Ballerup
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 8. september, Klima- og Miljøudvalget, Ballerup

Forslag til Lokalplan 213 for en vekslerstation ved Måløv Hovedgade samt Kommuneplantillæg

Center for By og Miljø indstiller, at 1. Forslag til Kommuneplantillæg 4 godkendes med henblik på at blive sendt i offentlig høring i 4 uger. 2. Forslag til Lokalplan 213 for en vekslerstation ved Måløv Hovedgade godkendes med henblik på at blive sendt i offentlig høring i 4 uger.

Byggeri og lokalplaner

Kort fortalt

Hvem
Klima- og Miljøudvalget, Ballerup Kommune
Hvornår
Tirsdag 8. september 2026
Status
Besluttet. Godkendt Punkt 6: Endelig vedtagelse af § 25 tilladelser og § 28 tilladelse til regnvandsbassiner i Kildedal 09.40.15-P19-3-24 Afbud: Charlotte Holtermann (A), Stine Rahbek Pedersen (Ø).

Hvad kan du gøre?

Hold øje med høringen
Forslaget lægger op til en offentlig høring. Når den åbner, kan alle sende et høringssvar på ballerup.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Lokalplanen indeholder for delområde A bestemmelser med hensyn til vekslerstationens ydre fremtræden, adgangsforhold og parkering, belægninger og beplantning. Der stilles ikke krav om vegetationstag, da vekslerbygningen ikke er konstrueret til at bære vægten af et sådant tag. Der stilles heller ikke krav om begrønning af facaderne, da Vestforbrænding har givet udtryk for, at det vil besværliggøre driften af bygningen. I stedet stilles der krav om etablering af afskærmende buskbeplantning omkring vekslerstationen.

For delområde B fastsættes bestemmelser med hensyn til beplantning af restarealet, som forbliver kommunalt, i form af en skovbeplantning. De eksisterende store træer langs vejen til idrætsparken skal bevares og indgå i den samlede beplantning. Selvom der etableres en skovbeplantning vil der ikke senere være tale om fredsskov, da restarealet er mindre end kravet hertil.
Kommuneplantillægget supplerer anvendelsesbestemmelserne for området i Kommuneplan 2025, således at der kan etableres teknisk anlæg (vekslerstation til fjernvarme).
Lokalplanen udsendes i fire ugers høring (C-lokalplan), fordi den er af mindre betydning og med meget lille direkte påvirkning af omgivelserne. Kommuneplantillægget udsendes ligeledes i fire ugers høring.
Der er gennemført en miljøscreening af lokalplan og kommuneplantillæg. Da planerne ikke forventes at få nogen væsentlige indvirkninger på miljøet - udover en forventet forbedret naturkvalitet i medfør af, at der etableres byskov på det meste af arealet - skal der ikke foretages en miljøvurdering. Afgørelsen om ikke at miljøvurdere de to planer offentliggøres samtidig med, at planerne sendes i offentlig høring.
Kommunalbestyrelsen har på sit møde den 31. august givet Klima- og Miljøudvalget delegation til at vedtage kommuneplantillægget endeligt, forudsat at der kun modtages få eller ingen høringssvar.
Økonomiske konsekvenser og finansiering Ingen økonomiske konsekvenser.
Bilag 3 bilag, heraf 2 anbefales
BESLUTNINGEN TRÆFFES AF Klima- og Miljøudvalget

Indstilling

Center for By og Miljø indstiller, at
1. Forslag til Kommuneplantillæg 4 godkendes med henblik på at blive sendt i offentlig høring i 4 uger.
2. Forslag til Lokalplan 213 for en vekslerstation ved Måløv Hovedgade godkendes med henblik på at blive sendt i offentlig høring i 4 uger.

Beslutning

Godkendt

Punkt 6: Endelig vedtagelse af § 25 tilladelser og § 28 tilladelse til regnvandsbassiner i Kildedal 09.40.15-P19-3-24 Afbud: Charlotte Holtermann (A), Stine Rahbek Pedersen (Ø)

Kilde: Ballerup Kommune, Klima- og Miljøudvalget, referat fra mødet tirsdag 8. september 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.