Ballerup
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 29. september, Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, Ballerup

Temadrøftelse om sammenhængende forløb

Center for Omsorg og Sundhedsfremme indstiller, at 1. Fokusområdet sammenhængende forløb drøftes

Ældre og sundhed

Kort fortalt

Hvem
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, Ballerup Kommune
Hvornår
Tirsdag 29. september 2026
Status
Besluttet. Udsættes med henblik på at sikre den bredest mulige deltagelse ved drøftelsen Punkt 5: Nærsundhedsplan i Sundhedsråd KBH Omegn Nord 00.18.00-A00-1-24 Afbud: Johannes Grand (I), Lars Green Bach (B).
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Som en del af introduktionsprogrammet har der været afholdt en seminardag for Sundheds- og Forebyggelsesudvalget med det formål at drøfte og udarbejde en arbejdsplan for valgperioden. Af arbejdsplanen fremgår det , at udvalget har valgt fire fokusområder for udvalgets arbejde, hvoraf det ene fokusområde er sammenhængende forløb.
Sundhedsstyrelsen beskriver sammenhængende forløb som tværfaglige og tværsektorielle forløb, hvor samarbejde, koordination og tydelig opgavefordeling skal bidrage til, at borgerne oplever helhed og sammenhæng i mødet med sundhedsvæsenet.
For voksne borgere kan et sammenhængende forløb blandt andet handle om overgangen fra sygehusbehandling til rehabilitering, hjemmesygepleje, forebyggende tilbud og hverdagsliv. For borgere med kronisk sygdom eller komplekse behov, fx. borgere med psykiatriske diagnoser, borgere der er socialt udsatte eller multisyge borgere, kan sammenhængen mellem de forskellige sektorer være afgørende for livskvalitet og risikoen for genindlæggelse.
Forebyggelsen af uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser er en vigtig faktor i forebyggelsen af fald i funktionsniveau og livskvalitet hos borgerne. Tidligere undersøgelser fra Sundhedsstyrelsen peger på tidlig opsporing, forløbskoordination, opfølgende hjemmebesøg og tværsektorielt samarbejde som centrale elementer i forebyggelsen af uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser.
På psykiatri- og socialområdet er sammenhængende forløb vigtigt, da borgerne ofte er i kontakt med flere sektorer samtidigt. Her handler sammenhængende forløb om tydelig koordinering, fælles planlægning og målsætning, og klar ansvarsfordeling på tværs af sektorer. Erfaringer viser, at faste kontaktpersoner, tydelige kontaktveje og tæt samarbejde styrker borgeroplevelsen af kontinuitet i behandlingen og en sammenhængende indsats.
På børne- og ungeområdet anbefaler Sundhedsstyrelsen, at kommunerne arbejder med sundhedsfremme og forebyggelse på tværs af sektorer og forvaltninger med fokus på trivsel,

mental sundhed og tidlige indsatser
På mødet vil administrationen præsentere et oplæg, som uddyber ovenstående og skal bidrage til en drøftelse af de centrale begreber og forståelsen heraf, samt hvordan udvalget ønsker at arbejde videre med det.
Yderligere deltagelse Udviklingskonsulent Anna Ter-Borch, Center for Omsorg og Sundhedsfremme deltager under behandling af punktet.
Økonomiske konsekvenser og finansiering Ingen økonomiske konsekvenser Bilag 0 bilag
BESLUTNINGEN TRÆFFES AF Sundheds-og Forebyggelsesudvalget

Indstilling

Center for Omsorg og Sundhedsfremme indstiller, at
1. Fokusområdet sammenhængende forløb drøftes

Beslutning

Udsættes med henblik på at sikre den bredest mulige deltagelse ved drøftelsen

Punkt 5: Nærsundhedsplan i Sundhedsråd KBH Omegn Nord 00.18.00-A00-1-24 Afbud: Johannes Grand (I), Lars Green Bach (B)

Kilde: Ballerup Kommune, Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, referat fra mødet tirsdag 29. september 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.