Spring til indholdet
Ballerup
Skift kommune
KøbenhavnBallerupAlle kommuner

På dagsordenen 24. november, Økonomiudvalget, Ballerup

Principper for prioritering af hold til Opvisningsbane 1 "Gryden"

Kultur og fritid

Kort fortalt

Hvem
Økonomiudvalget, Ballerup Kommune
Hvornår
Tirsdag 24. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Næste skridt
Såfremt scenarie 1 vedtages, vil bygningerne fortsat benyttes som aflastning i distrikt Hedegården, imens ombygningerne i børnehusene Globen og Birkegården pågår.

Er noget forkert her? Skriv til os

Hvad kan du gøre?

Hold øje med høringen
Forslaget lægger op til en offentlig høring. Når den åbner, kan alle sende et høringssvar på ballerup.dk.
Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 24. november 2026. Du finder dem på ballerup.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Baggrund

En godkendt folkeoplysende fodboldklub i Ballerup Kommune har henvendt sig til Ballerup
Idrætsby med en forespørgsel om, hvem der må spille kampe i "Gryden". Der er ikke fastlagt
nogle principper for prioritering af hold, der må spille i "Gryden". Hidtil har fodboldklubberne
selv lagt kampe i "Gryden". Hvis der har været sammenfald af kampe har foreningerne
indbyrdes fundet en løsning.
"Gryden" er en eftertragtet opvisningsbane, men alt efter vejret kan der kun spilles fire kampe
om ugen i sæsonen for at holde kvaliteten af banen. Ballerup Idrætsby har ud over "Gryden"
en anden græsopvisningsbane samt en kunstgræsbane, der er hegnet ind. Det er kun
kunstgræsbanen, der anvendes til træning.
Der er flere fodboldhold i Ballerup Kommune, der samler sig på samme niveau, og der er
derfor et stigende behov for at benytte opvisningsbaner, da de er indhegnet.
På baggrund af Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalgets drøftelse på mødet den 11. auaugst
2026 fremlægges en ændret version af Principper for prioritering af hold til "Gryden".

Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget råder over en kunstpulje, hvorfra der kan ydes tilskud til køb
af kunst.
I 2016 blev det daværende kunstråd nedlagt og det resterende budget til kunst lagt i
kunstpuljen. Der blev i den forbindelse ikke vedtaget egentlige kriterier for puljen, andet end
der kan søges om tilskud til at købe og opstille kunstværker i kommunen. Administrationen
formulerede dog i forbindelse med etablering af puljen nogle krav til ansøgningerne. Kravene
er offentliggjort på kommunens hjemmeside og det fremgår blandt andet, at ansøger skal
oplyse om, hvor meget ansøger selv bidrager med og om bidrag fra eventuelle sponsorer.

På Kommunalbestyrelsens møde den 22. juni 2026 blev det besluttet at nedsætte en politiskadministrativ styregruppe til at arbejde med mulige fremtidige placeringer af regionale
sundheds- og omsorgspladser i Ballerup Kommune.
Herudover fremgår det også af Aftale om Budget 2027 under punkt 1.2 Vi finder løsninger på
vejen: "Der arbejdes videre for en fremtidig placering af regionale sundheds- og
omsorgspladser i Ballerup Kommune. Der er nedsat et §17, stk. 4-udvalg."
Den politisk-administrative styregruppe nedsættes med hjemmel i den kommunale styrelseslov

Spildevandsplanen for Ballerup Kommune skal understøtte kommunens ønsker
til byudvikling og samtidig sikre en klima- og miljømæssigt bæredygtig håndtering af spildevand
og regnvand. Der fremlægges derfor et tillæg til spildevandsplanen, som skal understøtte den
ønskede udvikling i et opland, der i dag ikke er omfattet af eksisterende forsyning.
Ballerup Kommune er planlægningsmyndighed på spildevandsområdet og udarbejder derfor
tillæg til spildevandsplanen. Tillægget skal sikre, at Novafos har det nødvendige planmæssige
grundlag for at projektere, etablere og drive de kommende tekniske anlæg. Samtidig
fastlægger tillægget de overordnede rammer for håndteringen af spildevand og regnvand i
området, herunder hvilke arealer, der omfattes af de planlagte løsninger. Tillægget udgør
således et strategisk plangrundlag, der skaber de nødvendige forudsætninger for at Novo kan
igangsætte den efterfølgende detailprojektering, at administrationen kan foretage den
nødvendige myndighedsbehandling og at Novo kan realisere anlæggene. Tillægget fastlægger
ikke den konkrete tekniske udformning af de enkelte projekter eller deres placering på de
udpegede matrikler.
Der er ligeledes en politisk sag om §25 tilladelse til ny lager- og logistik bygning, og forslag til
lokalplan 187.1 Novo Nordisk samt Kommuneplantillæg 3 og miljøvurdering er i offentlig
høring.

Plan- og Landdistriktsstyrelsen har i december 2025 udsendt en vejledning om midlertidige
arrangementer i landzone. I vejledningen påpeges det, at såfremt der er tale om
tilbagevendende arrangementer kræver den ændrede anvendelse landzonetilladelse, uanset at
der i det enkelte tilfælde er tale om en kortvarig anvendelse. Det er endvidere blevet præciseret
i flere nye afgørelser fra Planklagenævnet, at en anvendelse til arrangementer inden for et
område, tydeligt skal fremgå og beskrives i en lokalplan. Tilmed at arrangementer af en vis
størrelse, særligt placeret i landzone, er lokalplanpligtige. Det er derfor nødvendigt at
præcisere den eksisterende lokalplan.
Klima- og Miljøudvalget besluttede på mødet den 3. marts 2026 at igangsætte udarbejdelsen af
en lokalplan for området med bonusvirkning. Formålet er at give planmæssigt grundlag for
afholdelse af arrangementer og samtidig sikre klare og forudsigelige rammer for arrangører,
borgere og myndigheder. Bonusvirkningen indebærer, at de nødvendige landzonetilladelser
indarbejdes i lokalplanen, så der ikke efterfølgende skal søges særskilt landzonetilladelse til
aktiviteter, der er omfattet af planen. Lokalplanen erstatter desuden fremtidige dispensationer
fra skovbyggelinjen for de forhold, der er reguleret i planen.
En lokalplan kan ikke regulere alle forhold, der er relevante ved afholdelse af arrangementer.
Derfor er administrationen ved at udarbejde en forskrift for arrangementer på
Kræmmerpladsen. Forskriften vil blandt andet fastsætte rammer for støj og andre
miljømæssige forhold efter gældende lovgivning og udgør et centralt administrationsgrundlag
ved kommunens behandling af ansøgninger om arrangementer.

Region Hovedstaden har siden september 2024 sammen med en række forstadskommuner
testet et tværkommunalt delecykelkoncept. Projektet råder over 2.000 dele-elcykler, der drives
af operatøren Dott og løber frem til udgangen af 2026. Ballerup Kommune indtrådte i
samarbejdet i januar 2026, og der er nu 11 deltagende kommuner. Hvis der fortsat skal være
delecykler i forstæderne, kræver det et nyt EU-udbud, for at finde den fremadrettede
delecykeloperatør. Region Hovedstaden har derfor på vegne af de deltagende kommuner
gennemført en markedsdialog med 7 delemobilitetsudbydere. Regionen har behov for
bindende tilsagn fra Ballerup Kommune, og de øvrige samarbejdskommuner, om, en øvre
økonomisk ramme for kommunens deltagelse samt accept af den foreslåede kontraktperiode
fra 1. april 2027 til 31. december 2028 med mulighed for to x 1-årige forlængelser.

Verden har ændret sig siden Ballerups første arkitekturpolitik blev vedtaget i 2012. Den nye
Byrums- og Arkitekturpolitik har fokus på at bidrage til løsningen af klimaudfordringerne; på at
styrke kvaliteten i byggeri og anlæg; og ikke mindst på, at arkitektur og byrum skal kunne
danne rammen om fællesskaber. Det er temaer, der har stor betydning for vores omgivelser og
for vores trivsel og sundhed. Byrums- og Arkitekturpolitikken peger på, at byudvikling i
bebyggede områder også kan ske ved fortætning, genanvendelse, renovering og omdannelse
af bygninger og byrum.

Revisionen sker som følge af ændringer i lovgivningen og nye krav til betalingsvedtægters
indhold og struktur. Revisionen er gennemført med udgangspunkt i standardvedtægter fra
brancheforeningen Danva. Den reviderede betalingsvedtægt skal til godkendelse i alle ni
ejerkommuner.

I forbindelse med etablering af Novafos blev det aftalt, at ejerkommunerne hvert år skal indgå
en investeringsaftale med Novafos' lokale vand- og/eller spildevandselskab.

Ballerup Kommune har i mange år fulgt udviklingen i el-, vand- og varmeforbrug, CO₂udledning og affaldsgenanvendelse i et årligt grønt regnskab. Siden kommunens klimaplan
blev vedtaget i 2023 har Grønt Regnskab også gjort status på klimahandleplanens fremdrift.
Klimapolitikkens mål er at reducere kommunens samlede CO₂-udledning med 85 pct. i 2030,
sammenlignet med udledningen i 1990.
Kommunalbestyrelsen besluttede ved behandlingen af Grønt Regnskab 2024, at det grønne
regnskab fremover behandles i Grønt Råd, før det behandles i Kommunalbestyrelsen. Grønt
Regnskab 2025 gennemgås i Grønt Råd den 29. oktober 2026. Grønt Regnskab er ligeledes
forelagt Udvalg for Grøn omstilling på deres møde den 6. oktober 2026.

Lovforslaget har til formål at udmønte de initiativer, der fremgår af "Aftale om styrkede rammer
for alment boligbyggeri", som blev indgået af en række partier i Folketinget i december 2025.
Allerede i januar 2026 blev bekendtgørelse om støtte til almene boliger, ændret således, at
maksimumbeløbet i en række kommuner blevet hævet med 10 procent udover den almindelige
stigning ved årsskiftet. Pr. 25. september 2026 er maksimumbeløbet igen hævet med 10
procent. Ændringen medfører endvidere, at maksimumbeløbet reguleres hvert kvartal for at det
følger med prisindekset. Ordningerne er midlertidige og udfases i 2035.
Baggrunden for en principiel beslutning er et behov fra administrationens side for at kunne
indgå dialoger med de almene boligorganisationer om den fremtidige udvikling, herunder
ønsker og behov for nye boliger. En principbeslutning ændrer ikke ved at det fortsat er
Kommunalbestyrelsen, som skal godkende Skema A, B og C.

Den gældende beskæftigelsesstrategi blev vedtaget af Erhvervs-, Beskæftigelses- og
Uddannelsesudvalget den 15. november 2022. Udvalget fulgte senest op på strategien den 2.
december 2025, hvor strategiens resultater, styrker og udviklingspotentialer blev drøftet.
Med afsæt i beskæftigelsesreformen, Aftale om Budget 2026 og de politiske pejlemærker, som
Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget vedtog den 3. juni 2025, er der udarbejdet
en revideret beskæftigelsesstrategi.
Første udkast til strategien blev drøftet af Uddannelses-, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget
i september 2026.

Børnesagsbarometret er Ankestyrelsens årlige måling af den landsdækkende juridiske kvalitet i
kommunernes sagsbehandling efter barnets lov.
Børnesagsbarometret skal, jf. retssikkerhedslovens § 79 a, behandles af kommunalbestyrelsen
eller et af kommunalbestyrelsens stående udvalg. I Ballerup Kommune er behandlingen ikke
delegeret, hvorfor sagen skal godkendes af kommunalbestyrelsen.
Børnesagsbarometret fokuserer i år på overholdelse af sagsbehandlingsreglerne bredt med et
særligt fokus på det indledende sagsflow fra sagens start i kommunen og de følgende 6-8
måneders sagsbehandling.
Ankestyrelsen finder på tværs af landets kommuner særligt udfordringer på følgende områder
Børnefaglige undersøgelser, jf. barnets lov §§20-22
Planer, jf. barnets lov §§91 og 108
Opfølgning på indsatser, jf. barnets lov §95.

Områderne er centrale skridt i sagsbehandlingsprocessen og kerneelementer for den
socialfaglige vurdering af behovet for iværksættelse af og opfølgning på indsatser omkring
barnet/den unge og dets familie. Årets måling viser at landets kommuner generelt har
udfordringer med at overholde tidsfrister samt tage stilling til behov for planer i forbindelse med
afgørelser om støttende indsatser.
Ankestyrelsen har på denne baggrund, efter retssikkerhedslovens § 79 a, stk. 2, besluttet at
kommunalbestyrelsen skal orientere Ankestyrelsen om kommunalbestyrelsens behandling,
herunder hvilke foranstaltninger kommunalbestyrelsen har besluttet at iværksætte.

