Ballerup
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 30. september, Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget, Ballerup

Ansøgning om forhøjelse af tilskud til Skovlunde Lokalråds kulturelle aktiviteter

Center for Kultur-, Idræt- og Fritid indstiller, at 1. Der bevilges et årligt tilskud på 40.000 kr. til Skovlunde Lokalråds kulturelle aktiviteter i perioden 2026-2029.

Kultur og fritid

Kort fortalt

Hvem
Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget, Ballerup Kommune
Hvornår
Onsdag 30. september 2026
Status
Besluttet. Indstillingen godkendt Punkt 13: Ansøgning om underskudsgaranti til Copenhagen CycloCross Clash ved Ballerup Super Arena 24.-25. oktober 2026 Afbud: Karsten Kriegel (C).
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Skovlunde Lokalråd modtager et årligt tilskud på 25.000 kr. til rådets kulturelle aktiviteter. I 2008 vedtog Kultur- og Fritidsudvalget at tilskud til lokalrådet fremover ikke skulle politisk behandles, men håndteres administrativt. Administrativ praksis er, at tilskuddet for indeværende år, udbetales efter fremsendelse af sidste års regnskab for de kulturelle aktiviteter.
Skovlunde Lokalråd søger om en forhøjelse af tilskuddet ra 25.000 kr. til 40.000 kr. årligt til at imødekommende faldende indtægter samt øgede udgifter på grund af almindelige prisstigninger.
Skovlunde Lokalråd afholder to årlige kulturelle arrangementer, som delvist finansieres af kulturtilskuddet:

”Sankthansaften i Skovlunde Bypark” har aktiviteter for børn (ved spejdere/FDF), musik fra friluftsscenen, båltale og bål samt salg fra boder. Det kommer typisk 1.500-2.000 mennesker og får genopfrisket gamle venskaber og skabt nye.
”Julemanden kommer til Skovlunde” er en gammel tradition oprindeligt i samarbejde med DSB, hvorfor Julemanden stadigt ankommer med S-toget. Der er hornmusik fra et nisseorkester, og man går gennem butiksstrædet, mens der spilles undervejs, Julemanden giver børnene slik og man slutter i Skovlunde Kulturhus, hvor der er gløgg og æbleskiver. Det typiske deltagerantal undervejs er et par hundrede, og kulturhusets kapacitet på 150 bestemmer deltagerantallet dér.
Der opkræves ikke entré ved arrangementerne, men der er en beskeden indtægt ved salg af drikkevarer ved Sank Hans-arrangementet. Ansøger oplyser, at der tidligere var en større indtægt fra salg af øl, men at folks vaner har ændret sig på det punkt med faldende indtægter til følge.
Regnskab for kulturelle aktiviteter for 2025 viser et underskud på 18.493 kr. som Lokalrådet har dækket med driftsmidler. Lokalrådet udgifter til drift - ud over de kulturelle aktiviteter finansieres af et kommunalt driftstilskud.
Budgettet for 2027 for de kulturelle aktiviteter viser en indtægt fra salg af drikkevarer på 13.000 kr. og herefter en nettoudgift på 37.000 kr. Hertil budgetteres med 3.000 kr. til uforudsete udgifter, hvorefter tilskuddet søges forhøjet til 40.000 kr.
Administrationens bemærkninger Skovlunde Lokalråd har ingen indtægter i form af kontingenter m.v. Eneste indtægt er fra salg af drikkevarer ved Sank Hans-arrangementet. Aktiviteterne er derfor afhængige af kulturtilskud for at kunne fortsætte.
Det er uvist, hvornår tilskuddet blev fastsat til 25.000 kr. årligt. Administrationen har kunne undersøge bevillinger tilbage til 2009 i hvilken periode tilskuddet har været 25.000 kr. årligt. Det vurderes at der efter mindst 15 år med samme tilskudsbeløb er grundlag for at imødekomme ansøgning om forhøjelsen.
Administrationen anbefaler, at tilskuddet fastsættes for en 4-årig periode, hvorefter der skal fremsendes ny ansøgning til politisk behandling.

Økonomiske konsekvenser og finansiering Kulturpuljen er budgetlagt på ramme 40.38 Kulturel virksomhed mv.
Inkl. moms Budget 2026
Bevilget forud for dette møde

Til disposition d.d.

Ansøgninger på dette møde:

Skovlunde Byfest

Lautrupgaard koncerter 2027

Skovlunde Lokalråd

Herefter til fordeling i 2026:

Det bevilgede beløb er et bruttobeløb. Ved udbetaling til foreninger, renses bogføringen for 8 pct. moms. Ansøgeren får udbetalt det fulde bevilgede beløb.

Bilag 1 bilag, heraf 1 anbefales

BESLUTNINGEN TRÆFFES AF Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget

Indstilling

Center for Kultur-, Idræt- og Fritid indstiller, at
1. Der bevilges et årligt tilskud på 40.000 kr. til Skovlunde Lokalråds kulturelle aktiviteter i perioden 2026-2029.

Beslutning

Indstillingen godkendt

Punkt 13: Ansøgning om underskudsgaranti til Copenhagen CycloCross Clash ved Ballerup Super Arena 24.-25. oktober 2026
Afbud: Karsten Kriegel (C)

Kilde: Ballerup Kommune, Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget, referat fra mødet onsdag 30. september 2026, punkt 11. Læs den originale sag hos kommunen.