På dagsordenen 29. oktober, Grønt Råd, Ballerup
Oplæg om klima-lavbundsprojekter (grøn trepart)
Center for By og Miljø indstiller, at 1. Oplægget om klima-lavbundsprojekter (grøn trepart) tages til efterretning.
Kort fortalt
- Hvem
- Grønt Råd, Ballerup Kommune
- Hvornår
- Torsdag 29. oktober 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet torsdag 29. oktober 2026. Du finder dem på ballerup.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Som led i arbejdet med Den Grønne Trepart orienteres Grønt Råd om status for de
igangværende klima-lavbundsprojekter i Ballerup Kommune. Kommunen indgår aktuelt i to
klima-lavbundsprojekter, hvor Naturstyrelsen er projektleder: Værebro Fjordmoser og Knardrup
Enge.
Klima-lavbundsprojekterne indgår som en vigtig del af implementeringen af Den Grønne
Trepart og skal bidrage til reduktion af drivhusgasudledninger fra kulstofrige lavbundsjorde og
samtidig understøtte natur, biodiversitet og vandmiljø.
For projektet Værebro Fjordmoser (tidligere Værebro Å-projektet) er Naturstyrelsen
projektleder. Konsulentvirksomheden WSP har gennemført en indledende undersøgelse af
projektområdet. På baggrund af undersøgelsen har Naturstyrelsen valgt at justere
projektafgrænsningen og opdele projektet i to etaper. Naturstyrelsen arbejder aktuelt på at
gennemføre et udbud af den biologiske og tekniske forundersøgelse for etape 1.
Forundersøgelsen skal belyse projektets muligheder, konsekvenser og potentielle effekter
nærmere.
For projektet Knardrup Enge overtog Naturstyrelsen projektledelsen i maj 2026, og projektet er
nu i opstartsfasen, hvor den endelige projektafgrænsning mangler intern godkendelse. Derfra
er næste skridt at igangsætte den indledende lodsejerdialog, hvorefter arbejdet med den videre
projektudvikling kan fortsætte.
Grønt Råd inviteres til at drøfte projekternes betydning for natur, biodiversitet, vandmiljø og
klima samt komme med eventuelle bemærkninger til det videre arbejde.
Yderligere deltagelse:
På Grønt Råds møde deltager vandløbsmedarbejder Thea Jedig Steenberg fra Center for By
og Miljø under behandlingen af sagen.
Økonomiske konsekvenser og finansiering
Ingen økonomiske konsekvenser
Indstilling
Center for By og Miljø indstiller, at
1. Oplægget om klima-lavbundsprojekter (grøn trepart) tages til efterretning.
Bilag
- 0 bilag
- BESLUTNINGEN TRÆFFES AF
- Grønt Råd
Kilde: Ballerup Kommune, Grønt Råd, dagsorden fra mødet torsdag 29. oktober 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.