Ballerup
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 8. september, Frivillighedsrådet, Ballerup

Introduktion til behandling af ansøgninger om § 18-tilskud til frivilligt socialt arbejde

Center for Kultur, Idræt og Fritid indstiller, at 1. Introduktionen til behandling af ansøgninger om § 18-tilskud til frivilligt socialt arbejde tages til efterretning.

Det socialeKultur og fritid

Kort fortalt

Hvem
Frivillighedsrådet, Ballerup Kommune
Hvornår
Tirsdag 8. september 2026
Status
Besluttet. Taget til efterretning. Punkt 3: § 18-ansøgning NEFOS - Netværket for selvmordsramte 27.15.12-Ø39-30-26 Afbud: Dictemai Holmer, Heidi Clausen, Sanne Fandrup.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen har vedtaget et sæt er retningslinjer for ansøgning og bevilling om § 18tilskud til frivilligt socialt arbejde, der senest er revideret den 24. august 2024. De reviderede retningslinjer indeholder en række justeringer, der bl.a. blev gennemført med henblik på at gøre det nemmere for interesserede ansøgere at søge tilskud til 18-puljen, herunder ved at overskueliggøre tilskudsberettigede og ikke-tilskudsberettigede aktiviteter samt ved at gøre det muligt for ikke-organiserede frivillige at ansøge om og modtage tilskud.
Rammerne for ansøgning om § 18-tilskud til frivilligt socialt arbejde i Ballerup Kommune er forholdsvist vide, idet kommunen yder tilskud til en ganske bred vifte af forskellige frivilligdrevne tiltag og aktiviteter og fordi retningslinjerne kun indeholder ganske få begrænsninger på tilskudsberettigede aktiviteter.
I behandlingen af § 18-ansøgninger er der særligt to faktorer, der typisk lægges særligt stor vægt på; 1) graden af involvering af frivillige i den ansøgte aktivitet, samt 2) hvordan og i hvilket omfang den ansøgte aktivitet vurderes at komme borgere i Ballerup Kommune til glæde og gavn, herunder i særdeleshed borgere, som er udsatte og sårbare.
Graden af involvering af frivillige vil variere meget fra ansøgning til ansøgning, og det er og har været gængs praksis i Ballerup Kommune, at der ydes tilskud til aktiviteter, hvori graden af samt måden hvorpå, frivillige involveres i en aktivitet, varierer. Dog er det en forudsætning, at

den frivillige gerning har en central placering i enhver aktivitet, der ansøges om § 18-tilskud til.
I retningslinjerne er det præciseret, at der i behandlingen af § 18-ansøgninger vil blive lagt vægt på, at ansøger tydeligt i ansøgningen redegør for, at aktiviteten, der søges om støtte til, vil komme en betydelig mængde Ballerup-borgere til gode, eller at aktiviteten udfylder et behov for en mindre gruppe Ballerup-borgere, der enten slet ikke eller i begrænset omfang vurderes at blive tilgodeset via andre tilbud. Dette gælder i særdeleshed for ansøgere, der repræsenterer en regional eller national forening/organisation og som ikke umiddelbart har en direkte lokal tilknytning til Ballerup Kommune.
Der er to årlige frister for ansøgninger om tilskud over 10.000 kr.: 1. august og 1. december. Ansøgninger modtaget i forbindelse med disse frister behandles først i Frivillighedsrådet med indstilling til Kultur-, Idræts og Fritidsudvalget, som træffer beslutning om ansøgningerne.
Ansøgninger om tilskud på under 10.000 kr. behandles løbende af administrationen med indstilling fra en høringsgruppe nedsat af Frivillighedsrådet, som består af formanden og næstformanden for Frivillighedsrådet samt et menigt medlem udpeget af Frivillighedsrådet. Det tilstræbes, at ansøgninger på under 10.000 kr. er færdigbehandlet inden for seks uger efter modtagelsen af ansøgningen. Kultur-, Idræts og Fritidsudvalget modtager to gange årligt til orientering en oversigt over samtlige § 18-ansøgninger, som Frivillighedsrådets høringsgruppe har behandlet.
Modtagere af § 18-tilskud skal indsende et aktivitetsregnskab efter endt aktivitet. Ubrugte tilskudsmidler samt tilskudsmidler, der ikke er anvendt i overensstemmelse med bevillingsbetingelserne, skal tilbagebetales til Ballerup Kommune.
Økonomiske konsekvenser og finansiering Ingen økonomiske konsekvenser
Bilag 1 bilag, heraf 1 anbefales
BESLUTNINGEN TRÆFFES AF Frivillighedsrådet

Indstilling

Center for Kultur, Idræt og Fritid indstiller, at
1. Introduktionen til behandling af ansøgninger om § 18-tilskud til frivilligt socialt arbejde tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Punkt 3: § 18-ansøgning NEFOS - Netværket for selvmordsramte 27.15.12-Ø39-30-26 Afbud: Dictemai Holmer, Heidi Clausen, Sanne Fandrup

Kilde: Ballerup Kommune, Frivillighedsrådet, referat fra mødet tirsdag 8. september 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.