Besluttet 8. september, Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget, Ballerup
Ansøgning fra Musisk Samråd Ballerup om driftstilskud for 2026-2029
Center for Kultur, Idræt og Fritid indstiller, at 1. Der bevilges et tilskud på 22.200 kr. årligt til Musisk Samråd i årene 2026-2029.
Kort fortalt
- Hvem
- Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget, Ballerup Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 8. september 2026
- Status
- Besluttet. Indstillingen godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Musisk Samråd, som blev etableret i 1978, er en paraplyorganisation for musiske og kulturelle foreninger i Ballerup Kommune. De fleste lokale bands, orkestre, musiske grupper og andre kulturelle foreninger er optaget i Musisk Samråd.
Ud over administrationen af Spillestedet Baghuset og foreningens 90 medlemmer er Musisk Samråd involveret i en del andre kulturelle aktiviteter i kommunen. Her kan nævnes Musik på Kirketorvet, Ballerup Musikfest, fire årlige demensarrangementer i Spillestedet Baghuset, Borgermillionen ifm. opsætning af parasollerne på Kirketorvet. Desuden deltager en repræsentant for Musisk Samråd i komitéerne for udvælgelse af modtager af Kultur- og Fællesskabspris samt Årets ledere. Derudover bliver Musisk Samråd involveret ad hoc i kommunale tiltag, der vedrører kommunens musikliv.
Musisk Samråd ønsker fortsat at sørge for at Spillestedet Baghuset er velfungerende til glæde for medlemmerne og dermed være et omdregningspunkt for rmsusisk og kulturelle aktiviteter til glæde for kommunens borgere.
Musisk Samråd har siden 1980 modtaget et årligt procent-reguleret driftstilskud. Tilskudsansøgningerne er i årenes løb blevet behandlet administrativt med udbetaling af tilskud ved indsendelse af sidste års regnskab. Da administrationen ved gennemgang i 2025 ikke kunne genfinde den oprindelige politiske beslutning, forelagde administrationen i 2025 ansøgningen for Kultur- og Fritidsudvalget, der bevilgede et tilskud på 22.100 kr. Administrationen foreslår med denne sag, at tilskuddet for årerne 2026-2029 fastsættes til 22.200 kr. årligt.
Musisk Samråds driftstilskud finansierer udgifter til mødevirksomhed, udgifter til bank samt administration af Baghuset. Samrådets kulturelle aktiviteter finansieres via ansøgninger om kulturtilskud. I 2025 viser samrådets regnskab et overskud på 15.810 kr. og en egenkapital den 31. december 2025 på 24.311 kr. Heraf vedrører 11.518 kr. udbetalt tilskud til demenskoncerter, hvor udgifter falder efter regnskabsårets afslutning.
Økonomiske konsekvenser og finansiering Tilskud til Musisk Samråd indgår i det samlede budget på Ramme 40.38 afsat til "Tilskud til aktiviteter, foreninger udenfor folkeoplysningsloven".
Bilag 2 bilag, heraf 1 anbefales
BESLUTNINGEN TRÆFFES AF Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget
Indstilling
Center for Kultur, Idræt og Fritid indstiller, at
1. Der bevilges et tilskud på 22.200 kr. årligt til Musisk Samråd i årene 2026-2029.
Beslutning
Indstillingen godkendt
Kilde: Ballerup Kommune, Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget, referat fra mødet tirsdag 8. september 2026, punkt 10. Læs den originale sag hos kommunen.