Ballerup
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 30. september, Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget, Ballerup

§ 18-ansøgning Den Lille Paraply

Center for Kultur, Idræt og Fritid indstiller, at 1. Ansøgningen fra Foreningen Den Lille Paraply om 50.000 kr. til akutmadhjælp og digital social rådgivning ikke imødekommes.

Kultur og fritid

Kort fortalt

Hvem
Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget, Ballerup Kommune
Hvornår
Onsdag 30. september 2026
Status
Besluttet. Indstillingen godkendt Sagens forløb 08/09/2026 Frivillighedsrådet Indstilles til godkendelse. Punkt 19: § 18-ansøgning SIND Ballerup-Furesø-Herlev 27.15.12-Ø39-22-26 Afbud: Karsten Kriegel (C).
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Foreningen Den Lille Paraply søger om 50.000 kr. fra Ballerup Kommunes § 18-pulje til akut madhjælp til udsatte børnefamilier og enlige forsørgere i Ballerup Kommune.
Der søges om tilskud til 100 gavekort á 500 kr. til lokale dagligvarebutikker, som skal kunne uddeles til særligt udsatte familier i Ballerup Kommune ved akut behov. Foreningen har over for administrationen angivet, at uddelingen af gavekort vil skulle ske i tæt samarbejde med Ballerup Kommune.
Foreningen Den Lille Paraply, der er en nyligt oprettet forening med adresse i Skødstrup, har som målsætning at yde støtte til økonomisk og socialt trængte familier, herunder via digital rådgivning samt direkte økonomisk støtte.
Foreningen Den Lille Paraply er nyoprettet og har således ikke tidligere ansøgt om § 18-tilskud til frivilligt socialt arbejde i Ballerup Kommune. Foreningen har endvidere ikke mulighed for at fremsende et årsregnskab, hvorfor der undtagelsesvist ikke foreligger et årsregnskab med denne ansøgning.
Det er administrationens vurdering, at ansøgningen som udgangspunkt lever op til retningslinjerne for ansøgning om § 18-tilskud til frivilligt socialt arbejde. Det er ligeledes administrationens vurdering, at indsatsen, der ansøges om tilskud til, vil kunne komme udsatte borgere i Ballerup Kommune til gavn. Alligevel er der flere elementer i ansøgningen, der

medvirker til, at det indstilles, at ansøgningen ikke imødekommes. Først og fremmest forekommer uddeling af gavekort til dagligvarebutikker at være en velmenende, men dog kortsigtet anvendelse af § 18-tilskudsmidler. Endvidere indikerer både ansøgningen samt foreningens eftersendte svar på administrationens spørgsmål, at kendskabet til Ballerup Kommune er ganske begrænset. Dette påvirker ligeledes vurderingen af ansøgningen negativt, idet lokalt kendskab og stærk lokal forankring forekommer at være særligt vigtige faktorer i en indsats af denne type.
På baggrund af disse forhold indstilles det derfor, at ansøgningen ikke imødekommes.
Om Foreningen Den Lille Parapy Den lille paraply er en nyetableret, landsdækkende og almennyttig forening, der yder helhedsorienteret social og økonomisk støtte til marginaliseringstruede børnefamilier.
Økonomiske konsekvenser og finansiering På ramme 40.35 Folkeoplysning, frivillighed og aktiviteter mv. er der under frivilligt arbejde afsat et budget på 943.995 kr. til § 18-ansøgninger i 2026. Da der på udbetalinger af § 18tilskud sker en momsafløftning, er det tekniske budget til § 18-tilskud i 2026 972.315 kr.
To gange årligt behandles ansøgninger på over 10.000 kr. Ansøgninger på under 10.000 behandles løbende. Forud for dette møde er der bevilget 740.521 kr. i tilskud fra puljen. Der er et restbudget på 286.544 kr. i 2026. Der er i 2026 indtil videre tilbagebetalt 54.750 kr. i uforbrugte tilskudsmidler, som indgår i det angivne restbudget for 2026.
Der foreligger i alt 10 ansøgninger på Frivillighedsrådets møde den 8. september og Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 30. september 2026 på i alt 417.360 kr. Det indstilles, at der bevilges tilskud for i alt 251.572 kr. Der vil herefter være et restbudget for 2026 på 34.972 kr.
Bilag 2 bilag, heraf 2 anbefales
BESLUTNINGEN TRÆFFES AF Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget

Indstilling

Center for Kultur, Idræt og Fritid indstiller, at
1. Ansøgningen fra Foreningen Den Lille Paraply om 50.000 kr. til akutmadhjælp og digital social rådgivning ikke imødekommes.

Beslutning

Indstillingen godkendt

Sagens forløb
08/09/2026 Frivillighedsrådet Indstilles til godkendelse.

Punkt 19: § 18-ansøgning SIND Ballerup-Furesø-Herlev 27.15.12-Ø39-22-26 Afbud: Karsten Kriegel (C)

Kilde: Ballerup Kommune, Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget, referat fra mødet onsdag 30. september 2026, punkt 17. Læs den originale sag hos kommunen.