Børnehuset Regnbuen har siden januar 2026 været midlertidigt lukket, og bygningen anvendes
i dag som aflastning for dagplejen samt de to øvrige børnehuse i distrikt Hedegården under
igangværende ombygninger og kapacitetsudvidelser. Der er ikke opgjort fremmødetal, så det
er ikke kendt, hvor ofte Regnbuen i praksis benyttes.
Administrationen har i samarbejde med distriktsledelsen udarbejdet tre mulige scenarier for
Regnbuens fremtid:
1. Permanent lukning og anvendelse af bygningen til andre kommunale formål.
2. Permanent lukning med fortsat anvendelse som aflastnings- og aktivitetslokaler for
distriktets øvrige børnehuse.
3. Genåbning som selvstændigt børnehus.

Administrationen vurderer, at en genåbning vil være forbundet med usikker økonomi, sårbar
drift og udfordringer med at rekruttere og fastholde personale som følge af et begrænset
børnegrundlag. Ligeledes vurderede administrationen, at der ikke er behov for Regnbuens
kapacitet til aflastning af de to eksisterende børnehuse. På den baggrund anbefalede
administrationen, at scenarie 1) en permanent lukning af Børnehuset Regnbuen blev sendt i
høring hos MED-udvalg, bestyrelser og faglige organisationer. Børne- og Skoleudvalget
besluttede på møde den 18. august 2026, at alle tre scenarier skulle sendes i høring.
Høringen er nu gennemført, og sagen forelægges til politisk beslutning om Børnehuset
Regnbuens fremtid.

I Aftale om budget 2021 blev der under punkt 3.1.4 'Skoler: Rammer og struktur' afsat 0,5 mio.
kr. i 2021 til forberedelse af renoveringen samt 8 mio. kr. i 2022 til etablering af bedre fysiske
rammer for indskolingsafdelingen og BFO på Baltorpskolen, afdeling Rugvænget. På
Kommunalbestyrelsens møde den 27. september 2022 blev der frigivet 0,5 mio. kr. til
forberedende arbejder til projekt nr. A301010 'Bedre fysiske rammer på Baltorpskolen Rugvænget'.
I Aftale om budget 2022 blev der afsat yderligere 8 mio. kr., så der i alt var afsat 16,5 mio. kr. til
bedre fysiske rammer på indskolingsafdelingen på Baltorpskolen, afdeling Rugvænget. På
Kommunalbestyrelsens møde den 28. november 2022 blev der frigivet yderligere 3,0 mio. kr. til
projektet, bestående af 0,5 mio. kr. i 2022 og 2,5 mio. kr. i 2023. Dermed var der samlet frigivet
3,5 mio. kr.
I Aftale om budget 2023 blev der under punkt 3.3.3. afsat yderligere midler til projektet, således
at der samlet var afsat 26,5 mio. kr. til bedre rammer for indskolingsafdelingen på
Baltorpskolen, afdeling Rugvænget og flytning af BFO Kornvænget til skolen. På
Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2024 blev der frigivet 22,8 mio. kr. til projektet,
hvorefter der samlet var frigivet 26,3 mio. kr.
På Kommunalbestyrelsens møde den 27. oktober 2025 blev der grundet et forventet
mindreforbrug overført 2,5 mio. kr. fra projekt nr. A301010 'Bedre fysiske rammer på
Baltorpskolen - Rugvænget' til projekt nr. A514624 'Tagrenovering 2025' for at kunne renovere
taget over indskolingen på Skovvejens Skole Øst.
Dermed er den samlede bevilling på projekt nr. A301010 'Bedre fysiske rammer på
Baltorpskolen - Rugvænget' 23,8 mio. kr., som nu regnskabsaflægges og indstilles til
godkendelse.

På Kommunalbestyrelsens møde den 4. november 2019 Punkt 2 blev der på Budget 2020
afsat 8,5 mio. kr. til projekt nr. A230001 Elevator under Ballerup Station.
På Kommunalbestyrelsens møde den 25. november 2019 Punkt 17 blev der frigivet 0,5 mio. kr.
til projekt nr. A230001 Elevator under Ballerup Station, i forbindelse med en
massefrigivelsessag for projekter på Budget 2020.
På Kommunalbestyrelsens møde den 5. oktober 2020 Punkt 2 blev der på Budget 2021 tilføjet
yderligere 1,5 mio. kr. til projekt nr. A230001 Elevator under Ballerup Station, så projektets
samlede rådighedsbeløb løb op på 10,0 mio. kr.
På Kommunalbestyrelsens møde den 26. april 2021 Punkt 23 blev alle resterende midler
frigivet på projekt nr. A230001 Elevator under Ballerup Station , svarende til 9,5 mio. kr.
På Kommunalbestyrelsens møde den 10. oktober 2022 Punkt 2 blev der i forbindelse med
Budget 2023 bevilget yderligere 8,0 mio. kr. til projekt nr. A230001 Elevator under Ballerup
Station, så projektets samlede rådighedsbeløb løb op på 18,0 mio. kr.
På Kommunalbestyrelsens møde den 18. december 2023 Punkt 9 blev alle resterende midler
frigivet på projekt nr. A230001 Elevator under Ballerup Station , svarende til 8,0 mio. kr.
På Kommunalbestyrelsens møde den 15. december 2025 Punkt 28 blev der flyttet 2,0 mio. kr.
fra projekt nr. A230001 Elevator under Ballerup Station til projekt nr. A230003 Tunnel med
elevator Skovlunde, således at rådighedsbeløbet på projekt nr. A230001 Elevator under
Ballerup Station blev 16,0 mio. kr.

Regeringen og KL har ved aftale af 26. februar 2026 besluttet at afsætte en akutpakke på i alt
220 mio. kr. til ekstraordinære kommunale beredskabsindsatser (totalberedskab). Siden er
aftalen øget med yderligere 50 mio. kr. særskilt til ældreområdet i en nyere udmøntningsaftale
fra 23. juni 2026. Akutpakken udmøntes via en forhøjelse af det kommunale bloktilskud i
forbindelse med bloktilskudsaktstykket for 2027 og fordeles efter den gældende kommunale
fordelingsnøgle.

Ifølge aftalen skal langt hovedparten af midlerne anvendes til indkøb af materiel og kapaciteter
til det kommunale redningsberedskab i lyset af det skærpede risiko- og trusselsbillede.
Anvendelsen af midler skal så vidt muligt ske koordineret og i dialog med Beredskabsstyrelsen
og øvrige beredskaber i regionen. Midlerne gives som et engangsbeløb i 2026. Andelen af
midlerne til de fem ejerkommuner i Beredskab Øst er ca. 10,6 mio. kr. samt ca. 2,4 mio. kr.
specifikt til ældreområdet. Ballerup Kommunes samlede andel er efter DUT-fordelingsnøglen
(Det Udvidede Totalbalanceprincip) godt 2,6 mio. kr.
Beredskabskommissionen besluttede på møde i foråret 2026 at afsøge, hvordan de afsatte
midler kunne tages i fælles anvendelse og nyttiggøres på tværs af kommunegrænserne og til
styrkelse af redningsberedskabet i Beredskab Øst.

Kommunalbestyrelsen besluttede den 29. september 2025, punkt 30, at Ballerup Kommune
skulle udarbejde et 3-dages kriseberedskab for sårbare borgere. Ved denne
anlægsbevillingssag godkendte Kommunalbestyrelsen bl.a. en anlægsbevilling på i alt 2,1 mio.
kr. i 2025 til indkøb af generatorer.

Sagsfremstilling

Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget behandlede på møde den 11. august 2026 Punkt 10
Principper for prioritering af hold i "Gryden" Ballerup Idrætspark. Principperne har været sendt
til høring i Brugerrådet for Ballerup Idrætspark og fodboldklubberne i kommunen.
Der er modtaget høringssvar fra:
Nerashté
Ballerup-Skovlunde Fodbold
Formand for Brugerrådet i Ballerup Idrætspark.

Alle høringssvarene bakker op om, at der bliver udarbejdet principper for prioritering af hold til
Opvisningsbanen. Enkelte bemærkninger i høringssvarene har givet aneldning til præciseringer
og tilføjelser til principperne:
Nerasthé ønsker at der tildeles attraktive banetider. Administrationen bemærker, at DBU
udsender kampdage og -tidspunkter til klubberne med mulighed for at anmode om ændringer
inden for en fastsat frist. Foreningens ønske om attraktive spilletidspunkter for kampe i
"Gryden" vurderes derfor at kunne imødekommes gennem den almindelige
kampplanlægningsproces.
Ballerup-Skovlunde Fodbold mener ikke at der skal være et fast antal kampe, der kan spilles i
"Gryden", men være afhængig af vejret. Administrationens vurdering er, at det vil være
forventeligt, at der kan spilles op til fire kampe alt efter vejret og banens tilstand, hvilket
foreslås indskrevet i principperne.
Brugerrådet i Ballerup Idrætspark har fremsat ønske om, at tvivlsspørgsmål og uenigheder
vedrørende anvendelsen af haller og kunstgræsbaner skal forelægges Hal- og
Kunstgræsbanefordelingsudvalget til behandling og afgørelse. Det er administrationens
vurdering, at den foreslåede procedure vil være uhensigtsmæssig, da det vil medføre en lang
sagsbehandlingstid, og dermed vil kunne skabe udfordringer for foreningerne, som har behov
for hurtig afklaring af, hvorvidt de kan benytte de pågældende baner. Det anbefales derfor at
fastholde nuværende praksis, hvor Ballerup Idrætsby administerer reglerne og træffer
afgørelser i konkrete tvivlstilfælde. Det foreslås desuden, at der bliver tilføjet til principperne,
at Hal- og Kunstgræsbanefordelingsudvalget behandler eventuelle klager over Ballerup
Idrætsbys administration af fordelingen af tider.
De øvrige høringssvar har ikke givet anledning til ændringer. Udover ovenstående
justeringer af principperne for prioritering af hold til "Gryden" er der foretaget mindre
redaktionelle justeringer i proceduren.
Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget behandlede på møde den 11. august 2026 de indkomne
høringssvar vedr. principperne for prioritering af hold til Opvisningsbane 1 ("Gryden") i Ballerup
Idrætspark.
Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget ønskede på den baggrund at "Gryden" fordeles ud fra
følgende prioriteter:
1. DBU Landsdækkende ligaer/pokalturneringer
2. Hold, der er med i Elitekommunesamarbejdet i Ballerup Kommune
3. Prioritering baseret på konkret vurdering, idet Ballerup Idrætsby foretager individuel
vurdering af kampe med forventet højt tilskuerantal.

Principperne for prioritering af hold til "Gryden" er tilføjet Procedure for fordeling af tider til
kunstgræsbaner i Ballerup Kommune, jf. bilag 1.

Økonomiske konsekvenser og finansiering
Ingen økonomiske konsekvenser

Det almennyttige Seniorbofællesskabet Ekkodalen, beliggende i Bispevangskvarteret i den
nordvestlige del af det centrale Ballerup, blev etableret i 2019 og består af 22 rækkehuse og et
fælleshus. Ansøger oplyser, at kunst og kultur er en vigtig del af livet i Ekkodalen, hvor den
lokale kunstnergruppe EKKO har arrangeret mere end 30 ferniseringer med skiftende udstillere
siden indflytningen i 2019.
Ansøgerne ønsker at etablere et permanent kunstværk i det fælles uderum. Kunstværket skal
være et naturligt mødested og et kulturelt vartegn for bebyggelsen, som skaber identitet og
glæde for beboerne, gæster og borgere i området. Seniorbofællesskabet og områdets
kunstgruppe EKKO står bag ansøgning om tilskud til en bronzeskulptur af kunstneren Peter
Hesk Møller. Samarbejdet med Peter Hesk Møller blev indledt i forbindelse med opførelsen af
Ekkodalen, men kunne ikke realiseres på grund af manglende økonomi.
Bronzeskulpturen har et mål på 60 gange 80 cm og vil blive placeret på en granitsokkel, så den
samlede højde blive cirka to meter. Værket vil blive til i dialog mellem kunstner og beboere ud
fra en tidligere udført minimodel. Valget af kunstner er sket i dialog med Kunstnergruppen
EKKO og beboerne for at sikre, at værket får en stærk lokal forankring. Peter Hesk Møller er
valgt ud fra et ønske om at samarbejde med en professionel billedkunstner med erfaring inden
for skulptur og kunst i det offentlige rum, og for at få et værk af høj kunstnerisk kvalitet.
Ansøger har søgt, men ikke opnået støtte fra Statens Kunstfond og Domea. Ansøger er
opmærksom på, at selv med fuld kommunal støtte vil værket været ejet og skulle vedligeholdes
af Seniorbofællesskabet Ekkodalen.

