Besluttet 28. september, Kommunalbestyrelsen, Ballerup
Ansøgning fra Indisk Kulturforening Ballerup om registrering af foreningen med mulighed for lokale- og baneanvisning
Center for Kultur, Idræt og Fritid indstiller, at 1. Indisk Kulturforening Ballerup registreres som forening med ret til lån af kommunes lokaler og udendørsanlæg.
Kort fortalt
- Hvem
- Kommunalbestyrelsen, Ballerup Kommune
- Hvornår
- Mandag 28. september 2026
- Status
- Besluttet. Økonomiudvalgets indstilling godkendt Stemte for: A, Ø, B - 14 Imod stemte: C, O, V, I - 7 Undlod at stemme: F - 3 Sagens forløb 08/09/2026 Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget For stemte: Morten Andersson (A), Kasper Halling (B), Simon Knudstrup (F), Lolan Ottesen (A), Peter Als (A) Imod stemte: Jette Meinertz (O), Karsten Kriegel (C) med følgende mindretalsudtalelse: C og O ønsker, at kommunens foreninger er åbne for alle borgere. Integration sker bedst ved at deltage i de allerede eksisterende fællesskaber.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Indisk Kulturforening Ballerup er en ny forening, hvis formål er at
Skabe et kulturelt mødested for den indiske diaspora i Ballerup Kommune
Bevare og fremme kendskabet til Indiens sprog, traditioner, kunstformer og højtider
Fremme integration og gensidig forståelse gennem åbne kulturelle arrangementer og samarbejde med Ballerup Kommunes øvrige foreninger og borgere
Støtte filantropiske bestræbelser: Mobilisere vores fællesskab til at støtte velgørende formål både i Danmark og i Indien, hvilket demonstrerer vores engagement i socialt ansvar og globalt medborgerskab.
Foreningen opfylder sit formål blandt andet gennem følgende:
Kulturelle arrangementer for at fejre større indiske højtider
Kulturelle workshops og aktiviteter for at fremme integration
Sociale sammenkomster og netværksmøder
Offentlige optrædener med dans, musik og teater
Sport og fritid, herunder cricket og badminton
Vejledning om praktiske forhold for nye indiske beboere.
Foreningen har tilknyttet ca. 50 familier med indisk baggrund i Ballerup Kommune, men er åben for alle. De ti personer, der har taget initiativ til formelt at få oprettet en forening bor alle i Ballerup Kommune. Foreningens vedtægter indeholder samme oplysninger som kræves af folkeoplysende foreninger i henhold til Folkeoplysningsbekendtgørelsen. Det drejer sig om oplysninger om foreningens hjemsted, formål, betingelser for medlemskab, bestyrelse, formue og regnskabsforhold, vedtægtsændringer, tegningsret og anvendelse af foreningens midler ved ophør.
I henhold til Folkeoplysningslovens § 14, stk. 2 rummer det frivillig folkeoplysende foreningsarbejde idræt, samt idébestem og samfundsengagerende børne- og ungdomsarbejde.
Formålet med det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde er at fremme demokratiforståelse og aktivt medborgerskab og, med udgangspunkt i aktiviteten og det forpligtende fællesskab, at styrke folkeoplysningen. Sigtet er at styrke medlemmernes evne og lyst til at tage ansvar for eget liv samt at deltage aktiv og engageret i samfundslivet jf. Folkeoplysningslovens § 14.
Folkeoplysningsloven overlader en stor del af vurdering af, om en forening er folkeoplysende til lokale fortolkning. I Ballerup Kommune er kutymen, at hele foreningens formål og aktivitet skal kunne rummes af lovens § 14. Administrationen vurderer, at kun Indisk Kulturforening Ballerups idrætsaktiviteter kan betragtes som folkeoplysende, mens foreningens øvrige arrangementer og aktiviteter falder udenfor loven.
Kontaktpersonen i Indisk Kulturforening Ballerup har oplyst til administrationen, at foreningen for nu søger at blive registreret, så de kan søge om hal- eller gymnastiksalstid, samt udendørsbaner til deres medlemmer, der dyrker idræt på ugentlig basis.
