ikke holder sig på samme matrikel som børneinstitutionen. Administrationen anbefaler, at arealet med Fregattens legeplads ikke tilbageføres til landzone, idet konsekvensen vil være at fremtidige ændringer af legepladsens bygninger og konstruktioner vil kræve landzonetilladelse.
Det er administrationens vurdering, at en tilbageførsel fra byzone til landzone ikke vil give konsekvenser for fremtidens planer i Ballerup Kommune. Arealerne er i dag rekreative områder, som benyttes at områdets beboere, og udfra en faglig betragtning vil der næppe skulle ske byudvikling på netop disse arealer i fremtiden.
Økonomiske konsekvenser og finansiering Ingen økonomiske konsekvenser
Bilag 2 bilag, heraf 2 anbefales
BESLUTNINGEN TRÆFFES AF
Kommunalbestyrelsen
Indstilling
Center for By og Miljø indstiller, at
1. Arealer i Østerhøj tilbageføres fra byzone til landzone, som vist i bilag 1
Beslutning
Indstilles til godkendelse.
Kilde: Ballerup Kommune, Klima- og Miljøudvalget, referat fra mødet tirsdag 11. august 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.