Ballerup
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 6. oktober, Børne- og Skoleudvalget, Ballerup

Drøftelse af succeskriterier for klubområdet i Ballerup Kommune

Center for Dagtilbud, Skoler og Klubber indstiller, at 1. Forslag til succeskriterer for klubområdet drøftes.

Skoler og børn

Kort fortalt

Hvem
Børne- og Skoleudvalget, Ballerup Kommune
Hvornår
Tirsdag 6. oktober 2026
Status
Besluttet. Sagen blev drøftet.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Udviklingen af klubområdet tager afsæt i Ballerup Kommunes børne- og ungepolitik "Fællesskaber for alle - alle i fællesskab", som danner grundlaget for et fritidsmiljø, hvor fokus er på tryghed, fællesskab og personlig udvikling. Et fælles klubtilbud understøtter politikken ved at gøre det nemmere for børn og unge at finde og indgå fællesskaber på tværs af lokalområder. Målet er at skabe rammer, hvor børn og unge kan udfolde sig i deres fritid i tæt relation til jævnaldrende og voksne.
Administrationens forslag til succeskriterier tager afsæt i de intentioner, der lå til grund for etableringen af Klub Ballerup, samt de målsætninger, der knytter sig til udviklingen af attraktive og relevante klubtilbud for børn og unge.
Forslaget omfatter følgende succeskriterier:
1. At der udvikles en stærk fælles vision, kultur og pædagogisk retning på tværs af klubområdet.
2. At flere børn og unge, særligt de 13-18-årige, benytter klubtilbuddene, og at mulighederne for deltagelse på tværs af matriklerne styrkes.
3. At børn og unges muligheder for deltagelse, medindflydelse og demokratisk dannelse styrkes.
4. At samarbejdet med forældre, civilsamfund, foreninger og øvrige samarbejdspartnere styrkes.

5. At der skabes større sammenhæng på tværs af klubområdet, samtidig med at de enkelte klubbers lokale profiler og styrker fastholdes.
Succeskriterierne skal bidrage til at skabe et fælles afsæt for den kommende evaluering og understøtte en systematisk vurdering af udviklingen på klubområdet. Det er også en mulighed, at succeskriterierne anvendes som led i Børne- og Skoleudvalgets løbende opfølgning på klubområdet.
Administrationen bemærker, at der ikke er afsat midler til en egentlig evaluering, hvorfor opfølgningen på succeskriterierne i praksis vil have karakter af en status på udviklingen af klubområdet med afsæt i tilgængelige data og kvalitative vurderinger fra klubmedlemmer, personale, ledelse og administration.
Evalueringens resultater forventes forelagt politisk i første halvår 2028.
Administrationen lægger op, at Børne- og Skoleudvalget drøfter succeskriterierne med fokus på følgende spørgsmål:
Er succeskriterierne de rette? Hvordan ønsker Børne- og Skoleudvalget, at der følges op på succeskriterierne?
På baggrund af udvalgets drøftelse og evt. input vender administrationen tilbage med et endeligt forslag til succeskriterier for klubberne til Børne- og Skoleudvalgets beslutning.
Yderligere deltagelse på mødet På Børne- og Skoleudvalgets møde deltager klubleder Brian Svane Høiberg under behandlingen af sagen. Økonomiske konsekvenser og finansiering Ingen økonomiske konsekvenser Bilag 1 bilag, TILKNYTTET efter Børne- og Skoleudvalgets møde
BESLUTNINGEN TRÆFFES AF Børne- og Skoleudvalget

Indstilling

Center for Dagtilbud, Skoler og Klubber indstiller, at
1. Forslag til succeskriterer for klubområdet drøftes.

Beslutning

Sagen blev drøftet

Kilde: Ballerup Kommune, Børne- og Skoleudvalget, referat fra mødet tirsdag 6. oktober 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.