Ballerup
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 18. august, Uddannelses-, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, Ballerup

Introduktion til integrationsområdet

Center for Social og Arbejdsmarked indstiller, at 1. Introduktionen til integrationsområdet tages til efterretning.

Kort fortalt

Hvem
Uddannelses-, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, Ballerup Kommune
Hvornår
Tirsdag 18. august 2026
Status
Besluttet. Taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Baggrund

Kommunen har efter integrationsloven ansvar for at modtage og understøtte integrationen af
flygtninge, familiesammenførte og øvrige nyankomne udlændinge. Formålet med indsatsen er
at understøtte den enkeltes vej til beskæftigelse eller uddannelse, danskkundskaber og aktiv
deltagelse i samfundslivet.
Kommunen er blandt andet forpligtet til at tilbyde beskæftigelsesrettede indsatser,
danskuddannelse samt midlertidig boligplacering af flygtninge. Integrationsområdet er ikke
omfattet af beskæftigelsesreformen.

Sagsfremstilling

I Ballerup Kommune er integrationsindsatsen organisatorisk forankret i Center for Social og
Arbejdsmarked og gennemføres i tæt samspil med øvrige kommunale indsatser, herunder
beskæftigelsesindsatsen, sundhedsområdet, børn- og ungeområdet, familieområdet og
boligindsatsen. Derudover samarbejdes tæt med erhvervslivet, sprogskoler,
civilsamfundsorganisationer samt øvrige offentlige og private aktører.
Center for Social og Arbejdsmarked arbejder med en klar ambition om, at flest mulige
nyankomne udlændinge hurtigst muligt kommer i job eller uddannelse, lærer dansk og opnår
aktiv deltagelse i samfundslivet.
Målgruppe
Målgruppen består af borgere, der er nye i Danmark og skal etablere en ny tilværelse.
Samtidig er der tale om en meget sammensat målgruppe med forskellig alder, nationalitet,
uddannelsesbaggrund, helbredsmæssige og sociale forudsætninger samt forskellige
opholdsgrundlag.
Efter integrationsloven omfatter målgruppen som udgangspunkt personer i de første fem år
efter, at de har fået opholdstilladelse i Danmark.
Centrale opgaver
Integrationsindsatsen er primært reguleret af integrationsloven, men også af blandt andet
udlændingeloven, lov om danskuddannelse til voksne udlændinge, regler om repatriering samt
regler om integrationsgrunduddannelse (IGU). Tilsammen danner lovgivningen en kompleks
ramme for kommunens forpligtelser og opgaver.
Integrationsindsatsen omfatter blandt andet:

Modtagelse af flygtninge, familiesammenførte og øvrige indvandrere
Integrationsprogram og integrationskontrakt for flygtninge og familiesammenførte
Introduktionsforløb for øvrige indvandrere
Danskuddannelse
Beskæftigelses- og uddannelsesrettede indsatser
Midlertidig boligplacering af flygtninge
Integrationsgrunduddannelse (IGU)
Repatriering (frivillig tilbagevenden til hjemlandet)
Garantistillelser ved familiesammenføring og forsørgelsesydelser.

