Ballerup
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 25. august, Økonomiudvalget, Ballerup

Igangsættelse af lokalplan for VF Vekslerstation i Måløv med tilhørende Kommuneplantillæg

Center for By og Miljø indstiller, at 1. Der igangsættes udarbejdelse af C-lokalplan og kommuneplantillæg med henblik på at muliggøre etablering af fjernvarme-vekslerstation på Måløv Hovedgade 50B. 2.

Byggeri og lokalplaner

Kort fortalt

Hvem
Økonomiudvalget, Ballerup Kommune
Hvornår
Tirsdag 25. august 2026
Status
Besluttet. Indstilles til godkendelse Sagens forløb 02/06/2026 Klima- og Miljøudvalget Sagen udsættes med henblik på at undersøge muligheden for andre placeringer i Målev. Klima- og Miljøudvalget ønsker generelt, at placering af vekslerstationerne skal være tilbagetrukket og ikke ligge synligt i byrummet. 11/08/2026 Klima- og Miljøudvalget Indstilles til godkendelse. Punkt 25: Orientering om Indkomne budgetønsker til klimaindsatsen 2027 01.30.10-P15-1-24 Fraværende: Johannes Grand (I) Afbud: Johan S.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Lokalplan 141 Serviceerhverv ved Måløv Hovedgade (vedtaget 2016) er en projektlokalplan for serviceerhverv (et lægehus), der aldrig er blevet realiseret.
Efterfølgende har arealet i Kommuneplan 2025 fået sit eget rammeområde 1.B21 - Boliger ved Måløv Hovedgade, og er dermed blevet udlagt til boliger.
Grunden ligger lige syd for Måløv Idrætspark på et plateau, der ligger ca. 6 meter højere end idrætsarealerne - der er således ingen direkte forbindelse mellem de to arealer.
Placeringen af vekslerstation lever ikke op til lokalplanens formåls- og anvendelsesbestemmelser, og heller ikke til Kommuneplanens rammebestemmelser. Da der ikke kan dispenseres fra disse bestemmelser, vil placering af vekselstationen her kræve en aflysning af den eksisterende lokalplan samt udarbejdelse af en ny lokalplan og et kommuneplantillæg.

Administrationen indstiller derfor, at der udarbejdes en lokalplan for den del af ejendommen Måløv Hovedgade 50B, som i dag er omfattet af Lokalplan 141, hvori der gives mulighed for at opføre vekslerstation, samtidig med at der stilles krav til udseende (materialer og/eller farve), afskærmning, tilkørsel (samme sted som i Lokalplan 141) og evt. beplantning af resten af området.
Der vil i givet fald være tale om en lille lokalplan for en enkelt matrikel uden direkte naboer, med meget lille trafikal påvirkning og uden risiko for indbliksgener eller skyggegener. Den nugældende lokalplan giver mulighed for at bygge op til 600 m2 (bebyggelsesprocent 40) med en max bygningshøjde på 8,5 m og i to plan. Med en kommende lokalplan vil der kun kunne bygges ca. 120 m2 med en max bygningshøjde på ca. 3 m og i ét plan.
Vestforbrænding ønsker at påbegynde etableringen af vekslerstationen i efteråret 2026. Da der er tale om en lille lokalplan; da arealet ikke har nogen direkte naboer, som kan blive påvirket af anvendelsen til vekslerstation; og da den nye lokalplan i realiteten reducerer omfanget af mulig bebyggelse på arealet, foreslår administrationen, at lokalplanen - i henhold til delegation fra 2017 - køres som en C-lokalplan for at sikre en hurtigere vedtagelse. Denne type planer har en kort høringsperiode (2-4 uger), forslag til lokalplan kan godkendes i Klimaog Miljøudvalget, og såfremt der ikke kommer væsentlige indsigesler, så kan lokalplanen vedtages administrativt.
Imidlertid ledsages denne lokalplan af et kommuneplantillæg. I henhold til Planloven kan Kommunalbestyrelsen på samme måde delegere kompetencen til at behandle forslag til, og endelig vedtagelse af, kommuneplantillæg om mindre eller uvæsentlige ændringer i kommuneplanen. En sådan delegation er imidlertid ikke blevet givet i Ballerup Kommune - det er kun lokalplaner, der er delegeret kompetence til. Derfor forslås det, at den foreliggende sag forelægges Kommunalbestyrelsen med en indstilling om at delegere kompetencen til endelig vedtagelse af dette kommuneplantillæg til administrationen.
Tilføjelse efter Klima- og Miljøudvalgets møde den 2. juni Vestforbrænding har behov for at placere vekslerstationer på fire udvalgte steder i kommunen, nemlig henholdvis i Måløv, to steder i Ballerup (hhv. nord og syd for banen) samt i Egebjerg. Vekslerstationer kan kun etableres på steder, hvor det giver mening i forhold til placeringen af fjernvarmeledninger, og i forhold til økonomien. På den baggrund er følgende lokationer blevet udpeget og foreslået af Vestforbrænding og derefter undersøgt/drøftet med Ballerup Kommune (se nyt bilag):
Måløv bydel • Måløv Parkvej ved Kratvej (kommunalt areal) – uegnet pga. terrænforhold, oversigtsforhold og nærhed til beboelse. • Søndergård på grønt areal ved fælleshus (kommunalt areal) – uønsket pga placering midt i åbent friareal. VF har desuden frafaldet af tekniske årsager (uhensigtsmæssig placering). • Måløv Hovedgade 50B (kommunalt areal) – ubenyttet grund; egnet, men eksisterende plangrundlag muliggør ikke anvendelsen. Med kommuneplantillæg og ny lokalplan er placeringen
mulig.