Der er for nuværende en gruppe på lidt over 20 personer med tilknytning til foreningen, der lejer private baner til badminton samt en gruppe på ca. 25 personer, der spiller cricket i Damgårdsparken. Her mødes medlemmerne 1-2 gange ugentligt og benytter parkens fodboldbaner, hvis de er ledige. Foreningen ønsker en anvist tid, hvor de er sikre på at kunne benytte banerne i Damgårdsparken eller et andet sted i kommunen.
Foreningens mål er på sigt at kunne mobilisere nok frivillige til at etablere en eller flere selvstændige idrætsforeninger. Disse foreninger vil formentlig til den tid søge om og blive
godkendt som frivillige folkeoplysende foreninger.
Administrationens vurdering Da foreningen vurderes til ikke at være folkeoplysende, er der intet lovkrav om anvisning af kommunens lokaler og udendørsanlæg til foreningens aktiviteter. I følge Ballerup Kommunes retningslinjer for anvisning af lokaler, kan Kultur, Idræts- og Fritidsudvalget dog beslutte, at give adgang til lokalelån.
Hidtidig praksis for foreninger, hvor kun en mindre del af foreningens formål og aktiviteter ligger inden for folkeoplysningsloven, er, at foreningen registreres som godkendt til lokalelån. Administrationens indstilling bygger således på Kultur- og Fritidsudvalgets hidtidige praksis.
Tilføjelse efter mødet i Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget den 8. september 2026 Det lukkede bilag indeholder personoplysninger på privatpersoner, hvorfor bilaget ikke offentliggøres. Det sker i henhold til Databeskyttelsesforordningen artikel 5, stk. 1, litra c, vedrørende Dataminimering.
Økonomiske konsekvenser og finansiering Ingen økonomiske konsekvenser
Bilag 1 bilag, heraf 1 anbefales, heraf 1 internt
BESLUTNINGEN TRÆFFES AF Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget
Indstilling
Center for Kultur, Idræt og Fritid indstiller, at
1. Indisk Kulturforening Ballerup registreres som forening med ret til lån af kommunes lokaler og udendørsanlæg.
Beslutning
Økonomiudvalgets indstilling godkendt Stemte for: A, Ø, B - 14 Imod stemte: C, O, V, I - 7 Undlod at stemme: F - 3
Sagens forløb 08/09/2026 Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget For stemte: Morten Andersson (A), Kasper Halling (B), Simon Knudstrup (F), Lolan Ottesen (A), Peter Als (A) Imod stemte: Jette Meinertz (O), Karsten Kriegel (C) med følgende mindretalsudtalelse: C og O ønsker, at kommunens foreninger er åbne for alle borgere. Integration sker bedst ved
at deltage i de allerede eksisterende fællesskaber.
Jette Meinertz (O) benyttede standningsretten efter styrelseslovens § 23 og begærede sagen behandlet i Kommunalbestyrelsen.
22/09/2026 Økonomiudvalget Johan S. Müller (A) stillede følgende ændringsforslag:
Indisk Kulturforening Ballerup registreres som forening med ret til lån af kommunens lokaler og udendørsanlæg, idet foreningen, efter dens vedtægter, er åben for alle personer. For stemte 5: Jesper Würtzen (A), Ali Abbasi (Ø), Hella Tiedemann (A), Johan S. Müller (A) og Lars Green Bach (B). Imod stemte 4: Allan Kristensen (C), Johannes Grand (I), Michael Jensen (O) og Simon Knudstrup (F).
Ændringsforslaget indstilles herefter til godkendelse.
Johannes Grand (I) og Simon Knudstrup (F) kom med følgende mindretalsudtalelse:
Vi er for administrations indstilling og stemmer imod ændringsforslaget, da det efter vores opfattelse ikke indebærer nogen substantiel ændring af den oprindelige indstilling. Præciseringen om, at foreningen efter sine vedtægter er åben for alle, ændrer ikke på indstillingens indhold og giver derfor ikke anledning til en ændret stillingtagen.
Allan Kristensen (C) og Michael Jensen (O) kom med følgende mindretalsudtalelse:
C og O ønsker, at kommunens foreninger er åbne for alle borgere. Integration sker bedst ved at deltage i de allerede eksisterende fællesskaber.
Punkt 8: Sundhedsberedskabsplan 2026-2029 14.00.08-P15-3-24 Afbud: Allan Kristensen (C), Lars Green Bach (B)
Kilde: Ballerup Kommune, Kommunalbestyrelsen, referat fra mødet mandag 28. september 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.