Administrationens bemærkninger
I kravet om at ansøgning skal indeholde oplysning om ansøgers eget bidrag samt eventuelle
sponsorer kan tolkes en forventning om, at Ballerup Kommune ikke påtager sig den fulde
finansiering af kunstværket. Der er imidlertid i to tidligere tilfælde givet fuldt tilskud i form af
25.000 kr. til et portrætmaleri af den første kvindelige kommunalpolitiker i Ballerup Kommune
og 25.000 kr. til en mindre jernskulptur ved Skovlunde Kirke. I øvrige bevillinger har der været
anden finansiering ud over det kommunale tilskud.
Med henvisning til de meget få ansøgninger til puljen og tidligere ydede tilskud på trods af
manglende eget bidrag, indstiller administrationen, at ansøgningen imødekommes.
Tilføjelse efter Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalgets møde den 10. november 2026
Administrationen vurderer, at kommunen lovligt kan yde støtte til et kunstindkøb som det
omtalte.
Der er to betingelser, der skal være opfyldt, førend kommunen kan yde støtte til et kunstindkøb
til en privat forening. For det første er det en betingelse, at det der ydes støtte til, lovligt ville
kunne udføres af kommunen selv. Det indebærer, at det er en betingelse for kommunens
adgang til at yde støtte, at den private forenings opgavevaretagelse ikke sker med henblik på
at opnå en fortjeneste. Det betyder, at kunstværket ikke må øge værdien af
seniorbofællesskabet. Dernæst er det en betingelse, at samtlige kommunens borgere har
adgang til foreningens kommunalt støttede aktiviteter, eller i tilfælde, hvor adgang til
foreningens aktiviteter ikke er åben for alle borgere, at afgrænsningen af borgernes adgang til
de støttede aktiviteter sker ud fra saglige kriterier.
Samlet set vurderer administrationen, at kommunen kan yde støtte til et kunstindkøb i
Seniorbofællesskabet Ekkodalen, idet alle borgere vil have adgang til kunstværket og idet der
er tale om støtte, til i forvejen lovlige kommunale formål, her indkøb af et kunstværk.

Økonomiske konsekvenser og finansiering
Kunstpuljen er budgetlagt med 238.178 kr. i 2026 på ramme 40.38 Kulturel virksomhed m.v.
Dette er den første ansøgning om kulturtilskud, der behandles i år.

Regionen og dermed Sundhedsrådene har til opgave at finde placeringer til fremtidige
sundheds- og omsorgspladser. For at sikre en placering i den vestlige del af Sundhedsråd
Omegn Nord, er det Kommunalbestyrelsens ønske, at Ballerup Kommune bidrager til dette
arbejde ved at undersøge mulige placeringer i Ballerup Kommune til disse pladser.
Opgaver og formål
Formålet med den politisk-administrative styregruppe er at arbejde strategisk med en
undersøgelse af muligheder for placering af fremtidige sundheds- og omsorgspladser i Ballerup
Kommune. Arbejdet for at finde fremtidige placeringer til disse pladser foregår allerede i
Regionen/Sundhedsrådet i dag. Med styregruppen vil Ballerup Kommune kunne levere et
bidrag til dette arbejde ved at udarbejde og præsentere et notat, der peger på mulige
placeringer til fremtidige sundheds- og omsorgspladser i Ballerup Kommune. Borgmesteren og
udvalgsformanden for Sundheds- og Forebyggelsesudvalget i Ballerup Kommune har den 27.
august 2026 fremsendt brev til formandskabet i Sundhedsrådet for Københavns Omegn Nord,
hvor der orienteres om det forestående arbejde om den fremtidige placering af sundheds- og
omsorgspladser i Ballerup.
Af sagen på Kommunalbestyrelsens møde den 22. juni 2026 fremgår det, at det ønskes, at
følgende undersøges i forbindelse med mulighederne for placeringen af fremtidige pladser:
mulige stationsnære placeringsperspektiver

stationsnærhed og regional tilgængelighed
muligheder for samspil med byudvikling og øvrige sundheds- og velfærdsfunktioner
demografiske udviklingstendenser – særligt i den vestlige del af sundhedsrådet, men
også i sundhedsrådet som helhed
geografisk sammenhæng med øvrige sundheds- og omsorgspladser i sundhedsrådets
område
samt betydningen for nærhed og sammenhæng i borgernes sundhedsforløb.

For at styregruppen skal kunne undersøge muligheder for placering af fremtidige pladser, er
det en forudsætning, at Regionen bidrager i form af at beskrive kapacitetsbehovet til disse
pladser. Derfor vil administrationen sideløbende med styregruppens arbejde tage kontakt
til Regionen.
Den politisk-administrative styregruppe foreslåes sammensat på følgende måde:
Borgmesteren
Formanden for Sundheds- og Forebyggelsesudvalget og medlem af Sundhedsrådet
Formanden for Ældre- og Omsorgsudvalget
2 repræsentanter udpeget af og blandt Kommunalbestyrelsens medlemmer – begge fra
valggruppe 2
Relevante direktører og centerchefer

Relevante ledere, medarbejdere og andre interessenter kan deltage i styregruppens møder
efter behov.
Der udpeges ikke stedfortrædere.
Det foreslås, at formanden for Ældre- og Omsorgsudvalget får en plads i styregruppen, da alle
snitflader og samarbejde omkring borgere fra Regionens sundheds- og omsorgspladser
varetages under Ældre- og Omsorgsudvalget fra 1. januar 2027.
Kommissorium:
Forslag til kommissorium for styregruppen fremgår af bilag.
Af sagen den 22. juni 2026 fremgik det, at der skulle undersøges muligheder for placering af
sundheds- og omsorgspladser i Kildedal og ved Hindsgavlgrunden i Måløv. Disse er taget ud af
kommissoriet, og der ses i stedet bredere på mulige placeringer rundt i Ballerup Kommune.
Administrationen vil både kigge på grunde, hvor der skal nybygges for at etablere pladserne,
og der vil blive kigget på kommunale bygninger med mulighed for, at der kan foretages en
ombygning i den eksisterende bygning for at etablere pladserne. Udover konkret plads til selve

sundheds- og omsorgspladserne, skal der ligeledes være plads til medicinrum, IT, dørkontrol,
parkeringsmuligheder mv.
Første møde i den politisk-administrative styregruppe vil være i starten af januar 2027. Som det
fremgår af kommissoriet vil styregruppens arbejde ende ud i et notat med mulige placeringer
for fremtidige pladser. Når dette er præsenteret for Regionen, vil styregruppen efterfølgende
nedlægges.

Økonomiske konsekvenser og finansiering
Der er ikke tillagt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget selvstændig økonomi. Udgifter til
mødeforplejning finansieres af budget til råd og nævn, der administreres af Center for Politik og
Organisation.
Der udbetales ikke diæter til medlemmer af styregruppen.

Formålet med sagen er at opnå Kommunalbestyrelsens godkendelse af forslag til Tillæg nr. 5
til Spildevandsplan 2017-2027 med henblik på fremlæggelse i offentlig høring. Tillægget skal
skabe det nødvendige planmæssige grundlag for placering af tekniske anlæg til
regnvandshåndtering, således regnvandet fra udvikling af Novo kan håndteres.
Udviklingsområdet er i dag ikke spildevandsforsynet, men udlagt som planlagt kloakopland.
Tillægget omfatter blandt andet udpegning af de matrikler, hvor Novafos Spildevand kan
etablere de tekniske anlæg, der er nødvendige for håndtering, forsinkelse og rensning af

regnvand. Anlæggene er en forudsætning for områdets fremtidige udvikling og skal sikre, at
regnvandet håndteres i overensstemmelse med gældende miljøkrav, herunder at en fremtidig
udledning til de omkringliggende vandløb kan ske uden væsentlig påvirkning af vandmiljøet.
Den videre detajlplanlægning vil afklare, hvor på matriklerne de tekniske anlæg præcis skal
placeres, samt hvilken udformning de skal have. Løsningerne bliver indpasset som en naturlig
del af den omkringliggende natur.
Der udlægges et nyt planlagt kloakopland for et område, som i Kommuneplan 2025 er udpeget
som et potentielt fremtidigt byudviklingsområde (matr.nr 13e). Området er ligeledes udpeget til
anvendelse til regnvands- og klimaanlæg. Tillægget til spildevandsplanen vil ikke være til
hinder for en fremtidig byudvikling af området, men vil være med til at sikre forsyning i forhold til
afledning af regnvand. Samtidig foretages mindre tilpasninger for at sikre et robust og entydigt
planlægningsgrundlag for den fremtidige spildevands- og regnvandshåndtering.
Et af de planlagte regnvandsanlæg forventes placeret på matr.nr. 7r Måløv By, Måløv. Arealet
har siden 2022 været anvendt til helårsgræsning som led i Grønt Råds naturforbedringsindsats
i Måløv Naturpark. Administrationen har vurderet, at denne anvendelse ikke er til hinder for
etablering af et teknisk anlæg på arealet, når det indpasses i det omkringliggende miljø.
For at sikre en effektiv og smidig sagsbehandling foreslås den endelige vedtagelse af tillæg nr.
5 til Spildevandsplan 2017-2027 delegeret til administrationen, såfremt der i høringsperioden
ikke indkommer væsentlige indsigelser, som giver anledning til større ændringer af
planforslaget. Ved at sende forslaget i offentlig høring har kommunalbestyrelsen tilkendegivet
sin politiske opbakning til planens indhold. Det vurderes derfor hensigsmæssigt, at den
endelige vedtagelse kan gennemføres uden fornyet politisk behandling, hvis høringen ikke
afdækker nye forhold af væsentlig betydning.
Miljøvurdering
Administrationen har vurderet, at der er tale om et spildevandsplantillæg, der omfatter mindre
ændringer af den gældende spildevandsplan inden for et afgrænset område, og der er derfor
gennemført en screening af tillægget efter miljøvurderingsloven. Screeningen er gennemført
med henblik på at vurdere, om tillægget kan medføre væsentlige indvirkninger på miljøet.
Administrationen har i den samlede vurderingen lagt vægt på, at planen har et begrænset
geografisk omfang, og at de tekniske anlæg bliver indpasset i landskabet. Der forekommer
bilag IV arter i randzonen af de matrikler, hvor der planlægges anlæg, men de placeres, så de
ikke påvirker yngle- og rasteområder.
På baggrund af screeningen vurderer administrationen, at planen ikke kan forventes at få
væsentlig indvirkning på miljøet. Administrationen har derfor truffet afgørelse om, at der ikke
skal udarbejdes en miljøvurdering.

Økonomiske konsekvenser og finansiering
Ingen økonomiske konsekvenser

Forslag til Lokalplan 214 for Kræmmerpladsen i Harrestrup Ådal er en landzonelokalplan med
bonusvirkning, således at de nødvendige landzonetilladelser indarbejdes i lokalplanen.
Lokalplanen erstatter desuden fremtidige dispensationer fra skovbyggelinjen for de forhold, der
er reguleret i planen. Lokalplanen ledsages af et kommuneplantillæg, som præciserer
kommuneplanrammen i forhold til anvendelse og geografisk afgrænsning. Lokalplanen skal
give større forudsigelighed for arrangører, naboer og myndigheder samt reducere behovet for
tilbagevendende myndighedsbehandling i forbindelse med afholdelse af arrangementer.
Lokalplanen er udarbejdet for at sikre, at Kræmmerpladsen og Harrestrup Ådal fortsat kan
anvendes til de aktiviteter og formål, der findes i området i dag. Formålet er derfor at:
Skabe rammer for afholdelse af kulturelle arrangementer, som f.eks. markeder, tivoli,
cirkus, koncerter mv. Af faste arrangementer på Kræmmerpladsen er der pt. Ballerup
Kræmmer Festival, Cirkus Summarum og andre cirkus, Væbnermesterskabet (FDFspejderlejr). Ballerup Kræmmer Festival indeholder både marked, tivoli og koncerter.
Give mulighed for midlertidig parkering og midlertidig overnatning i campingvogn,
autocamper og telt i tilknytning til arrangementer.
Varetage hensynet til de omkringliggende skov- og naturområder.

