Ballerup
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 6. oktober, Uddannelses-, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, Ballerup

Indsatsen for kvinder med ikke-vestlig baggrund

Center for Social og Arbejdsmarked indstiller, at 1. Status for indsatsen for kvinder med ikke-vestlig baggrund tages til efterretning.

Kort fortalt

Hvem
Uddannelses-, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, Ballerup Kommune
Hvornår
Tirsdag 6. oktober 2026
Status
Besluttet. Taget til efterretning Punkt 10: Udviklingen på førtidspensionsområdet i Ballerup Kommune 00.22.00-A26-1-24 Afbud: Patrick Witting (O).
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Ballerup Kommune arbejder ud fra en ambition om, at flest mulige borgere skal have mulighed for at deltage i arbejdsfællesskaber og opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Beskæftigelse bidrager både til selvforsørgelse og til deltagelse i arbejdsfællesskaber og samfundslivet.
Målgruppen Andelen af offentligt forsørgede varierer mellem grupperne. Blandt kvinder med ikke-vestlig baggrund er 23,0 pct. offentligt forsørgede. Til sammenligning gælder det 21,9 pct. af kvinder med dansk oprindelse og 13,3 pct. af kvinder med vestlig baggrund.
For kvinder med ikke-vestlig baggrund udgør førtids- og seniorpension den største ydelsesgruppe med 10,1 pct. Herudover modtager 3,5 pct. A-dagpenge, 3,6 pct. kontanthjælp, 3,6 pct. sygedagpenge mv., mens 2,2 pct. er omfattet af fleksjobordningen.
Der er samtidig forskelle mellem kvinder og mænd med ikke-vestlig baggrund. Blandt mænd med ikke-vestlig baggrund er 18,2 pct. offentligt forsørgede mod 23,0 pct. blandt kvinderne. Forskellen skyldes især, at en større andel af kvinderne modtager førtids- og seniorpension.
Målgruppen er forskelligartet, og barriererne i forhold til arbejdsmarkedet varierer fra borger til borger. For nogle kan blandt andet sprog, begrænset erfaring med det danske arbejdsmarked, manglende netværk og sociale eller helbredsmæssige udfordringer have betydning. Negativ social kontrol kan ligeledes være en barriere for deltagelse i uddannelse, beskæftigelse og samfundsliv.
Den beskæftigelsesrettede indsats Kvinder med ikke-vestlig baggrund er en del af det særskilte fokusområde om borgere med ikke-vestlig baggrund i kommunens beskæftigelsesstrategi. Indsatsen tager udgangspunkt i, at

kvinder med ikke-vestlig baggrund skal have samme muligheder for at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet som øvrige borgere. Indsatsen tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte borgers behov og med fokus på job, lønnede timer og progression mod arbejdsmarkedet.
Der arbejdes med en virksomhedsrettet og helhedsorienteret indsats, hvor blandt andet beskæftigelse, opkvalificering, sprog og sociale forhold kan tænkes sammen. Der er særligt fokus på mulighederne for lønnede timer, som kan give borgerne erfaring med arbejdsmarkedet, mulighed for at opbygge netværk og være et skridt på vejen mod hel eller delvis selvforsørgelse.
IPS-indsatsen og vejen til lønnede timer Kvinder med ikke-vestlig baggrund kan, når det er relevant, indgå i kommunens IPS-indsats (Individual Placement and Support). IPS er en beskæftigelsesrettet metode med fokus på hurtig kontakt til det ordinære arbejdsmarked og tæt støtte til borgeren i forbindelse med jobsøgning, jobmatch og fastholdelse.
For kvinder med behov for en tæt og koordineret støtte kan IPS understøtte vejen til ordinære lønnede timer. Fokus på lønnede timer skal give borgeren mulighed for at få erfaring med arbejdsmarkedet, indgå i arbejdsfællesskaber og opbygge en stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet.
Indsatsen kobles efter behov med socialfaglig støtte og øvrige relevante indsatser.
Negativ social kontrol Center for Social og Arbejdsmarked arbejder med forebyggelse og håndtering af negativ social kontrol på tværs af forskellige målgrupper, herunder kvinder med ikke-vestlig baggrund. Negativ social kontrol kan være en barriere for deltagelse i uddannelse, beskæftigelse og samfundsliv.
Medarbejdere i Forebyggelse og Tryghed har kompetencer til at håndtere henvendelser fra borgere, der er udsat for negativ social kontrol. Indsatsen indgår dermed som en del af den samlede støtte til borgere, hvor sociale forhold udgør en barriere for beskæftigelse og deltagelse i fællesskaber.
Den videre proces Center for Social og Arbejdsmarked har i samarbejde med Styrelsen for International Rekruttering og Integration planlagt et forløb i "traumebevidst praksis" for centrets rådgivere, som skal klædes på til bedre at kunne imødekomme borgere med traumer. Målgruppen er borgere med flygtningebaggrund, hvor traumesymptomer påvirker deres mulighed for at opnå beskæftigelse og fastholde et arbejde. Traumebevidst praksis er en evidensbaseret metode, som også er udbredt i andre kommuner.
Yderligere deltagelse på mødet På Uddannelses-, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets møde deltager afsnitsleder Anne Lund Bækkegård under behandlingen af sagen.

Økonomiske konsekvenser og finansiering Ingen økonomiske konsekvenser Bilag 1 bilag - Tilføjet efter mødet i Uddannelses-, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget
BESLUTNINGEN TRÆFFES AF Uddannelses-, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Indstilling

Center for Social og Arbejdsmarked indstiller, at
1. Status for indsatsen for kvinder med ikke-vestlig baggrund tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning

Punkt 10: Udviklingen på førtidspensionsområdet i Ballerup Kommune 00.22.00-A26-1-24 Afbud: Patrick Witting (O)

Kilde: Ballerup Kommune, Uddannelses-, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, referat fra mødet tirsdag 6. oktober 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.