Administrationen her desuden kigget på en evt. placering ved hjørnet af Måløv Hovedgade og skolestien (Måløv Hovedgade 50A), men den er fravalgt af følgende grunde: problematiske terræn- og tilkørselsforhold, og det vil kræve fældning af eksisterende store træer, hvor det ikke kan afvises, at der kan være flagermus.
Det har derfor ikke været muligt for Vestforbrænding at finde andre egnede placeringer i Måløvområdet. Ballerup bydel • Hold-an Vej 7 ved Helsehus/Rådhus (kommunalt areal) – vigtig placering nær Ballerup Byvej; 3 mulige placeringer ved p-arealer (A, B, C). Østlig placering foretrækkes, fordi det er den
mindst synlige. • Baltorpvej 3 (kommunalt areal) – egnet, kræver dog tilkørselsmulighed via almen bebyggelse; VF indgår aftale herom.
Egebjerg bydel • Syd for Pæremosevej, to mulige placeringer i landskabskilen. Denne placering kræver landzonetilladelse. I den forbindelse er der foreslået en ny placering nærmere på Nordbuen (syd for nyttehaverne), jf. nyt bilag.
Siden sidste udvalgsmøde har kommunen fået oplyst, at Vestforbrænding som udgangspunkt ønsker at eje de arealer, hvor de investerer i etablering af de bekostelige vekslerstationer. Dog vil etablering af en vekslerstation på Rådhusets p-arealer formentlig kunne ske ved en servitut.
Vestforbrænding ønsker at igangsætte etableringen af vekslerstationerne i efteråret 2026 – ifølge den oprindelige tidsplan med start i oktober. Den lokalplanlægning, der her lægges op til, vil betyde, at en vedtaget lokalplan kan foreligge i december.
Økonomiske konsekvenser og finansiering Ingen økonomiske konsekvenser
Bilag 4 bilag, heraf 4 anbefales
BESLUTNINGEN TRÆFFES AF Kommunalbestyrelsen

Indstilling

Center for By og Miljø indstiller, at
1. Der igangsættes udarbejdelse af C-lokalplan og kommuneplantillæg med henblik på at muliggøre etablering af fjernvarme-vekslerstation på Måløv Hovedgade 50B.

2. Kommunalbestyrelsen delegerer kompetencen til godkendelse af forslaget til, og den endelige vedtagelse af, kommuneplantillægget til Klima- og Miljøudvalget.

Beslutning

Indstilles til godkendelse
Sagens forløb 02/06/2026 Klima- og Miljøudvalget Sagen udsættes med henblik på at undersøge muligheden for andre placeringer i Målev. Klima- og Miljøudvalget ønsker generelt, at placering af vekslerstationerne skal være tilbagetrukket og ikke ligge synligt i byrummet.
11/08/2026 Klima- og Miljøudvalget Indstilles til godkendelse.

Punkt 25: Orientering om Indkomne budgetønsker til klimaindsatsen 2027 01.30.10-P15-1-24 Fraværende: Johannes Grand (I) Afbud: Johan S. Müller (A) (1. viceborgmester)

Kilde: Ballerup Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet tirsdag 25. august 2026, punkt 24. Læs den originale sag hos kommunen.