Udarbejdelse af forslagene har givet anledning til en stillingtagen til forhold, som der ikke
tidligere er taget stilling til, som f.eks. arrangementernes størrelse. Afsættet for de forslag, der
fremlægges er, at de skal regulerer typer og størrelser af arrangementer, som der gives
tilladelse til i dag.
Lokalplanen fastsætter et maksimalt deltagerantal på 15.000 personer pr. dag. Deltagerantallet
omfatter både gæster, arrangører, medarbejdere og frivillige. Til sammenligning var i år
omkring 12.000 gæster på Kræmmer Festivallen den dag, der var flest. Antallet af gæster
beror på et skøn, da børn ifølge med voksne havde gratis adgang. Der var herudover
stadeholdere og andre med tilknytning til arrangementet på pladsen. Kræmmer Festivalen er
det største arrangement, der afholdes i området.
Lokalplanområdet er inddelt i to delområder med Marbækstien, som afgrænsning. Delområde 1
er åbent for offentligheden hele året, mens delområdet syd for Marbækstien kan anvendes til
midlertidige arrangementer.
Lokalplanen giver mulighed for at opsætte midlertidige bygninger, konstruktioner og tekniske
anlæg i forbindelse med arrangementer. Det kan f.eks. være telte, scener, højttalere
mv. Planen giver også mulighed for midlertidig parkering og midlertidig overnatning i
campingvogn, autocamper og telt i tilknytning til arrangementer i og uden for lokalplanområdet.
Det kan f.eks. være store arrangementer i Ballerup Idrætsby, hvor der er behov for at bruge
Kræmmerpladsen til midlertidig parkering.
Eksisterende lokalplan

Kræmmerpladsen er omfattet af eksisterende Lokalplan 039 for Harrestrup Ådal, som blev
vedtaget i 1987. Nogle af bestemmelserne i Lokalplan 039 ophæves med Lokalplan 214.
Lokalplan 214 ophæver alene de bestemmelser i Lokalplan 039, som er overlappende eller
uforenelige med den nye planlægning. De øvrige bestemmelser i Lokalplan fastholdes.
Lokalplan 039 indeholder mulighed for etablering af regnvands- og klimaanlæg. Denne
bestemmelse aflyses og overføres til det nye lokalplanforslag, således at det sikres, at
indpasningen, placering og udformning sker under hensyntagen til områdets anvendelse til
midlertidige arrangementer.
Arrangementer med bonusvirkning
Lokalplanen giver bonusvirkning til nedenstående arrangementer, der således kan afholdes
uden landzonetilladelse:
Kræmmer Festival med marked, tivoli og koncerter med op til 15.000 deltagere pr. dag.
Arrangementet kan afholdes en gang årligt fra fredag til søndag i juni-august. Opsætning
og opbygning af arrangementsområdet kan tidligst ske fra kl. 07:00 lørdag før første
arrangementsdag. Nedtagning og oprydningskal være afsluttet senest kl. 22:00
onsdag efter sidste arrangementsdag.
Cirkus med op til to daglige forestillinger og op til 10.000 deltagere pr. dag.
Arrangementet kan afholdes på både hverdage og i weekenddage i juni-august over en
samlet periode på 24 dage. Opsætning og opbygning af arrangementsområdet kan
tidligst ske fra kl. 07:00 tolv dage før første arrangementsdag. Nedtagning og oprydning
efter arrangementet skal være afsluttet senest kl. 22 tolv dage efter sidste
arrangementsdag.
10 årlige arrangementer af op til fire dages varighed med op til 5.000 deltagere pr. dag.
Opsætning og opbygning af arrangementsområdet kan tidligst ske fra kl. 07:00 tre dage
før første arrangementsdag. Nedtagning og oprydning efter arrangementet skal være
afsluttet senest kl. 22 to dage efter sidste arrangementsdag afslutning. Det kan f.eks.
være spejderlejre, som Væbnermesterskabet og andre arrangementer.
Der kan afholdes arrangementer med en dags varighed med op til 1.000 deltagere pr.
dag på både hverdage og weekenddage. Opsætning og opbygning af
arrangementsområdet kan tidligst ske fra kl. 07:00 dagen før arrangementets afholdelse.
Nedtagning og oprydning efter arrangementet skal være afsluttet senest kl. 22 dagen
efter arrangementets afslutning.

Der kan gives tilladelse til arrangementer ud over ovennævnte. For arrangementer, der ikke er
omfattet af bonusvirkningen, skal der dog fortsat søges landzonetilladelse.
Lokalplanens redegørelse og bestemmelser erstatter ligeledes fremtidige dispensationer fra
skovbyggelinjen i naturbeskyttelsesloven med hensyn til placering af midlertidige bygninger,
konstruktioner, samt tekniske installationer.
Miljøvurdering

Administrationen har vurderet, at der er tale om planer, der fastlægger anvendelsen af et
mindre område på lokalt plan, og der er derfor gennemført en screening af planforslagene efter
miljøvurderingsloven. Screeningen er gennemført med henblik på at vurdere, om planen kan
medføre væsentlige indvirkninger på miljøet.
Administrationen vurderer blandt andet, at der i lokalplanen er fastsat rammer, som sikrer, at
den økologiske funktionalitet for padder og flagermus opretholdes.
På baggrund af screeningen vurderer administrationen, at planen ikke kan forventes at få
væsentlig indvirkning på miljøet. Administrationen har derfor truffet afgørelse om, at der ikke
skal udarbejdes en miljøvurdering.
Inddragelse af aktører / offentlig høring
Administrationen har haft en forudgående dialog med arrangørerne af Kræmmerfestivalen og
Cirkus Summarum, som er de største arrangører i området. Alle arrangører af tilbagevendende
arrangementer i Harrestrup Ådal vil blive orienteret direkte om den offentlige høring af
forslagene. Forslagene sendes i offentlig høring i 6 uger. Der afholdes et offentligt møde i
høringsperioden.

Økonomiske konsekvenser og finansiering
Ingen økonomiske konsekvenser

Ballerup Kommune har siden januar 2026 været en del af det tværkommunale
delecykelprojekt, som Region Hovedstaden tester i samarbejde med en række
forstadskommuner. Indsatsen er en del af klimahandleplanens 4. ben om transport, hvor vi
vil skabe interesse for kollektiv trafik, samkørsel og delemobilitetsløsninger, som er
bæredygtige alternativer til alenekørsel i bil. Ballerup Kommune betaler 230.000 kr. i 2026 for
at deltage i projektet, hvilket finansieres af klimamidlerne.
Nuværende aftale
Ballerup Kommune råder over ca. 200 dele-elcykler og for at sikre en god udnyttelse af
delecyklerne er der blevet oprettet ca. 150 hubs, hvor cyklerne kan lånes/afleveres i. Der er
oprettet hubs ved S-togsstationer, større busstoppesteder, kommunale institutioner, private
virksomheder, kollegier mm., og vi opretter løbende nye hubs, når vi får henvendelser herom,
ligesom vi er opsøgende. Indtil nu er brugen af cyklerne særligt koncenteret omkring Stogsstationerne, erhvervsområder og kollegier.
Analyse på tværs af kommunerne viser, at ca. 1/3 af turene foregår i kombination med kollektiv

trafik. Brugen af delecyklerne har været stigende, og der blev sat rekord i august 2026, hvor
der var mere end 17.500 ture i de 11 forstadskommuner. Det har betydet, at
det gennemsnitlige kommunale tilskud svarer til 16 kr/tur i perioden april -august 2026. Et
tilskud, som er sammenligneligt med det kommunale tilskud til den kollektive
bustrafik. Udviklingen går altså den rigtige vej, men operatørerne og Regionen vurderer
umiddelbart ikke, at brugen er høj nok endnu til at kunne retfærdiggøre at drive ordningen
videre uden tilskud.
Ny aftale
Region Hovedstaden har, efter aftale med alle kommuner, indledt en dialog med syv
delemobilitetsoperatører omkring genudbud af den tværkommunale delecykelordning. Fokus i
dialogen er på, hvordan den nuværende ordning kan forbedres, samt om ordningen kan
tilpasses, så det kommunale tilskudsbehov kan reduceres. Det fælles mål er at finde den rette
balance imellem kvalitet og økonomi.
Regionen vil i udbuddet lægge vægt på at minimere de kommunale udgifter, hvorfor den
tilbudte pris vil veje tungt i valget af operatør. Det er dog vigtigt, at prisen ikke bliver
altafgørende for at sikre en høj kvalitet af de tilbudte løsninger, så de bliver så attraktive som
muligt for brugerne og bidrager til større synergi med den kollektive trafik. Regionen drøfter
derfor elementer som at stille krav om en blanding af el- og almindelige cykler, sæsonvariation i
driften af cyklerne, kontraktlængde og forskellige øvrige tiltag, der kan øge brugen af cyklerne.
Elementerne kan bidrage til at reducere driftsomkostningerne og øge operatørernes indtjening
gennem flere brugere, og dermed reducere behovet for kommunalt tilskud.
Regionen har foreslået at tilknytte en rådgiver, som dels kan hjælpe med at udarbejde og
realisere en tilskudsmodel, som øger operatørenes incitamentet til at få flere brugere og bedre
udnyttelse af delecyklerne. I modsætning til i dag vil den nye tilskudsmodel betyde, at det fulde
kommunale tilskud kun bliver udbetalt, hvis brugen af delecykelordningen er tilstrækkelig høj.
Ligeledes rådgiveren har udviklet et værktøj til at synliggøre effekterne af bruge af delecyklerne
i forhold til reelle samfundsgevinster og effekten på bla. CO2, trængsel og sundhed. Regionen
vil finansiere opstartsudgifterne for rådgiveren, mens kommunerne skal finansiere udgiften
til den løbende rådgivning og afrapportering.
Administrationens vurdering
Administrationen anbefaler, at Ballerup Kommune deltager i det kommende tværkommunale
udbud af delecykler, da det understøtter klimahandleplanens målsætninger om at fremme
delemobilitet, og samtidig er det nødvendigt fortsat at understøtte udviklingen af et
delecykelkoncept i forstadskommunerne. Kontraktperioden fastsættes til den 1. april 2027 - 31.
december 2028 med mulighed for to 1-årige forlængelser. Administrationen har bedt Region H
undersøge muligheden for, at Dott delecykelkonceptet fortsætter, evt. i reduceret omfang, frem
til 31.3 2027. Kommunens årlige tilskud foreslås sat til maksimalt at udgøre 230.000 kr årligt,
som dækker op til 210.000 kr i kommunalt driftstilskud til delecykelordningen og 20.000 kr. til
ekstern rådgiver. Den eksterne rådgivers opgave bliver at udvikle og drifte tilskudsmodellen,
samt udarbejde nøgletal for delecykelordningens samfundsmæssige gevinster og effekten på
klimamålsætningerne. Midlerne til driften i 2027 og 2028 foreslås finansieret fra den årlige
bevilling til klimaindsatser, og hvis en evaluering viser, at delecykelordningen er en succes, da

vil administrationen lægge op til, at det indgår i budgetforhandlingerne for 2029 og
efterfølgende år.
Tilføjelse efter Klima- og Miljøudvalgets møde den 10. november 2026
Såfremt Ballerup Kommune tilslutter sig det kommende fælleskommunale udbud af delecykler,
vil det være Region Hovedstaden, der er ansvarlig for udbudsprocessen og dermed hvilke
krav, der stilles til en leverandør. Udbuddet er et EU-udbud, og regionen sikrer, at
leverandørerne overholder nationale og internationale love, sociale klausuler mv. Der vil også i
kontrakten med den endeligt valgte leverandør sættes dokumentationskrav i forhold til
klausulerne, ligesom det også fremgår af nugældende kontrakt med leverandøren.
Yderligere deltagelse på mødet
På Økonomiudvalgets møde deltager centerchef Steen Pedersen fra Center for By og Miljø
under behandlingen af sagen.

Økonomiske konsekvenser og finansiering
Der er i Ballerup Kommunes budget afsat 5 mio. kr. årligt til Klimaindsatser. Midlerne udmøntes
en gang om året til relevante projekter. Forud for frigivelsen af midlerne, behandler udvalg for
Grøn Omstilling administrationens indstilling. I enkelte tilfælde træffer Klima- og Miljøudvalget
beslutning om udmøntning af dele af klimamidlerne udenfor denne proces, da fælles projekter
på tværs af kommuner ikke altid følger det administrative årshjul. Derfor indstiller
administrationen, at kommunens deltagelse i 2027-2028 finansieres af Klimaindsatser med op
til 230.000 kr. om året.

Det helt overordnede formål med den nye byrums- og arkitekturpolitik er at understøtte en
udvikling med fokus på det gode liv for kommunens borgere. Nøgleordene er fællesskaber,
kvalitet og bæredygtighed, fordi det har stor betydning for vores omgivelser og for vores trivsel
og sundhed.
Byrums- og Arkitekturpolitikken er bygget op omkring tre pejlemærker, der hver har tre
målsætninger:
Fællesskaber - mødesteder, forbindelser og tryghed
Kvalitet - arkitektur, fremtidens bevaringsværdier og materialer
Bæredygtighed - klima, biodiversitet og omdannelse.

