Ballerup
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 7. oktober, Ældre- og Omsorgsudvalget, Ballerup

Opfølgning på nøgletal for udgifter til pleje og omsorg

Center for Omsorg- og Sundhed indstiller, at 1. Orienteringen om nøgletal for udgifter til pleje og omsorg i Ballerup Kommune tages til efterretning.

Ældre og sundhed

Kort fortalt

Hvem
Ældre- og Omsorgsudvalget, Ballerup Kommune
Hvornår
Onsdag 7. oktober 2026
Status
Besluttet. Taget til efterretning med den bemærkning, at Ældre- og Omsorgsudvalget ønsker mere viden om de forklaringer, der ligger til grund for de forskelle mellem kommunerne, der beskrives i sagen. Udvalget bakker op om arbejdet med at tilvejebringe et bedre datagrundlag på området for dermed at tilvejebringe viden til brug for fremadrettede beslutninger på området.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

På Ældre- og Omsorgsudvalgets heldagsseminar den 10. april 2026 blev udvalget præsenteret for en række nøgletal på ældreområdet, herunder kommunens udgifter til pleje og omsorg sammenlignet med både landsgennemsnittet og en række sammenlignelige kommuner.

Som det fremgår af nedenstående, udgjorde Ballerup Kommunes udgifter til pleje og omsorg i 2024 gennemsnitligt 62.608 kr. pr. borger over 67 år. Niveauet ligger over landsgennemsnittet på 53.543 kr., men på linje med de udvalgte sammenligningskommuner, hvor udgifterne varierer fra 57.617 kr. til 75.280 kr. pr. borger over 67 år.

For borgere over 80 år udgjorde de gennemsnitlige udgifter i Ballerup Kommune 166.099 kr. pr. borger i 2024. Det er lavere end landsgennemsnittet på 178.458 kr. og ligeledes lavere end niveauet i de udvalgte sammenligningskommuner, hvor udgifterne varierer mellem 187.625 kr. og 231.935 kr. pr. borger.

Udgifter til pleje og omsorg pr. +67 årige i 2024 Kommune
Ballerup Høje-Taastrup Herlev Glostrup

Beløb

Hvidovre Rødovre Landsgennemsnit

Kommune

Beløb

Udgifter til pleje og omsorg pr. 80+årige i 2024 Kommune
Ballerup Høje-Taastrup Herlev Glostrup Hvidovre Rødovre Landsgennemsnit

Beløb

Tallene er hentet fra KL's publikation Kend din Kommune og er baseret på regnskabstal for 2024. Nøgletallene giver et overordnet sammenligningsgrundlag for udgifter til pleje og omsorg på tværs af kommunerne og viser, hvordan Ballerup Kommune placerer sig i forhold til både landsgennemsnittet og udvalgte sammenligningskommuner.
Nøgletallene viser samlet set, at Ballerup har et udgiftsniveau pr. borger over 67 år, der ligger på niveau med sammenligningskommunerne mens udgifterne pr. borger over 80 år. ligger under både landsgennemsnittet og de udvalgte sammenligningskommuner.
En mulig forklaring på forskellene i udgiftsniveauet er, at borgere i Ballerup Kommune i gennemsnit modtager hjælp tidligere end i mange andre kommuner. Når flere borgere modtager hjemmepleje og støtte allerede i aldersgruppen 67-79 år, fordeles udgifterne på en større del af befolkningen over 67 år, hvilket kan bidrage til et højere udgiftsniveau i denne aldersgruppe. Omvendt kan udgifterne pr. borger over 80 år påvirkes af, hvordan plejeindsatsen er sammensat mellem plejeboliger og hjemmebaserede indsatser. Forskelle i andelen af borgere over 80 år, der bor i plejebolig, sammenholdt med andelen, der modtager hjælp i eget hjem, kan derfor bidrage til variationer i de gennemsnitlige udgifter.
Yderligere deltagelse på mødet På Ældre- og Omsorgsudvalgets møde deltager økonomikonsulent Maria Louise Bagge Nielsen fra Center for Økonomi under behandlingen af sagen.
Økonomiske konsekvenser og finansiering Ingen økonomiske konsekvenser

Indstilling

Center for Omsorg- og Sundhed indstiller, at
1. Orienteringen om nøgletal for udgifter til pleje og omsorg i Ballerup Kommune tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning med den bemærkning, at Ældre- og Omsorgsudvalget ønsker mere viden om de forklaringer, der ligger til grund for de forskelle mellem kommunerne, der beskrives i sagen.
Udvalget bakker op om arbejdet med at tilvejebringe et bedre datagrundlag på området for dermed at tilvejebringe viden til brug for fremadrettede beslutninger på området.

Bilag

  • 0 bilag
  • BESLUTNINGEN TRÆFFES AF Ældre- og Omsorgsudvalget

Kilde: Ballerup Kommune, Ældre- og Omsorgsudvalget, referat fra mødet onsdag 7. oktober 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.