Besluttet 13. august, Verdensmålsudvalget, Ballerup
Opsamling - Verdensmålsudvalgets videre anbefalinger
Direktør, Marie Louise Refsgaard, indstiller, at 1. Verdensmålsudvalget har en opsamlende drøftelse og på den baggrund kommer med konkrete anbefalinger til Økonomiudvalget.
Kort fortalt
- Hvem
- Verdensmålsudvalget, Ballerup Kommune
- Hvornår
- Torsdag 13. august 2026
- Status
- Besluttet. Udvalget drøftede anbefalinger til at viderebringe til Økonomiudvalget. Administrationen samler udvalgets input i et notat med anbefalinger, der rundsendes til udvalgets kommentering forud for forelæggelse for Økonomiudvalget. Punkt 4: Godkendelse af referat (underskriftside).Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Med afsæt i oplæg af Herning Kommune på møde i Verdensmålsudvalget d. 8. april 2026 og oplæg af Chora 2030 d. 13. august 2026 lægges op til, at Verdensmålsudvalget foretager en opsamlende drøftelse med henblik på at komme med anbefalinger til, hvordan Ballerup Kommune kan arbejde med FN's Verdensmål og fastholde fokus fremadrettet. Oplæg af Herning Kommune er vedlagt som bilag.
Konklusionerne og anbefalingerne fra de to oplæg kan sammenfattes således:
Herning Kommune
Det er væsentligt, hvordan kommunen vælger at italesætte Verdensmålsarbejdet. Borgere og ansatte kan bedre forholde sig til konkrete begreber og handlinger.
Vigtigt at opsætte målsætninger i sit arbejde - økonomiske ressourcer er ikke nok i sig selv.
At lade arbejdet få en organisatorisk forankring kan sikre tværfaglig involvering og implementering såvel internt i organisationen som bredt i kommunen - også hos Kommunes egne ‘store’ aktører. En organisatorisk forankring vil også kunne sikre øget fokus på bæredygtighed i bl.a. indkøbspolitik, medarbejderadfærd, tilblivelse af nye strategier og politiker mv. i kommunen.
Bæredygtighed handler ikke kun om den grønne dagsorden. Man kan vælge at tage ‘Bæredygtighedsarbejdet’ ind i de dagsordener som kommunen i forvejen har fokus på f.eks. sundhed & trivsel, uddannelse, byudvikling mv. Jf. at sikre en tværfaglig tilgang.
Enkelte handlinger og konkrete initiativer kan få en stor effekt og betydning i kommunen. Finde frem til hvad der skaber engagement og har betydning for borgerne – lade enkelte events være kickstarter for nogle større mål.
Kan kræve mange kræfter (eksterne konsulentressourcer) at få faciliteret nye events og handlinger i kommunen.
Biblioteket er en relevant institution til at igangsætte og implementere et
kommunalt Verdensmålsarbejde
Chora 2030 Fælles opgave
Skab fælles grundlag for, at alle borgervendte kommunale institutioner kan se sig som del af opgaven Etabler fora til vidensudveksling ml. borgervendte og ikke-borgervendte dele af forvaltningen
Videndeling
Understøt videndeling mellem institutioner: Find "heltene" og giv dem en rolle ift. videndeling Understøt videndeling på tværs af institutioner og forvaltninger. Fx: Hvordan kan biblioteket inspirere genbrugscentret?
Mødet med borgerne
Understøt dialog- og handlingsmuligheder for borgerne der, hvor de færdes i deres hverdag og er i kontakt med kommunen bredt forstået Vær med til at vise vejen via egen drift og evt. synlige opmærksomhedsskabende benspænd (brug "bøvlet" konstruktivt)
Med baggrund i de to oplæg anbefaler administrationen, at drøftelsen i Verdensmålsudvalget og de efterfølgende anbefalinger til Økonomiudvalget tager udgangspunkt i konklusionerne og refleksionerne fra de to oplæg. Der anbefales følgende spørgsmål for drøftelsen:
Anbefaler udvalget at der skal arbejdes videre med Verdensmålene og i så fald ud fra hvilken tilgang? (En anbefaling kan være, at Kommunen søger at arbejde med Verdensmål ud fra en mere holistisk tilgang og italesætter Verdensmålsarbejdet som ’bæredygtighed’ fremfor udvalgte mål)
Hvilke anbefalinger har Verdensmålsudvalget til det videre arbejde med Verdensmålene
- på politisk niveau? (En anbefaling kan være at få indlagt krav om bæredygtighedsmål i kommunens nye politikker og strategier, på de områder og dagsordener, hvor det er relevant)
- på administrativt niveau? (En anbefaling kan være at et særskilt og tværgående bæredygtighedsfokus kan indgå under Ballerup Kommunes Klimahandleplan, når denne skal fornys efter 2027. En anbefaling kan også være at Ballerup Bibliotek fortsætter som en relevant institution og drivkraft til at igangsætte og implementere det kommunale Verdensmålsarbejde fremadrettet)
- på civilsamfundsniveau? (En anbefaling kan være at Ballerup Kommunes Verdensmålsfestival fortsætter og videreudvikles, som en af Bibliotekets/kommunens aktiviteter i den årlige Verdensmålsuge)
Den videre proces: På baggrund af Verdensmålsudvalgets drøftelse vil administrationen arbejde videre med en opsamling til anbefalingerne, som herefter sendes til skriftlig godkendelse i udvalget. Herefter vil der udarbejdes en sag til Økonomiudvalget, som behandles på et kommende møde.
Økonomiske konsekvenser og finansiering Ingen økonomiske konsekvenser
Bilag 1 bilag, heraf 0 anbefales
BESLUTNINGEN TRÆFFES AF Verdensmålsudvalget
Indstilling
Direktør, Marie Louise Refsgaard, indstiller, at
1. Verdensmålsudvalget har en opsamlende drøftelse og på den baggrund kommer med konkrete anbefalinger til Økonomiudvalget.
Beslutning
Udvalget drøftede anbefalinger til at viderebringe til Økonomiudvalget. Administrationen samler udvalgets input i et notat med anbefalinger, der rundsendes til udvalgets kommentering forud for forelæggelse for Økonomiudvalget.
Punkt 4: Godkendelse af referat (underskriftside)
Afbud: David Warberg Ploug (Borupgaard Gymnasium), Morten Andersson (A), Morten Vad Hansen (Borupgaard Gymnasium), Naja Marie Krone Bræstrup (Borupgaard Gymnasium)
Kilde: Ballerup Kommune, Verdensmålsudvalget, referat fra mødet torsdag 13. august 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.