Politikken konkretiseres i specifikke mål inden for hver af følgende kategorier: Bygninger,
Offentlig byggeri, Byrum, Boligområder og Erhvervsområder. Det er kategorier som
Ballerup Kommune oftest støder på, når der bygges nyt og det skal ske med høj arkitektonisk
kvalitet og samtidig skabe byrum, der medvirker til trivsel og fællesskaber. Boligområderne er
kernen i Ballerup Kommunes udvikling og afgørende for de gode rammer for borgernes liv.
Endvidere skal politikken understøtte og være med til at vidererudvikle attraktive og
bæredygtige rammer for virksomheder.
Derudover indeholder Byrums- og Arkitekturpolitikken et dialogværktøj - Arkitekturkompasset som skal give et overblik over, hvordan og i hvor høj grad kommende planer

og projekter forholder sig til politkkens pejlemærker og målsætninger. Arkitekturkompasset
skal indgå i den indledende dialog med borgere, politikere, bygherrer og administrationen i
Ballerup Kommune ved ombygninger og nybyggeri, eller når der skal udvikles nye byrum og
hele byområder. Det er ønsket, at politikken giver et grundlag for vores samarbejdspartnere at
arbejde ud fra – og ikke mindst er en invitation til samarbejde og dialog om arkitektur og
byrumskvalitet med borgerne
En arkitekturpolitik er ikke juridisk bindende, men den kan sætte en retning både for private
byggerier og anlæg, for kommunens egne byggerier og anlæg, fx i forbindelse med tilbygninger
og renoveringer, og i forbindelse med omdannelse og renovering af de mange almene
boligbebyggelser. Dertil er der udviklet et værktøj - arkitekturkompasset - som skal bruges til at
vurdere nye projekter.
Revisionen af arkitekturpolitikken er afstemt med den nye nationale arkitekturpolitik som blev
offentliggjort marts 2025. Formålet er at sætte en bæredygtig retning for byggeri, skabe
attraktive byer og landsbyer, bevare kulturarv og fremme kvalitet i arkitektur. Politikken
fungerer som en guide for kommuner, stat og private aktører om, hvordan man kan udvikle
byggeri og byrum med fokus på bæredygtighed, kvalitet og helhedsorienteret planlægning
Offentlig høring
Forslaget til Ballerup Kommuns Byrums- og Arkitekturpolitik har været i offentlig høring i
perioden 28. maj - 25. juni 2026. Der er modtaget fire høringssvar: et fra Grønt Råd og tre fra
private borgere, jf. bilag. De modtagne høringssvar indeholder dels konkrete forslag til krav fx
vedr. udformning af privat affaldshåndtering og krav om boligforeninger, dels ønsker
om retningslinjer i forhold til blandt andet klimatilpasning, genbrug af bygninger og materialer,
bevaring af træer og beplantning, bedre bynatur og biodiversitet, grøn energi over for æstetik,
belysning i forhold til tryghed og naturhensyn, med videre.
Administrationes vurdering
Det er administrationens vurdering, at nogle af høringssvarets pointer allerede findes i Byrumsog Arkitekturpolitikken - fx indebærer begrebet ’bæredygtige materialer’, som findes i
politikken, at der ikke anvendes miljøfarlige/forurenende materialer. Andre forslag fra høringen
kan indarbejdes i lokalplanlægningen og bliver det også allerede nu. Det gælder fx krav om
parkering på egen grund, om byggematerialer uden miljøskadelige stoffer, om indpasning af
solceller i tagflader, om bevaringsværdig beplantning, om regnvandshåndtering og om
arkitektonisk tilpasning til lokalområdet. For andre pointer fra høringssvarene gælder det enten,
at de er så konkrete og detaljerede, at de ikke hører hjemme i en politik (men med fordel kan
indgå i lokalplanlægningen, fx retningslinjer vedr. placering af affaldscontainere); at de allerede
er varetaget i eksisterende lovgivning (fx dagslys og ventilation i byggelovgivningen); eller at
der ikke er hjemmel til dem.
I en politik er det en balancegang at være så præcis og generelt relevant som muligt, uden at
være lige så konkret som fx lokalplaner. Byrums- og Arkitekturpolitikken adresserer netop - på
et mere overordnet politik-niveau - de temaer vedr. biodiversitet, klima, genanvendelse,
renovering, beplantning mv., som høringssvarene omhandler. Høringssvarenes har derfor ikke
medført ændringer i den endelige version af Byrums- og Arkitekturpolitikken, som hermed

forelægges til endelig vedtagelse.

Økonomiske konsekvenser og finansiering
Ingen økonomiske konsekvenser

Novafos har udarbejdet en revideret betalingsvedtægt for spildevandsforsyningen i de ni
ejerkommuner, herunder Ballerup Kommune.
Betalingsvedtægten fastlægger regler og retningslinjer for spildevandsforsyningen og
tydeliggør rettigheder og pligter for både forsyningen og forbrugerne. Den gælder for
ejendomme, der er tilsluttet eller på anden måde tilknyttet det offentlige afløbssystem.
Den reviderede betalingsvedtægt indeholder ikke væsentlige ændringer af de grundlæggende
regler for tilslutningsbidrag, som grundejerne betaler, når deres ejendom første gang tilsluttes
spildevandsselskabets rør i vejen, samt vandafledningsbidrag, som alle forbrugere betaler for
afledning af spildevand og som måles efter drikkevandsforbruget. Med revisionen har Novafos
foretaget en gennemskrivning og modernisering af vedtægten samt en række præciseringer af
gældende praksis. Derudover er bestemmelserne opdateret i forhold til gældende lovgivning og
nyere bekendtgørelser på området.
Vedtægten tydeliggør endvidere ansvarsfordelingen mellem forsyningsselskabet og
grundejere, herunder vedrørende anlæg og installationer på egen grund, håndtering af
opstuvning samt afledning af tag- og overfladevand. Der er også foretaget enkelte justeringer
af bestemmelser om ledningsbrud, renter og gebyrer, så de svarer til bestemmelserne i
Novafos' vandforsyningsregulativ.
Den reviderede betalingsvedtægt træder i kraft den 31. december 2026 og erstatter den
nuværende betalingsvedtægt, som trådte i kraft den 1. januar 2022.
Administrationen vurderer, at den reviderede betalingsvedtægt er i overensstemmelse med
gældende lovgivning og anbefaler, at den godkendes.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Ingen økonomiske konsekvenser

Afrapporteringen for Investeringsaftalen for 2025 viser, at der generelt har været god fremdrift i
projekterne i 2025. I Investeringsaftalen er der opsat 37 mål, hvoraf 28 mål er grønne, 3 mål er
røde og 5 mål er grå. De røde indsatser omhandler længere planlægningstid omkring projekt
ved Råmosen, behovet for yderligere data omkring projektet med klimatilpasning ved
Industriparken, samt forsinkelser med afklaringer vedrørende klimatilpasning ved Måløv Å. De
grå indsatser omhandler bl.a. forsinkelser i Kildedal, at der skal gennemføres klimatilpasning,
før der kan separatkloakeres de sidste små områder i Måløv. De grå (forsinkede) indsatser er
alle indsatser, der pågår.
Det endelige forbrug for 2025 er 166,8 mio. kr., hvilket er 32,6 mio. kr. lavere end det
korrigerede budget. Det svarer til en forbrugsprocent på 84 % af det korrigerede budget.
Mange mål og handlinger løber over mange år, og der vil derfor være gengangere i
Investeringsaftalen for 2027. Investeringsaftalen er udformet i et samarbejde mellem Novafos
og administrationen og vil i 2027 samarbejde om disse fokusområder:
Fælles for vand og spildevand
Fortsat fokus på tidlig dialog i forhold til byudvikling eller -omdannelse.

Vand
Novafos indgår aktivt i regionalt samarbejde omkring forsyningssikkerhed og
vandressourceplanlægning.

Sikre en bæredygtig indvinding, samt sikre et lavt indhold af pesticider og andre
miljøfremmede stoffer i drikkevandet.

Spildevand
Fortsat samarbejde om klimatilpasning på overfladen. Ved etablering af nye
regnvandsbassiner og forsinkelsesvolumener anvendes nyeste viden om
renseteknologier, således at udløb til recipienter renses betydeligt bedre, end inden
tiltaget gennemføres. Eksempler på større klimatilpasningsprojekter er projektet langs
Måløv Å, de tre Harrestrup Å projekter, og Kildedal by. I alle projekter arbejdes der med
nyeste viden om renseteknologier.
Bistå ved udarbejdelse af ny spildevandsplan.
Bistå i forhold med udpegning af områder med terrænnært grundvand.
Tilvejebringe grundlag for tiltrædelse af Ejeraftale for Fælles Vandressourcecenter
Roskilde Fjord.

Udover fokusområderne, fremgår en oversigt over indsatser, mål, handlinger, som Novafos
skal udføre i Ballerup Kommune i 2027 (se bilag). Af bilag fremgår i kolonne længst til
højre forkortelser, der indikerer projektlederen fra Novafos.
Der er ligeledes indarbejdet en indsats i investeringsaftalen, hvor Novafos i samarbejde med
administrationen skal udarbejde et oplæg om, hvordan de fremtidige projekter kan prioriteres.
Blandt andet ud fra afvejninger af interesserne mellem byudvikling, klimatilpasning,
separatkloakering, rensebassiner og økonomi. Dette mål er indarbejdet som følge af
temadrøftelsen på Klima- og Miljøudvalgets møde den 2. juni 2026, hvor Klima- og
Miljøudvalget udtrykte et ønske om en plan for prioriteringer for projekter (herunder også for
bassiner før moser) fremadrettet, som resultatkrav i investeringsaftalen for 2027.
Yderligere deltagelse:
På Klima- og Miljøudvalget samt på Økonomiudvalgets møder deltager centerchef Steen
Pedersen fra Center for By og Miljø under behandlingen af sagen.

Økonomiske konsekvenser og finansiering
Ingen økonomiske konsekvenser, da Novafos' aktiviteter er finansieret over taksterne.

Den samlede CO₂-udledning faldt med godt 4 pct. fra 2024 til 2025 og er nu godt 55 pct. lavere
end i 1990.
Nogle af de væsentligste bevægelser fra 2024 til 2025 er:
Gasforbruget til opvarmning af bygninger faldt med næsten 7 pct., mens
virksomhedernes forbrug af procesvarme steg. Det samlede varmeforbrug steg derfor
med knap 4 pct.
Gassen er blevet grønnere, fordi andelen af biogas i gasnettet er steget til godt en
femtedel (fra knap 16 pct. til knap 21 pct.).
Det samlede elforbrug for borgere, virksomheder og kommune er steget med omkring 4
pct. (ekskl. elforbrug fra varmepumper og elbiler).
Den lokale solcellekapacitet voksede med knap 15 pct.
Hver femte personbil i kommunen er nu en elbil, og udledningen fra personbiler faldt med

12 pct. Udledningen fra varebiler steg derimod, fordi der blev kørt flere kilometer.
Udledningen fra ikke-vejgående maskiner, især i bygge- og anlægsbranchen, steg igen.
Den reelle genanvendelse af husholdningsaffald steg fra 50 pct. til 51 pct.

En del af faldet i CO₂-udledningen skyldes, at Energistyrelsen har ændret metoden for,
hvordan udledningen fra kraftvarmeværker fordeles mellem el og fjernvarme. Det betyder, at
fjernvarme tillægges en større andel af CO₂-udledningen fra kraftvarmeværkerne end tidligere,
mens el tildeles en mindre andel.
Ni ud af ti delmål er i mål eller på rette vej
Af klimahandleplanens 109 delmål er 28 i mål, 70 på rette vej, 4 udfordrede og 3 endnu ikke
igangsat, mens 3 er annulleret. Endelig er der et delmål, som foreslås annulleret (se nedenfor).
Syv delmål kom i mål i 2025, blandt andet et mål om at reducere energiforbruget i kommunens
egne bygninger med 15 pct. i 2025 sammenlignet med 2015. Energibesparelserne i
kommunens bygninger er på hhv. 19,6 pct. for varmeforbruget og 21 pct. for elforbruget opgjort
i forbruget pr. m².
Fællestrækket for de fleste udfordrede og ikke igangsatte delmål er, at de afhænger af
beslutninger uden for kommunens egen organisation: Vestforbrænding (CO₂-fangst og
procesvarme), staten (eldrevne busløsninger, såkaldt BRT) og boligselskabernes
beslutningsprocesser (energirenovering i almene boliger).
Se bilag for en mere detaljeret gennemgang af klimahandleplanens indsatser. (se bilag)
Rapport i nyt format
Grønt Regnskab 2025 kommer i et nyt format, som er videreudviklet for at gøre rapporten mere
læsevenlig og tilgængelig. Som noget nyt er rapporten skrevet i et mindre fagtungt sprog, og
der er brugt mere plads på casehistorier og faktabokse, som fremhæver udvalgte indsatser i
klimaarbejdet. Rapporten suppleres af bilag 1, som indeholder en beskrivelse af de delmål, der
er udfordrede eller ikke igangsat, og giver derudover et samlet statusoverblik for alle
klimaindsatserne.
2030-målet kan ikke nås uden CO₂-fangst på Vestforbrænding
Klimaplanens største enkelttiltag er et anlæg til CO₂-fangst og lagring (CCS) på
Vestforbrænding, det fælleskommunale affaldsselskab, der leverer fjernvarme og el til Ballerup.
Vestforbrænding trak sig i december 2025 fra det statslige udbud om CO₂-fangst og forventer
nu, at et anlæg tidligst står klar efter 2030. Det er administrationens vurdering, at målet om 85
pct. reduktion i 2030 derfor ikke kan nås, selv hvis alle øvrige tiltag i klimaplanen realiseres.
Administrationens vurdering
Kommunen arbejder med forskellige indsatser hos virksomhederne, herunder
energioptimering, solceller og mobilitet. Dette arbejde videreføres. Tiltag 3.7, som handler om
virksomhedernes energiforbrug, har imidlertid vist sig vanskeligt at arbejde med i praksis.
Tiltagets delmål lyder, at energiforbruget hos virksomhederne i 2025 skulle være reduceret
med 15 pct. i forhold til 2015. Siden 2015 er der kommet flere arbejdspladser og nye

energitunge virksomhedstyper som datacentre til kommunen. Samtidig erstatter flere
virksomheder gas og olie med el i produktionen, hvilket mindsker CO₂-udledningen, men ikke
nødvendigvis energiforbruget. Det samlede energiforbrug siger derfor ikke meget om, hvorvidt
virksomhederne bliver mere energieffektive og klimavenlige. Administrationen vurderer
desuden, at det vil kræve uforholdsmæssigt mange ressourcer at udvikle en metode til at måle
og evaluere indsatsens effekt tilfredsstillende. Derfor indstiller administrationen, at tiltaget
annulleres.
Yderligere deltagelse:
På Klima- og Miljøudvalgets møde deltager programleder Kristoffer Kejser fra Center for By og
Miljø under behandlingen af sagen.

