Besluttet 7. oktober, Socialudvalget, Ballerup
Fremtidig ramme for Karrefællesskabet
Center for Social og Arbejdsmarked indstiller, at 1. Orienteringen om den fremtidige ramme for Karrefællesskabet tages til efterretning.
Kort fortalt
- Hvem
- Socialudvalget, Ballerup Kommune
- Hvornår
- Onsdag 7. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Økonomiudvalget har tidligere behandlet sagen om den midlertidige nedlæggelse af boligen. Senest besluttede Økonomiudvalget i 2024 at forlænge den midlertidige nedlæggelse, og fortsat anvende boligen til en fælleslejlighed, der i praksis fungerer som et samværstilbud to gange om ugen.
Det er administrationens vurdering, at Karrefællesskabet har en positiv betydning for borgerne. Beboerne har opbygget sociale relationer og netværk i lokalområdet, flere har etableret venskaber uden for aktiviteterne, og fællesskabet har bidraget til, at borgerne støtter hinanden i hverdagen. Endvidere giver fællesskabet borgere støtte og social træning, som har medvirket til, at de har kunnet bo i egen bolig fremfor at få behov for et botilbud.
Det nuværende lejemål udløber ved årsskiftet. Center for Social og Arbejdsmarked har undersøgt mulighederne for at videreføre den eksisterende lejeaftale, men dette har ikke været muligt.
For at sikre fortsat drift af aktiviteterne er der derfor indgået en aftale mellem boligselskabet og Center for Social og Arbejdsmarked. Aftalen indebærer, at lejligheden fremover anvendes som fællesareal for boligafdelingens beboere, og at Ballerup Kommune kan anvende lokalet to gange ugentligt til aktiviteter i Karrefællesskabet.
Karrefællesskabet anvendes i dag af cirka ti borgere to gange om ugen. Tilbuddet fungerer som et samværs- og udviklingstilbud, hvor borgerne blandt andet anvender timer bevilget efter servicelovens § 85 til at arbejde med individuelle mål om sociale relationer, deltagelse i fællesskaber, selvstændighed og mestring af eget liv.
Center for Social og Arbejdsmarked vurderer, at der fortsat er behov for et fysisk samlingssted, hvor borgerne kan arbejde med deres indsatsmål i fællesskab med andre. Den indgåede aftale sikrer derfor kontinuitet i tilbuddet og forebygger afbrydelser i borgernes igangværende indsatser.
Den nye aftale løber i to år og vurderes at være en hensigtsmæssig midlertidig løsning i perioden. Aftalen betyder, at aktiviteterne kan fortsætte med samme hyppighed og i de samme fysiske rammer som hidtil. For de borgere, der benytter Karrefællesskabet, vil der således ikke ske ændringer i tilbuddet.
Administrationen vil samtidig arbejde videre med at identificere en permanent løsning, som kan sikre stabile rammer for Karrefællesskabet på længere sigt.
Yderligere deltagelse På Socialudvalgets møde deltager afsnitsleder Anne Lund Bækkegård under behandlingen af sagen.
Økonomiske konsekvenser og finansiering Ingen økonomiske konsekvenser
Bilag 0 bilag
BESLUTNINGEN TRÆFFES AF Socialudvalget
Indstilling
Center for Social og Arbejdsmarked indstiller, at
1. Orienteringen om den fremtidige ramme for Karrefællesskabet tages til efterretning.
Beslutning
Taget til efterretning
Kilde: Ballerup Kommune, Socialudvalget, referat fra mødet onsdag 7. oktober 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.