Ballerup
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 30. september, Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget, Ballerup

§ 18-ansøgning UngTrivsel

Center for Kultur, Idræt og Fritid indstiller, at 1. Foreningen UngTrivsel, UngTilUng.com om 35.500 kr. til drift og udvikling af den digitale tjeneste UngTilUng.com i 2027 imødekommes med 35.500 kr.

Kultur og fritid

Kort fortalt

Hvem
Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget, Ballerup Kommune
Hvornår
Onsdag 30. september 2026
Status
Besluttet. Indstillingen godkendt Sagens forløb 08/09/2026 Frivillighedsrådet Indstilles til godkendelse. Punkt 17: § 18-ansøgning Lungeforeningen 27.15.12-Ø39-28-26 Afbud: Karsten Kriegel (C).
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Foreningen UngTrivsel, UngTilUng søger om 35.500 kr. fra Ballerup Kommunes § 18-pulje til til drift og udvikling af den digitale tjeneste UngTilUng.com i 2027.
I ansøgningen indgår et samlet projektbudget på 40.500 kr., hvoraf 5.000 kr. er dækket af midler fra en såkaldt PUF-pulje og hvoraf de resterende 35.500 kr. ønskes bevilget af Ballerup Kommune – fortrinsvist til kommunikation på sociale medier målrettet unge fra Ballerup Kommune samt til vedligehold af UngtilUng-platformen, rekruttering og træning af frivillige, produktion af rådgivningsredskaber, lønandel af rådgivningskoordinator, rekruttering af deltagere til individuelle mentorforløb i Ballerup mv.
Foreningen UngTrivsel søger om tilskud til driften og udviklingen af UngTilUng.com, som er et digitalt fællesskab for unge, der har til formål at forebygge psykisk sårbarhed, fremme trivslen hos sårbare unge og hjælpe med at skabe sunde digitale fællesskaber. Ungtilung.com er en landsdækkende platform, hvor unge kan få anonym 1:1-chatrådgivning, individuelle rådgivningsforløb, finde digitale fællesskaber mv. Chatten har åbent fire timer om ugen alle ugens dage fra kl. 16-20 og varetages af frivillige.
Iflg. tal fra Google Analytics og andre datakilder indsendt af foreningen har 3.588 brugere fra Ballerup Kommune besøgt UngTilUng.com i 2025. Til sammenligning var der 2024 3.613 brugere fra Ballerup Kommune. Der er desuden tre aktive frivillige i foreningens UngtilUngprojekt, som har bopæl i Ballerup Kommune.

UngTrivsel har flere gange tidligere ansøgt om og modtaget tilskud fra Ballerup Kommune. Senest modtog UngTrivsel ved møde i Kultur- og Fritidsudvalget den 30. september 2025 et tilskud på 35.000 kr. Foreningen ansøgte da om 35.000 kr. Endvidere har ansøger – under dets tidligere navn, Den Boligsociale Fond - tidligere af flere omgange fået § 18-tilskud fra Ballerup Kommune til UngTilUng.com-platformen.
Administrationen vurderer, at ansøgningen lever op til retningslinjerne for ansøgning om § 18tilskud til frivilligt socialt arbejde. Det vurderes endvidere ud fra de fremsendte data, at indsatsen kommer en udsat gruppe unge borgere i Ballerup Kommune til gavn. På denne baggrund indstilles det, at ansøgningen imødekommes.
Om Foreningen UngTrivsel, UngTilUng UngTrivsel er en landsdækkende frivillig, social forening. Foreningens formål er at forebygge og forbedre forholdene for børn og unge med personlige, psykiske og sociale udfordringer. Foreningens hovedaktiviteter er UngTilUng, som er en landsdækkende, digital platform for psykisk sårbare unge, CTU-Center for trivsel for børn og unge fra familier med rusmiddelproblemer samt FriRum, som er et tilbud til børn og unge fra familier præget af vold i familien. Foreningen har udviklet en landsdækkende behandlingsplatform for børn og unge mellem 0-18 år fra familier med rusmiddelproblemer med tilskud fra Socialstyrelsen.
Økonomiske konsekvenser og finansiering På ramme 40.35 Folkeoplysning, frivillighed og aktiviteter mv. er der under frivilligt arbejde afsat et budget på 943.995 kr. til § 18-ansøgninger i 2026. Da der på udbetalinger af § 18tilskud sker en momsafløftning, er det tekniske budget til § 18-tilskud i 2026 972.315 kr.
To gange årligt behandles ansøgninger på over 10.000 kr. Ansøgninger på under 10.000 behandles løbende. Forud for dette møde er der bevilget 740.521 kr. i tilskud fra puljen. Der er et restbudget på 286.544 kr. i 2026. Der er i 2026 indtil videre tilbagebetalt 54.750 kr. i uforbrugte tilskudsmidler, som indgår i det angivne restbudget for 2026.
Der foreligger i alt 10 ansøgninger på Frivillighedsrådets møde den 8. september og Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 30. september 2026 på i alt 417.360 kr. Det indstilles, at der bevilges tilskud for i alt 251.572 kr. Der vil herefter være et restbudget for 2026 på 34.972 kr.
Bilag 3 bilag, heraf 2 anbefales
BESLUTNINGEN TRÆFFES AF Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget

Indstilling

Center for Kultur, Idræt og Fritid indstiller, at
1. Foreningen UngTrivsel, UngTilUng.com om 35.500 kr. til drift og udvikling af den

digitale tjeneste UngTilUng.com i 2027 imødekommes med 35.500 kr.

Beslutning

Indstillingen godkendt
Sagens forløb 08/09/2026 Frivillighedsrådet Indstilles til godkendelse.

Punkt 17: § 18-ansøgning Lungeforeningen 27.15.12-Ø39-28-26 Afbud: Karsten Kriegel (C)

Kilde: Ballerup Kommune, Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget, referat fra mødet onsdag 30. september 2026, punkt 15. Læs den originale sag hos kommunen.