Økonomiske konsekvenser og finansiering
Ingen økonomiske konsekvenser

Byggepriserne i hovedstadsområdet har i de senere år været under konstant stigning, og det
har nærmest været umuligt at bygge almene boliger. I Ballerup Kommune er der ikke bygget
nye almene boliger siden Ellebo, der blev færdig i 2024. Der er i 2026 gennemført tre
væsentlige forbedringer af økonomien i alment nybyggeri i højpriskommuner som Ballerup.
I nedenstående ses et overblik over ændringerne.
1. Forhøjelse af maksimumbeløbet fra januar 2026
Ændringen handler om forhøjelse af den højeste anskaffelsessum pr. kvadratmeter, som
staten tillader, hvis byggeriet skal opføres som almene boliger med offentlig støtte.
Fra den 17. januar 2026 blev maksimumbeløbet forhøjet med 10 pct. i de udpegede
højpriskommuner, herunder Ballerup. Samtidig blev reglerne ændret, så maksimumbeløbet
reguleres kvartalsvist i takt med prisudviklingen. Formålet var at gøre det lettere at gennemføre

almene byggeprojekter i områder med høje bygge- og grundpriser. Det betyder således samlet
set, at maksimumbeløbet er steget med ca. 16 pct. siden januar 2026. Et højere
maksimumbeløb giver mulighed for en højere anskaffelsessum for nye almene boligprojekter,
hvilket kan medføre en højere husleje i de konkrete projekter.
Når maksimumbeløbet hæves, kan en større del af byggeudgifterne indgå i den støttede
anskaffelsessum. Det reducerer risikoen for, at projekter må omprojekteres, reduceres eller
helt opgives på grund af overskridelser af maksimumbeløbet.
2. Kommunalt tillægslån fra september 2026
Med vedtagelsen af L 18 og lov nr. 724 af 1. september 2026 blev der indført en ny mulighed
for kommunalt tillægslån i udvalgte højpriskommuner, herunder Ballerup. Reglerne betyder, at
kommunalbestyrelsen i udvalgte højpriskommuner kan godkende almene byggeprojekter med
en anskaffelsessum, der ligger op til 10 pct. over maksimumbeløbet. Den del af
anskaffelsessummen, der overstiger maksimumbeløbet, skal finansieres af kommunen
gennem et tillægslån på vilkår svarende til grundkapitallånet. Overskridelsen medfører derfor
ikke højere husleje for beboerne. Tillægslånet skal ikke blot fungere som hjælp ved
budgetoverskridelser. Meningen er også, at kommunen allerede ved projektets godkendelse
kan acceptere, at et projekt har en anskaffelsessum op til 10 % over maksimumbeløbet, hvis
det er nødvendigt for at gennemføre projektet.

3. Yderligere forhøjelse af maksimumbeløbet fra 25. september 2026
Ændringen handler om yderligere forhøjelse af den højeste anskaffelsessum pr. kvadratmeter,
som staten tillader, hvis byggeriet skal opføres som almene boliger med offentlig støtte. Som
supplement til lovændringen blev maksimumbeløbet i højpriskommunerne forhøjet med
yderligere ca. 10 procent med virkning fra 25. september 2026. Denne forhøjelse gælder
direkte for selve maksimumbeløbet og kommer oven i de tidligere forhøjelser. Det er vigtigt at
være opmærksom på, at det forhøjede maksimumbeløb, vedtaget i januar 2026, skal udnyttes
først. Muligheden for kommunalt tillægslån kan herefter anvendes, hvis projektet fortsat
overstiger maksimumbeløbet.
Ovenstående viser, at der er tre lag af lempelser. Maksimumbeløbet pr. m² er
hævet. Maksimumbeløbet reguleres kvartalsvist efter prisudviklingen. Hvis et projekt stadig
ikke kan holdes inden for det forhøjede maksimumbeløb, kan kommunen finansiere, en
yderligere overskridelse på op til 10 %, gennem et kommunalt tillægslån/grundkapitallån. Et
tillægslån finansieres på samme vilkår som et grundkapitallån. Lånene gives som rente- og
afdragsfrie lån, med en løbetid på 50 år efter ejendommen, er taget i brug.
Det forhøjede maksimumbeløb og de ekstra 10 procent vil betyde, at Ballerup Kommune vil
have en ekstra udgift til grundkapital. Økonomien for de enkelte projekter vil blive forelagt ved
skema A og skema B, som sædvanligt, og den endelige beslutning om økonomien godkendes
her.
Administrationens vurdering
Det er administrationens vurdering at få almene boligprojekter vil kunne gennemføres uden et

tilsagn om ekstra lån fra kommunen. En forhåndstilkendegivelse af, at Ballerup Kommune vil
benytte sig af muligheden for et tillægslån vil medføre, at den indledende dialog med de
almene boligorganisationer kan være mere målrettet, hvis der kan besluttes, at hovedreglen er,
at Ballerup Kommune er indstillet på at maksimere lånemuligheden mest muligt.
Yderligere deltagelse på mødet
På Socialudvalget og Økonomiudvalgets møde deltager Centerchef Steen Pedersen fra Center
for By og Miljø under behandlingen af sagen.

Økonomiske konsekvenser og finansiering
Ballerup Kommune vil få forhøjede udgifter til grundkapitallån.
Udgifterne afholdes af kontoen for grundkapitallån 80.86 (øvrige balanceforskydninger - ramme
for grundkapital og kapitaltilførsel).

Den reviderede beskæftigelsesstrategi fastlægger den overordnede retning for
beskæftigelsesindsatsen for borgere, virksomheder, medarbejdere og samarbejdspartnere i
Ballerup Kommune.
Strategien bygger på en målrettet, virksomhedsrettet og sammenhængende tilgang, hvor job
og uddannelse er både mål og middel. Strategien tager afsæt i Vision 2029,
beskæftigelsesreformen og de politisk vedtagne pejlemærker og skal samtidig ses i
sammenhæng med kommunens øvrige relevante strategier og indsatser.
Strategien indeholder fem fokusområder: Virksomheder og uddannelsesinstitutioner, jobparate
borgere, det rummelige arbejdsmarked, unge borgere samt borgere med ikke-vestlig baggrund.
For hvert fokusområde er der fastlagt overordnede mål.
Behandling og tilretninger
Første udkast til den reviderede beskæftigelsesstrategi blev behandlet af direktionen den 10.
august 2026 og har været i høring i Center-MED i Center for Social og Arbejdsmarked samt
Den Rådgivende Erhvervspanel.
Uddannelses-, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget behandlede første udkast til strategien
den 15. september 2026. På baggrund af udvalgets drøftelse og de gennemførte høringer er
strategien efterfølgende justeret og præciseret, blandt andet med fokus på sundhed,

tværfaglighed, civilsamfundets rolle og borgerperspektivet.
Udvalgets bemærkninger om hyppig opfølgning og færre fagfolk har ikke givet anledning til
ændringer. Pejlemærket om tæt og hyppig opfølgning fastholdes, mens det eksisterende
princip om færre fagfolk lyder:”At borgere oplever færre fagfolk i deres forløb. Borgerne skal
altid have støtte fra de rette fagligheder, men det må aldrig være en opgave i sig selv for en
borger at afstemme budskaber fra flere medarbejdere.”
De konkrete ændringer fremgår af de to vedlagte bilag, hvor ændringerne er markeret med
funktionen Registrer ændringer.
Strategien forelægges nu til godkendelse.

Økonomiske konsekvenser og finansiering
Ingen økonomiske konsekvenser

Ankestyrelsen har med børnesagsbarometret 2026 gennemgået 385 sager udtrukket på tværs
af alle landets kommuner. Børnesagsbarometret udkom ikke i 2025, og børnesagsbarometeret
er dermed første måling på børnesager efter barnets lovs ikrafttræden 1. januar 2024. I det
seneste børnesagsbarometer 2024 blev der i alt gennemgået 724 sager for 27 kommuner.

Sagerne, der gennemgås, omhandler børn og unge i udsatte positioner, som kommunen kan
have tildelt tidligt forebyggende eller understøttende indsatser eller anbringelser uden for
hjemmet med samtykke. Der er ligeledes tale om verserende sager, hvor der ikke er påklaget
afgørelser til ankestyrelsen.
Center for Børne- og Ungerådgivning har, på foranledning af Ankestyrelsen, sendt seks sager
ind til Ankestyrelsens gennemgang, som led i udarbejdelsen af Børnesagsbarometret 2026.
Af de seks sager har Ankestyrelsen udvalgt fire til gennemgang. Ankestyrelsen understreger,
at resultaterne ikke kan bruges til at beskrive kvaliteten af den enkelte kommunes
sagsbehandling, da stikprøven her er for lille. I de fire sager fra Ballerup Kommune ses der
generelt korrekt sagsbehandling. I én sag er der registreret en opmærksomhed på, om barnets
problemstilling er afdækket tilstrækkeligt.
På baggrund af Ankestyrelsens samlede tilbagemelding på de fire sager anbefaler Center for
Børne- og Ungerådgivning, at der ikke iværksættes nye foranstaltninger som opfølgning på
Børnesagsbarometret. Center for Børne- og Ungerådgivning har, som led i en generel
opkvalificering af sagsbehandlingen, allerede iværksat flere indsatser heriblandt supervision og
uddannelse i barnets lov samt løbende ledelsestilsyn på indsatser og sagsbehandlingsfrister
efter barnets lov.
I Børnesagsbarometret peger Ankestyrelsen på at kommunerne generelt er udfordret med at
overholde reglerne i barnets lov på tre områder og de beder derfor i høringsbrev af 22. oktober
om at kommunalbestyrelsen orienterer Ankestyrelsen om, hvilke foranstaltninger kommunen
har besluttet at iværksætte:

Forklaring

Mest udbredte fejl

Børnefaglige
Kommunens socialfaglige undersøgelse
Tidsfristen på 4 måneder
undersøgelser,
ved høj bekymring for et barn eller en ung’s overskrides, uden at der
jf. barnets lov
trivsel og udvikling
foretages en foreløbig vurdering

Planer, jf.
barnets lov

Kommunens vurdering af, om der skal
iværksættes en barnets plan for at opnå
ønskede mål for barnet/den unge samt
beskrivelse af, hvordan målene skal nås.
Planen fungerer dermed som et
arbejdsredskab for både barn, familie og
kommune

Der tages ikke stilling til
behovet for en plan i
forbindelse med afgørelser om
støttende indsatser efter
barnets lov § 32.

Første opfølgning foretages
ikke inden for tidsfristen.
Opfølgning på
indsatser, jf.
barnets lov

Kommunens løbende vurdering af, om den
støtte barnet/den unge modtager bidrager
til at nå de opstillede mål.
Opfølgningen taler sammen med planen jf.
ovenstående afsnit

Det vurderes ikke ved første
opfølgning, om der er behov for
at justere den eksisterende
plan eller udarbejde en plan
Beslutninger om fremtidig
opfølgning ikke begrundes over
for barnet.

