Besluttet 18. august, Børne- og Skoleudvalget, Ballerup
Opfølgning på skoleudviklingssamtaler 2026, Hedegårdsskolen
Center for Dagtilbud, Skoler og Klubber indstiller, at 1. Opfølgningen på skoleudviklingssamtalerne 2026 for Hedegårdsskolen tages til efterretning.
Kort fortalt
- Hvem
- Børne- og Skoleudvalget, Ballerup Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 18. august 2026
- Status
- Besluttet. Taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Baggrund
Fra skoleåret 2022/23 skal kommunerne jf. Folkeskoleloven §40a gennemføre
skoleudviklingssamtaler med alle skoler én gang årligt.
Formålet med samtalerne er at styrke dialogen, den fælles forståelse og samarbejdet om
udvikling af skolen. Samtalerne skal desuden bidrage til at styrke evalueringskulturen som
helhed og skabe de bedst mulige rammer for elevernes faglige udvikling og trivsel i
folkeskolen.
I Ballerup Kommune afholdes der skoleudviklingssamtaler med alle skoler én gang årligt i
begyndelsen af kalenderåret. På mødet deltager den pågældende skoles lederteam, forældreog elevrepræsentanter fra skolebestyrelsen samt centerchef og lærings- og udviklingschef fra
Center for Dagtilbud, Skoler og Klubber.
Skolernes udviklingssamtaler behandles efterfølgende på Børne- og Skoleudvalgets møder
fordelt over flere møder med deltagelse af de respektive distriktsskoleledere.
Sagsfremstilling
I Ballerup Kommune er der afholdt skoleudviklingssamtaler med alle skoler i januar, februar og
marts måned 2026. Skoleudviklingssamtalerne munder ud i en række anerkendelser og
anbefalinger, som skolen skal arbejde med i det kommende år. Oversigt over anerkendelser og
anbefalinger for Hedegårdsskolen kan ses i bilag.
På møderne blev udviklingen på skolerne drøftet ud fra dels kvantitative data, herunder
nøgletalsrapport 2025 og læse- og matematikresultater for de enkelte skoler og klasser, dels
kvalitative resultater og informationer fra skolerne. Derudover følges op på anbefalinger fra
sidste års skoleudviklingssamtale.
På mødet i Børne- og Skoleudvalget vil distriktsskoleleder Merete Hersløv Brodersen
præsentere de anerkendelser og anbefalinger, Hedegårdsskolen har fået i årets
skoleudviklingssamtale, og fortælle om, hvordan skolen arbejder med centrale nøgletal i årets
nøgletalsrapport.
Herefter vil der være en dialog mellem udvalg, skole og administration om skolens udvikling.
Yderligere deltagelse på mødet
På Børne- og Skoleudvalgets møde deltager distriktsskoleleder på Hedegårdsskolen,
Merete Hersløv Brodersen, under behandlingen af sagen.
Økonomiske konsekvenser og finansiering
Ingen økonomiske konsekvenser
Indstilling
Center for Dagtilbud, Skoler og Klubber indstiller, at
1. Opfølgningen på skoleudviklingssamtalerne 2026 for Hedegårdsskolen tages til
efterretning.
Beslutning
Taget til efterretning
Bilag
- 3 bilag, heraf 1 anbefales
- BESLUTNINGEN TRÆFFES AF
- Børne- og Skoleudvalget
Kilde: Ballerup Kommune, Børne- og Skoleudvalget, referat fra mødet tirsdag 18. august 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.