Besluttet 6. oktober, Børne- og Skoleudvalget, Ballerup
Kvalitets- og tilsynsrapport for Distrikt Skovvejen
Center for Dagtilbud, Skoler og Klubber indstiller, at 1. Kvalitets- og tilsynsrapporten for Distrikt Skovvejen tages til efterretning.
Kort fortalt
- Hvem
- Børne- og Skoleudvalget, Ballerup Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 6. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Distrikt Skovvejen har følgende børnehuse: Børnehuset Lundegården, Børnehuset Valhalla med Ravnehuset, Børnehuset ved Skoven med Uglehuset og Børnehuset Nord- og Sydpolen med Isbjerget.
Observationerne er udført på den måde, at en pædagogisk leder, en pædagog og konsulent hver især har observeret i den enkelte vuggestue/børnehaveafdeling over en hel dag. Observationerne har fokus på disse temaer: Det fysiske indemiljø, udemiljø, relationer børn/voksne samt børnenes muligheder for leg og aktiviteter. Observationerne er efterfølgende drøftet mellem observatørerne og repræsentanter for de stuer, som er observeret, og KIDSresultaterne er foldet ud med eksempler på observeret praksis.Resultaterne er endvidere drøftet i fora med de pædagogiske ledere og distriktslederne, og slutteligt har hele ledelsesteamet drøftet den samlede beskrivelse af distriktets kvalitet med centerledelsen. På dette møde er der genereret en række anerkendelser og anbefalinger til distriktet.
Resultater Resultaterne for Distrikt Skovvejen ligger generelt højt i kategorien "tilstrækkeligt" og en del i kategorien "god". Fra side 22 og frem kan man se de specificerede resultater for de enkelte børnehuse med konsulenterne og børnehusets kommentarer i forhold til
udviklingsmulighederne for børnehuset.
Niveauet for 2026 er stort set det samme som i 2024 med forbehold for nogle mindre udsving i nedenstående tre børnehuse:
Børnehuset Valhalla, Ravnehuset, scorer på flere parametre højere end sidst. Dette tilskrives, at Ravnehuset (med de kommende skolebørn) ved sidste tilsyn var ret nyt og stadig arbejdede med at finde sin form som en del af Valhalla. Dette vurderes at være sket nu.
Børnehuset Lundegården har siden sidste tilsyn haft ledelsesskift og i en periode vakant lederstilling, men har alligevel formået at opretholde en fin kvalitet, selvom vuggestuen ikke har opnået samme meget høje score som ved sidste tilsyn.
I Børnehuset ved Skoven var der i 2024 enkelte scoringer fra én observatør, som var bemærkelsesværdig høje. Scoringerne ligger lavere i år, men tilsynet vurderer ikke, at der er tale om en nedadgående tendens i kvaliteten, men om et observatørafhængigt udsving. Tilsynet bemærker, at børnehuset, som har fået et nyt ledelsesteam siden sidste tilsyn, har fået etableret et velfungerende tilbud i Uglehuset, som først er i drift fra i år.
Opfølgning Jf. Ballerup Kommunes tilsynsrammer er børnehusene kun forpligtede til at udarbejde egentlige udviklings/handleplaner, hvis deres KIDS-resultater i et eller flere temaer ligger under kategorien "tilstrækkelig" for så vidt angår konsulenternes scoring. Det er ikke tilfældet noget sted i Distrikt Skovvejen, og derfor kan børnehusene frit vælge, hvilke anbefalinger og indsigter, de vil arbejde videre med. Da kvaliteten i forvejen ligger højt, er der tale om forfinelse og justering af den pædagogiske praksis. Administrationen følger først op ved næste tilsyn om 2 år.
Yderligere deltagelse på mødet På Børne- og Skoleudvalgets møde deltager distriktsdagtilbudsleder i Distrikt Skovvejen, Susanne Froberg, under behandlingen af sagen.
Økonomiske konsekvenser og finansiering Ingen økonomiske konsekvenser
Bilag 1 bilag, heraf 1 anbefales
BESLUTNINGEN TRÆFFES AF Børne- og Skoleudvalget
Indstilling
Center for Dagtilbud, Skoler og Klubber indstiller, at
1. Kvalitets- og tilsynsrapporten for Distrikt Skovvejen tages til efterretning.
Beslutning
Taget til efterretning
Kilde: Ballerup Kommune, Børne- og Skoleudvalget, referat fra mødet tirsdag 6. oktober 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.