Økonomiske konsekvenser og finansiering
Ingen økonomiske konsekvenser

Efter høringsperioden er der indkommet tre høringssvar, der alle anbefaler scenarie 2
(permanent lukning med fortsat anvendelse som aflastnings- og aktivitetslokaler for distriktets
øvrige børnehuse).
Høringsparterne peger på, at bygningen understøtter arbejdet med mindre børnegrupper og
børn med behov for ro, nærvær og ekstra støtte. Det fremhæves, at den nuværende model
fungerer godt i praksis og bidrager til pædagogisk kvalitet, fleksibilitet og gode rammer for
medarbejdernes arbejde på tværs af dagtilbuddene. Der henvises desuden til, at der er
investeret betydeligt i bygningen, som vurderes at være moderne og velfungerende. Flere
høringsparter vurderer samtidig, at et selvstændigt børnehus ikke vil være en bæredygtig
løsning på grund af et begrænset børnegrundlag og risiko for økonomiske og
personalemæssige udfordringer. Endelig fremhæves det, at en bevarelse af Regnbuen kan
bidrage til at sikre kapacitet og fleksibilitet i forhold til fremtidige behov og udviklingen i
børnetallet.
Administrationen har vurderet høringssvarene i forhold til den aktuelle og fremtidige
kapacitetssituation omkring Børnehuset Regnbuen.
Kapacitetsanalysen for dagtilbudsområdet 2026 viser, at behovet for dagtilbudspladser i distrikt
Hedegården forventes at falde de kommende år, og at der uden Børnehuset Regnbuens 11
vuggestuepladser og 45 børnehavepladser fortsat vil være tilstrækkelig kapacitet til at dække
det forventede behov.
Når udvidelserne af Børnehuset Globen og Børnehuset Birkegården er gennemført i juli 2027,
vil distrikt Hedegården samlet have kapacitet til 112 vuggestuepladser og
190 børnehavepladser eksklusive Regnbuens kapacitet. Ifølge kapacitetsanalysen 2026 vil
distrikt Hedegårdens kapacitet fraregnet Regnbuens kapacitet være højere end behovet for
både vuggestue- og børnehavepladser i hele analysens tiårige periode. Kapacitetsanalysen
peger dermed på, at der ikke er behov for Regnbuen som selvstændigt børnehus fremadrettet.
Administrationen vurderer samtidig, at ombygningerne skaber plads til at kunne rumme mindre
grupper inden for børnehusenes egen kapacitet.
Det er på den baggrund fortsat administrationens anbefaling at følge scenarie 1) permanent
lukning og anvendelse af bygningen til andre kommunale formål. Det vurderes ikke som
hensigtsmæssigt at opretholde Regnbuen som aflastnings- og aktivitetslokaler, for selvom
bygningen kun anvendes periodisk, vil kommunen fortsat skulle afholde fulde udgifter til
forsyning, teknisk drift, lovpligtige eftersyn, bygningsvedligeholdelse og tilsyn. En bygning, der
kun anvendes i begrænset omfang, medfører således fortsat væsentlige driftsomkostninger.
Høringssvarene samt en samlet opsamling på alle høringssvar fremgår af bilag.

På projekt nr. A301010 'Bedre fysiske rammer på Baltorpskolen – Rugvænget' er der udført
følgende arbejder, der nu aflægges regnskab for:
Opførelse af 318 m2 ny bygning i forlængelse af BFO med ny multisal og fællesområder
Renovering af indvendige overflader i fællesrum

Nedrivning af udvalgte vægge i BFO og indskoling
Indretning med fast inventar i fællesområde i BFO og indskoling
Renovering af gavllokale på hovedskole
Ombygning af eksisterende multisal til klasserum
Opgradering af garderober.

Projektets oprindelige formål vurderes således at være opfyldt.

Økonomiske konsekvenser og finansiering
Projekt nr. A301010 'Bedre fysiske rammer på Baltorpskolen – Rugvænget' har samlet
fået anlægsbevillinger for 23,8 mio. kr. og afsluttes med et mindreforbrug på 398.067 kr.
svarende til 1,7 pct. af den samlede bevilling.
Anlægsregnskab (kr.)
Projektets samlede rådighedsbeløb

Projektets oprindelige bevilling af 27. september 2021 (Punkt 26)

Tillægsbevilling af 28. november 2022 (Punkt 16)

Tillægsbevilling af 18. marts 2024 (Punkt 15)

Tillægsbevilling af 27. oktober 2025 (Punkt 16)

Projektets samlede bevilling

Projektets samlede regnskab

Mindreudgift

Mindreudgift i procent

1,7 pct.

På projekt nr. A230001 Elevator under Ballerup Station er der udført følgende arbejder, der nu
aflægges regnskab for:
Etablering af en gennemgangselevator med døre i begge ender i den sydlige del af den
vestlige perrontunnel på Ballerup Station, mod Banetoften.
Etablering af en gennemgangselevator med døre i begge ender i den nordlige del af den
vestlige perrontunnel på Ballerup Station, mod Banegårdspladsen

Der var tale om et samarbejdsprojekt med DSB. Derfor har DSB finansieret en
gennemgangselevator med døre i begge ender i den vestlige perrontunnel, som forbinder
tunnelen med perronen.

Økonomiske konsekvenser og finansiering
Projekt nr. A230001 Elevator under Ballerup Station har samlet fået en anlægsbevilling på 16,0
mio. kr., og afsluttes med et mindreforbrug på 401.780 kr.
Anlægsregnskab (kr.)
Projektets samlede rådighedsbeløb

Projektets oprindelige bevilling af KMB 25.11.2019 Punkt 2

Tillægsbevilling af KMB 26.04.2021 Punkt 23

Tillægsbevilling af KMB 18.12.2023 Punkt 9

Tillægsbevilling af KMB 15.12.2025 Punkt 28

Projektets samlede bevilling

Projektets samlede regnskab

Mindreudgift
Mindreudgift i procent

På møde den 9. oktober 2026 besluttede Beredskabskommissionen at indstille til
ejerkommunernes kommunalbestyrelser, at der arbejdes med en fordeling, hvor
ejerkommunerne overfører ca. 8 mio. kr. til Beredskab Øst og de resterende 5 mio. kr. fordeles
mellem de fem ejerkommuner. For Ballerup Kommune betyder det, at der afgives ca. 1,5 mio.

kr. til Beredskab Øst, mens 0,9 mio. kr. kan anvendes til indsatser i Ballerup Kommune. Det vil
sige en samlet anlægsbevilling på 2,4 mio. kr.
Administrationen bemærker, at denne beregning foretaget af Beredskab Øst bygger på en
anden fordelingsnøgle end den, som er anvendt ved fordeling af DUT. Ballerup Kommune har
således i alt modtaget 2,6 mio. kr. til totalberedskab og har derfor efter Beredskab Østs andel
er trukket fra 1,1 mio. kr. til kommunens eget beredskab.
Midlerne til Beredskab Øst ønskes anvendt til følgende områder:
1. Fælles indkvarterings- og forplejningsmateriel til ca. 200 personer med tilhørende logistik
i forlængelse af en fælles plan mellem Beredskab Øst og de fem ejerkommuner, hvoraf
det fremgår, at kommunerne stiller indkvarteringslokalitet til rådighed sammen med
relevant personale, mens Beredskab Øst sikrer logistik og materiel til opgaven, som ikke i
forvejen rådes over i kommunen, fx senge, sengelinned, hygiejneartikler, forplejning mv.
Der afsættes 1,8 mio. kr.
2. Sikre fortsat drift i Beredskab Øst med bl.a. generatorer, krisekommunikation, it,
brændstof og bygningssikkerhed, som følge af det ændrede og skærpede risiko- og
trusselsbillede samt i erkendelse af, at modstandskraft og resiliens af Beredskab Østs
kritiske leverancer på nuværende tidspunkt har et lavt niveau. Der afsættes 3,4 mio. kr.
3. Operativt beredskabsmateriel til nye indsatsudfordringer og robusthed i lyset af det
ændrede risiko- og trusselsbillede med bl.a. slange- og pumpemateriel for at sikre
vandforsyning til brandslukning ved svigt i vandforsyning samt logistiksetup til større og
længerevarende indsatser eller, hvor daglig drift og logistikfunktioner ikke kan
opretholdes på grund af fx forsyningskrise. Der afsættes 2,6 mio. kr.

Administrationen vurderer samlet set, at der er tale om fornuftige investeringer, der vil kunne
bidrage til at gøre den tværgående beredskabsindsats i Beredskab Øst mere robust og styrke
det fælles (rednings)beredskab på tværs af ejerkommunerne. Dertil kommer, at
administrationen vurderer, at de ekstra midler til beredskab samt de i forvejen afsatte med
budgetaftalen for 2026 udgør tilstrækkelig finansiering til aktuelt behov i forhold til Ballerup
Kommunes eget beredskab.
På denne baggrund indstiller administrationen, at fordelingen af midler godkendes og frigives.
Midlerne til Ballerup Kommune
Administrationen har på baggrund af Kommunalbestyrelsens beslutning om etablering af et 3dages kriseberedskab (A652100 3-dages kriseberedskab) for sårbare borgere arbejdet videre
med dette. Delplanen herfor præsenteres i en særskilt sag på Økonomiudvalgets møde
den 24. november 2026. Kommunalbestyrelsen godkendte den 29. september 2025 indkøb af
nødgeneratorer til 3-dages kriseberedskabet. I arbejdet med implementering af 3-dages
kriseberedskabet har administrationen foretaget en yderligere gennemgang af behovene for
nødstrøm. I forbindelse med denne gennemgang og for at sikre robusthed i kommunens

nødstrømsforsyninger, vurderer administrationen, at de allerede indkøbte generatorer ikke er
tilstrækkelige til at dække behovet og der er derfor behov for indkøb af yderligere generatorer.
Der er således identificeret behov for strøm på flere lokationer end hidtil, herunder på rådhuset.
Hertil kommer behov for indkøb af tilhørende materiel som bl.a. kabler, eltavler og
varmeapparater. Udgiften til generatorer og øvrigt materiel vurderes til 0,8 mio. kr.
Derudover foreslås det, at der anvendes 0,3 mio. kr. til klargøring af de tre
betondækningsgrave (beskyttelsesanlæg i det offentlige rum), der findes i Ballerup Kommune.
Klargøringen består af:
Oprydning og bortkørsel af efterladenskaber efter mange års utilsigtet brug
Genetablering af adgangsvejene
Skiltning
Sikring mod utilsigtet adgang.

Der er desuden behov for at male betondækningsgravene. Malerarbejdet forventes først at
kunne gennemføres i sommerhalvåret 2027 og finansieres af det årlige budget til beredskab.
Samlet foreslås der anvendt ca. 1,1 mio. kr. til indkøb af generatorer samt tilhørende materiel
og klargøring af betondækningsgrave.

Konsekvenser for den fysiske tilgængelighed
Klargøring af betondækningsgravene forbedrer adgangen til anlæggene, men vurderes ikke i
øvrigt at have væsentlige konsekvenser for den fysiske tilgængelighed.

Økonomiske konsekvenser og finansiering
Den samlede anlægsbevilling på 2,6 mio. kr. ønskes frigivet på anlægsprojektet A652101
Ekstraordinære kommunale beredskabsindsatser. Heraf frigives 1,5 mio kr. til brug for
Beredskab Øst, og 1,1 mio. kr. frigives til indkøb af nødgeneratorer mv. samt klargøring af
betondækningsgrave. Et eventuelt mindreforbrug vil blive tilgå kommunekassen i forbindelse
med aflæggelse af anlægsregnskab.
Anlægsbevilling
Bevilling
Ønsket bevilling inkl. bygningsdel, udearealer, inventar, it mv.

2,6 mio. kr.

Tidligere bevilling inkl. bygningsdel, udearealer, inventar, it mv.

0 kr.

Rådighedsbeløb hentet fra andre projekter
Projektnummer og projektnavn noteres herunder

0 kr.

Projektets forventede totaludgift (rådighedsbeløb)

2,6 mio. kr.

Fordeling af rådighedsbeløb og afledte driftsudgifter
(mio. kr.)
Projektets rådighedsbeløb fordelt på år

Indstilling

Center for Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget indstiller, at
1. Ændringerne i Procedure for fordeling af tider til kunstgræsbaner i Ballerup
Kommune godkendes.

Sagens forløb
10/11/2026 Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget
Indstilles til godkendelse med følgende ændringer:
Under indstillingens punkt 3 erstattes sætningen "Prioriteringen baseret på konkret vurdering,
idet Ballerup Idrætsby foretager individuel vurdering af kampe med forventet højt tilskuertal"
med "Prioriteringen baseret på konkret vurdering, idet Ballerup Idrætsby foretager individuel
vurdering af kampe og stævner".
Titlen ændres fra "Procedure for fordeling af tider til kunstgræsbaner i Ballerup Kommune"
til "Procedure for fordeling af tider til kunstgræsbaner og Opvisningsbane 1 ("Gryden") i
Ballerup Kommune".

Ansøgning om kunsttilskud fra Seniorbofællesskabet Ekkodalen til
indkøb og opstilling af kunstværk
Indhold
Sammendrag
Seniorbofællesskabet Ekkodalen søger om et tilskud på 175.000 kr. til indkøb og opsætning af
et kunstværk i bofællesskabets uderum.
Det indstilles, at der bevilges et tilskud på 175.000 kr. til Seniorbofællesskabet Ekkodalen til
indkøb og opsætning af et kunstværk.

Center for Kultur-, Idræt og Fritid indstiller, at
1. Der bevilges et tilskud på 175.000 kr. til Seniorbofællesskabet Ekkodalen til
anskaffelse og opsætning af et kunstværk i området.

Sagens forløb
10/11/2026 Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget
Lolan Ottesen (A) rejste spørgsmål om egen mulig inhabilitet, men blev ikke erklæret inhabil
under sagens behandling.
Simon Knudstrup (F) stillede følgende ændringsforslag:
Der bevilges et tilskud på 175.000 kr. til Seniorbofællesskabet Ekkodalen til anskaffelse og
opsætning af et kunstværk i området, under forudsætning af, at der er fri adgang til
kunstværket for offentligheden.
For stemte: Morten Andersson (A), Lolan Ottesen (A), Peter Als (A), Simon Knudstrup (F).
Imod stemte: Jette Meinertz (O), Karsten Kriegel (C).
Undlod at stemme: Kasper Halling (B).
Jette Meinertz (O) havde følgende mindretalsudtalelse:
Dansk Folkeparti stemmer imod indstillingen. Vi finder det urimeligt at finansiere et privat ejet
kunstværk uden egenbetaling. Samtidig er forholdene omkring 2 %-reglen ikke helt afklaret.
Ændringsforslaget blev herefter godkendt.
Jette Meinertz (O) benyttede standsningsretten efter styrelseslovens § 23 og begærede sagen
behandlet i Kommunalbestyrelsen.