Diversiteten i målgruppen og kompleksiteten i lovgivningen stiller krav om en helhedsorienteret
integrationsindsats. Indsatsen tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte borgers
ressourcer, forudsætninger og behov med fokus på overgangen til job eller uddannelse,
danskkundskaber og aktiv deltagelse i samfundslivet.
Særligt vedrørende beskæftigelse
Integrationsindsatsen er kendetegnet ved, at målgruppen er sammensat, og at der er stor
variation i borgernes forudsætninger for at deltage i arbejdslivet. Det betyder, at indsatsen
løbende tilpasses, så den understøtter både borgere, der hurtigt kan komme i job, og borgere
med mere komplekse udfordringer, som har behov for en længerevarende og mere intensiv
indsats. Samtidig er fastholdelse i beskæftigelse et centralt fokusområde.
Ballerup Kommunes beskæftigelsesgrad for nyankomne ligger over både det nationale og det
regionale niveau.
Særligt vedrørende arbejdspligt for nyankomne udlændinge
I 2025 blev der indført lovkrav om arbejdspligt for borgere, der ikke opfylder kravene til
opholdstid og beskæftigelse i Danmark. Formålet er at styrke tilknytningen til arbejdsmarkedet
og understøtte, at den enkelte opnår beskæftigelse eller bliver selvforsørgende gennem
deltagelse i arbejdsrettede aktiviteter.
For nyankomne udlændinge indgår arbejdspligten som en del af den samlede
beskæftigelsesrettede indsats. Kravene efter integrationsloven svarer i vid udstrækning til
kravene om arbejdspligt, og integrationsindsatsen har derfor fortsat fokus på, at den enkelte
hurtigst muligt opnår ordinær beskæftigelse eller bliver selvforsørgende. Arbejdspligten ændrer
således ikke integrationsindsatsens overordnede fokus på job, uddannelse og
danskkundskaber, men stiller øgede krav til deltagelse i arbejdsrettede aktiviteter for de
borgere, der er omfattet af reglerne.
Ukrainske fordrevne omfattet af særloven er ikke omfattet af reglerne om arbejdspligt.

Særligt vedrørende dansk og aktivt medborgerskab blandt de ukrainske flygtninge
Som følge af krigen i Ukraine har Ballerup Kommune modtaget fordrevne ukrainere omfattet af
særloven om midlertidig opholdstilladelse for personer fordrevet fra Ukraine. Indsatsen
gennemføres i tæt sammenhæng med den øvrige integrationsindsats med fokus på
beskæftigelse, danskuddannelse og deltagelse i samfundslivet.
Gruppen adskiller sig på flere områder fra øvrige målgrupper. Beskæftigelsesgraden er høj,
men samtidig ses en lavere deltagelse i danskuddannelse. Der er desuden færre strukturelle
incitamenter til at gennemføre danskuddannelse, idet ophold efter særloven ikke giver adgang
til permanent opholdstilladelse. Samtidig reducerer den tætte tilknytning til andre ukrainere
behovet for at anvende dansk i hverdagen.
Hvis udviklingen fortsætter, er der risiko for, at flere ikke opnår de dansksproglige
kompetencer, som understøtter varig beskæftigelse, uddannelse og aktiv deltagelse i
samfundslivet. Det vurderes derfor fortsat at være et væsentligt fokusområde.
Der opleves samtidig en relativt stor andel borgere med omfattende helbredsmæssige og
sociale udfordringer, herunder alvorlig sygdom, ældre borgere og borgere med behov for
sociale støtteforanstaltninger. Dette medfører et øget behov for koordination mellem
integrationsindsatsen, sundhedsområdet og øvrige kommunale tilbud.
Udvikling på integrationsområdet
Integrationsindsatsen påvirkes løbende af internationale flygtninge- og migrationsbevægelser
samt ændringer i lovgivningen på udlændinge- og integrationsområdet. Begge dele medfører,
at kommunens opgaver, prioriteringer og indsatser løbende udvikles og tilpasses.
Yderligere deltagelse på mødet
På Uddannelses-, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets møde deltager afsnitsleder Rita
Bråten samt teamleder Lotte Kim Andersen fra Integrationsteamet under behandling af sagen.

Økonomiske konsekvenser og finansiering
Ingen økonomiske konsekvenser

Indstilling

Center for Social og Arbejdsmarked indstiller, at
1. Introduktionen til integrationsområdet tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning

Bilag

  • 1 bilag, heraf 1 tilføjet efter mødet
  • BESLUTNINGEN TRÆFFES AF
  • Uddannelses-, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Kilde: Ballerup Kommune, Uddannelses-, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, referat fra mødet tirsdag 18. august 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.