Ballerup
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 15. september, Uddannelses-, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, Ballerup

Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse og Forberedende Grunduddannelse

Center for Social og Arbejdsmarked indstiller, at 1. Status på arbejdet med Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) og Forberedende Grunduddannelse (FGU) tages til efterretning.

Unge og uddannelse

Kort fortalt

Hvem
Uddannelses-, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, Ballerup Kommune
Hvornår
Tirsdag 15. september 2026
Status
Besluttet. Taget til efterretning Punkt 8: Nøgletal på beskæftigelsesområdet 15.00.00-P05-9-20 Afbud: Amalie Svarre Klitsgaard (I), Anja Holtze (A).
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Formålet med STU er at udvikle de unges personlige, sociale og faglige kompetencer med henblik på størst mulig selvstændighed og deltagelse i samfunds- og arbejdsliv. Uddannelsesforløbene tilrettelægges individuelt og kan indeholde undervisning, praktik og træning af hverdags- og arbejdslivskompetencer. Det individuelle udgangspunkt betyder, at indholdet og målene for uddannelsen kan variere betydeligt fra ung til ung. For nogle vil fokus være på udvikling af kompetencer med henblik på beskæftigelse eller videre uddannelse, mens der for andre i højere grad arbejdes med selvstændighed, sociale kompetencer og deltagelse i voksenlivet.
Ballerup Kommune har aktuelt 57 borgere i STU-forløb. Antallet har været stabilt gennem de seneste år. Siden 2023 har 19 borgere afsluttet et STU-forløb. Deres efterfølgende situation fordeler sig således:
Uddannelseshjælp: 5 borgere (26 pct.)

Fleksjob eller ledighedsydelse: 2 borgere (11 pct.)
Ressourceforløb: 0 borgere
Førtidspension: 6 borgere (32 pct.)
Ordinær uddannelse eller beskæftigelse: 4 borgere (21 pct.)
Fraflyttet kommunen: 2 borgere (11 pct.).
Opgørelsen illustrerer, at de unge efter endt STU går videre til forskellige former for uddannelse, beskæftigelse og forsørgelse. Fire af de 19 unge er gået videre til ordinær uddannelse eller beskæftigelse, mens to er i fleksjob eller modtager ledighedsydelse. Samtidig er seks unge tilkendt førtidspension. Det afspejler en målgruppe med forskellige støttebehov og forskellige muligheder for efterfølgende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked.
Administrationen har gennem flere år haft fokus på en grundig målgruppevurdering og visitation, så STU anvendes til de unge, der opfylder betingelserne for tilbuddet. Der arbejdes samtidig med at sikre det rette match mellem den unge og uddannelsesstedet, da erfaringen viser, at dette understøtter fastholdelse og progression i uddannelsesforløbet.
Som led i Aftale om budget 2026 undersøger administrationen mulighederne for at etablere flere praktikpladser til STU-elever på kommunale arbejdspladser. Formålet er at styrke de unges erfaringer med arbejdsmarkedet og understøtte overgangen til beskæftigelse eller andre relevante tilbud efter endt uddannelse. Praktik på kommunale arbejdspladser kan samtidig give mulighed for at afprøve den unges arbejdsevne og interesser i konkrete arbejdsmiljøer og dermed bidrage til planlægningen af den videre vej efter STU.
Visitation til STU sker i et tværfagligt visitationsudvalg med deltagelse af relevante kommunale fagområder og uddannelsesvejledningen. Ballerup Kommune indgår desuden i et tværkommunalt samarbejde med 14 kommuner om kvalitetssikring og opfølgning på STUområdet.
Forberedende grunduddannelse FGU er et centralt tilbud i den kommunale ungeindsats og kan for nogle unge være et relevant tilbud frem for STU. FGU henvender sig til unge, der har potentiale til senere at gennemføre en ungdomsuddannelse eller opnå beskæftigelse, men som har behov for et mere praksisnært og støttende læringsmiljø.
FGU har fokus på at bringe den unge tættere på uddannelse eller beskæftigelse gennem en kombination af faglig undervisning og praksisnær læring. Tilbuddet kan dermed være relevant for unge, som endnu ikke er klar til at påbegynde eller gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse, men som vurderes at kunne udvikle sig i retning af uddannelse eller

beskæftigelse.
Antallet af Ballerup-borgere tilknyttet FGU har været:
Udviklingen i antallet af unge på FGU skal ses i sammenhæng med, at FGU indgår som et af flere tilbud i den kommunale ungeindsats. De 98 unge i 2026 er opgjort pr. 16. juli og kan derfor ikke sammenlignes direkte med helårstallene for 2024 og 2025.
I samarbejde med FGU Nord etablerede kommunen i oktober 2024 et særligt undervisningshold for nyankomne unge med behov for yderligere dansksproglig opkvalificering. Derudover blev der i april 2025 oprettet et sproghold for unge med baggrund i kommunens modtageklasse. De særlige hold skal understøtte, at unge med et yderligere behov for dansksproglig opkvalificering får bedre forudsætninger for at deltage i FGU og efterfølgende bevæge sig videre mod uddannelse eller beskæftigelse.
Både STU og FGU udgør vigtige elementer i den samlede ungeindsats, idet tilbuddene understøtter forskellige målgrupper og bidrager til, at flere unge kan gennemføre uddannelse, opnå tilknytning til arbejdsmarkedet og mestre et selvstændigt voksenliv.
Yderligere deltagelse på mødet På Uddannelses-, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets møde deltager afsnitsleder Rita Bråten fra Center for Social og Arbejdsmarked under behandlingen af sagen. Økonomiske konsekvenser og finansiering Ingen økonomiske konsekvenser Bilag 1 bilag, heraf 1 tilføjet efter mødet
BESLUTNINGEN TRÆFFES AF Uddannelses-, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Indstilling

Center for Social og Arbejdsmarked indstiller, at
1. Status på arbejdet med Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) og Forberedende Grunduddannelse (FGU) tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning

Punkt 8: Nøgletal på beskæftigelsesområdet 15.00.00-P05-9-20 Afbud: Amalie Svarre Klitsgaard (I), Anja Holtze (A)

Kilde: Ballerup Kommune, Uddannelses-, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, referat fra mødet tirsdag 15. september 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.