Kommissorium for politisk-administrativ styregruppe for fremtidige
sundheds- og omsorgspladser
Tidligere behandling
Kommunalbestyrelsen den 22. juni 2026 Punkt 24

Indhold
Sammendrag
Kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning om nedsættelse af en politisk-administrativ
styregruppe for fremtidig placering af sundheds- og omsorgspladser, kommissorium for
styregruppen, samt udpegning af medlemmer.

Center for By og Miljø og Center for Omsorg og Sundhed indstiller, at
1. Kommissorium for politisk-administrativ styregruppe for placering af fremtidige
sundheds- og omsorgspladser godkendes.
2. Sammensætningen af medlemmer i den politisk-administrative styregruppe
godkendes.
3. Der vælges 2 repræsentanter blandt Kommunalbestyrelsens medlemmer fra
valggruppe 2.

Sagens forløb
10/11/2026 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget
Indstillingens punkt 1: Indstillingen godkendt.
Indstillingens punkt 2: Indstillingen godkendt.
Indstillingens punkt 3: Karsten Kriegel (C) og Patrick Witting (O) indstilles som medlemmer fra
valggruppe 2.

Forslag til tillæg nr. 5 til Spildevandsplan 2017-2027 om udpegning af
arealer til to tekniske anlæg
Indhold
Sammendrag
Administrationen fremlægger forslag til Tillæg nr. 5 til Spildevandsplan 2017-2027 med henblik
på at sende forslaget i offentlig høring (bilag 2). Tillægget skal danne det planmæssige
grundlag for den ønskede udvikling af et kloakopland nord for Novo. Tillægget indeholder
blandt andet udpegning af matrikler, hvor Novafos Spildevand kan etablere de nødvendige
tekniske anlæg til håndtering og forsinkelse af regnvand. De tekniske anlæg er en
forudsætning for Novos udvikling. Den endelige udformning og placering af de tekniske anlæg
vil ske i Novafos Spildevands detajlplanlægning og under hensyn til den omkringliggende
natur. Der sker desuden ændringer i afgrænsningen af kloakoplandene.
Det indstilles, at forslaget godkendes og sendes i offentlig høring i 8 uger.

Center for By og Miljø indstiller, at
1. Forslag til tillæg nr. 5 til Spildevandsplan 2017-2027 godkendes.
2. Tillægget sendes i offentlig høring i en periode på 8 uger.
3. Den endelige vedtagelse af tillæg nr. 5 til Spildevandsplan 2017-2027 delegeres til
administrationen, såfremt der i høringsperioden ikke indkommer væsentlige
indsigelser, der medfører større ændringer.

Sagens forløb
10/11/2026 Klima- og Miljøudvalget
Indstilles til godkendelse

Forslag til Lokalplan 214 for Kræmmerpladsen med tilhørende forslag til
kommuneplantillæg nr. 5
Tidligere behandling
Klima- og Miljøudvalget den 3. marts 2026 Punkt 6

Indhold
Sammendrag
Kræmmerpladsen i Harrestrup Ådal er et stort rekreativt græsareal i Harrestrup Ådal. Områder
er beliggende i landzone. Forslag til Lokalplan 214 for Kræmmerpladsen i Harrestrup Ådal
fremlægges med henblik på at skabe mulighed og faste rammer for afholdelse af
arrangementer som kræmmermarked, cirkus og tivoli. Lokalplanen erstatter de nødvendige
landzonetilladelser gennem bonusvirkning og erstatter desuden fremtidige dispensationer fra
skovbyggelinjen for de forhold, der er reguleret i planen. Administrationen er ved at
udarbejde en forskrift, der regulerer blandt andet støj, varighed og omfang af arrangementerne,
som fremlægges til politisk beslutningen senere. Lokalplanen beskriver bl.a. områdets
anvendelsesmuligheder og forskriften kommer til at virke som administrationsgrundlag, når der
behandles ansøgninger til arrangementer.
Forslag til en landzonelokalplan for Kræmmerpladsen i Harrestrup Ådal med tilhørende
kommuneplantillæg fremlægges med en indstilling til, at forslagene vedtages og sendes i
høring i 6 uger.

Center for By og Miljø indstiller, at
1. Forslag til Lokalplan nr. 214 for Kræmmerpladsen i Harrestrup Ådal med tilhørende
kommuneplantillæg nr. 5 vedtages og sendes i offentlig høring.

Sagens forløb
10/11/2026 Klima- og Miljøudvalget
Indstilles til godkendelse, dog således at antallet af arrangementer, som der gives mulighed for
med lokalplan ændres som følger:
De 10 årlige arrangementer ændres fra 5000 deltagere til 10.000 deltagere. Arrangementer af
1 dags varighed ændres fra 1000 deltager til 5000 deltagere.
For stemte: Hella Tiedemann (A), Morten Andersson (A), Charlotte Holtermann (A), Amalie
Svarre Klitsgaard (I), Taner Genc (F), Allan Kristensen (C)
Imod stemte: Stine Rahbæk Pedersen (Ø).

Protokol fra Ø. Enhedslisten har stor ros til administrationen for, at foreslå at afbureaukratisere,
men stemmer imod, da Ø mener naturen i ådalen skal prioriteres ikke bruges til kultur.

Udbud af delecykler 2027-2028
Tidligere behandling
Kommunalbestyrelsen den 15. december 2025 Punkt 25

Indhold
Sammendrag
Region Hovedstaden har anmodet Ballerup Kommune om at tage stilling til, om vi ønsker at
indgå i et nyt fælles udbud af delecykler efter den nuværende kontrakts udløb ved udgangen af
2026. For at kunne igangsætte udbuddet har Regionen behov for Ballerup Kommunes og de
øvrige samarbejdskommuners tilkendegivelse af en økonomisk ramme samt accept af den
foreslåede kontraktperiode. Administrationen indstiller, at Ballerup Kommune deltager i det
kommende udbud af en delecykelordning, hvor Kommunens maksimale årlige tilskud udgør
230.000 kr. i hhv. 2027 og 2028. Udgiften foreslås finansieret af den årlige bevilling til
klimaindsatser, da delecykelordningen understøtter Kommunens målsætninger om grøn
mobilitet, reduktion af CO2-udledning og styrkelse af den kollektive trafik.

Center for By og Miljø indstiller, at
1. Ballerup Kommune tilslutter sig det kommende fælleskommunale udbud af en
delecykler.
2. Kontraktperioden bliver fra den 1. april 2027 til 31. december 2028 med mulighed for
to 1-årige forlængelser.
3. Ballerup Kommunes tilskud finansieres af den årlige bevilling til klimaindsatser i

Sagens forløb
10/11/2026 Klima- og Miljøudvalget
Indstilles til godkendelse
For stemte: Hella Tiedemann (A), Morten Andersson (A), Charlotte Holtermann (A), Stine
Rahbæk Pedersen (Ø), Taner Genc (F)
Imod stemte: Allan Kristensen (C), Amalie Svarre Klitsgaard (I).
Sagen skal behandles i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrensen, da er disponeres over
midler fra klimapuljen.

Endelig vedtagelse af Byrums- og Arkitekturpolitik
Tidligere behandling
Kommunalbestyrelsen den 26. maj 2026 Punkt 12

Indhold
Sammendrag
Kommunalbestyrelsen vedtog, som en del af Aftale om budget 2021, at gældende
arkitekturpolitik fra 2012 skal revideres. Forslaget til Byrums- og Arkitekturpolitik blev godkendt
af Kommunalbestyrelsen den 26. maj 2026. Politiken har været i offentlig høring i fire uger. Ved
høringsfristens udløb var der indkommet fire høringssvar. Hermed forelægges høringssvarene,
og Byrums- og Arkitekturpolitikken indstilles til endelig vedtagelse.

Center for By og Miljø indstiller, at
1. Byrums- og Arkitekturpolitik 2026 vedtages endeligt uden ændringer

Sagens forløb
10/11/2026 Klima- og Miljøudvalget
Indstilles til godkendelse

Betalingsvedtægt for Novafos spildevand
Indhold
Sammendrag
Novafos har revideret deres betalingsvedtægt som følge af ændrede lovgivningsmæssige krav.
Der ændres ikke på forbrugernes rettigheder og pligter. Betalingsvedtægten skal godkendes af
Kommunalbestyrelsen i alle de ni kommuner, der ejer Novafos.
Administrationen vurderer, at den reviderede betalingsvedtægt er i overensstemmelse med
gældende lovgivning og anbefaler, at den godkendes.

Center for By og Miljø indstiller, at
1. Den reviderede betalingsvedtægt for Novafos Spildevand godkendes.

Sagens forløb
10/11/2026 Klima- og Miljøudvalget
Indstilles til godkendelse

Investeringsaftale med Novafos for 2027
Tidligere behandling
Klima- og Miljøudvalget den 2. juni 2026 Punkt 15

Indhold
Sammendrag
Investeringsaftalen skal bidrage til at synliggøre parternes fælles forventninger til mål og
resultatkrav samt investeringer og serviceniveau og er udarbejdet på baggrund
af ejerstrategien for Novafos og mål i kommunens sektorplaner.
Afrapportering af Investeringsaftalen for 2025 viser, at der generelt har været god fremdrift i
projekterne i 2025. De fleste punkter i aftalen er i mål, enkelte er forsinket eller afventer andre
interessenters deltagelse.
Administrationen indstiller, at Investeringsaftalen for 2027 med Novafos godkendes.

Center for By og Miljø indstiller, at

1. Investeringsaftalen for Novafos for 2027 godkendes.
2. Investeringsaftale for Måløv Rens for 2027 godkendes.

Sagens forløb
10/11/2026 Klima- og Miljøudvalget
Indstilles til godkendelse

Grønt regnskab 2025
Tidligere behandling
Udvalget for Grøn Omstilling den 6. oktober 2026 Punkt 3

Indhold
Sammendrag
Grønt Regnskab 2025 gør status for udviklingen i Ballerup Kommunes CO₂-udledning,
energiforbrug, udviklingen indenfor affald og transport samt for implementeringen af
klimahandleplanens 68 tiltag med i alt 109 delmål.
Regnskabet viser, at den samlede CO₂-udledning faldt med godt 4 pct. fra 2024 til 2025 og er
nu godt 55 pct. lavere end i 1990.
Administrationen indstiller, at Grønt Regnskab 2025 med bilag godkendes, og at delmålet om
energibesparelser hos virksomheder (tiltag 3.7) annulleres.

Center for By og Miljø indstiller, at
1. Grønt Regnskab 2025 med bilag godkendes.
2. Tiltag 3.7 Virksomheder, energirenoveringer og energibesparelser annulleres.

Sagens forløb
10/11/2026 Klima- og Miljøudvalget
Indstilles til godkendelse

Ændringer i Almenboligloven vedrørende grundkapitallån
Indhold
Sammendrag
Folketinget har den 27. august 2026 vedtaget Lovforslag 18 2025-26, gældende fra september
2026, der indeholder en række ændringer i almenboligloven. En af de væsentligste ændringer
er, at Kommunalbestyrelsen i en række kommuner med særlige høje boligpriser, herunder
Ballerup, kan godkende, at maksimumbeløbet (den højeste anskaffelsessum pr. kvadratmeter,
som staten tillader, hvis byggeriet skal opføres som almene boliger med offentlig støtte) for
nybyggeri af almene boliger kan overskrides med op til 10 procent. Beløbet, som
maksimumbeløbet overskrides med, finansieres ved et grundkapitallån (tillægslån) fra
kommunen.
Med sagen her, ønsker administrationen at orientere om de nye regler, og det indstilles at
Ballerup Kommune generelt og fremadrettet er indstillet på at yde det det ekstra
grundkapitallån, som de nye regler giver mulighed for.

Center for By og Miljø indstiller, at
1. Der gives mulighed for, at almene boliger ved nybyggeri, som
overskrider maksimumbeløbet, kan finansieres ved et kommunalt tillægslån.

Sagens forløb
11/11/2026 Socialudvalget
Indstilles til godkendelse

Beskæftigelsesstrategi
Tidligere behandling
Uddannelses-, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 15. september 2026 Punkt 5

Indhold
Sammendrag
Uddannelses-, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget behandlede i september 2026 første
udkast til den reviderede beskæftigelsesstrategi og tilhørende fokusområder. På baggrund af
udvalgets drøftelse og de gennemførte høringer forelægges den reviderede
beskæftigelsesstrategi nu til godkendelse.

Center for Social og Arbejdsmarked indstiller, at
1. Den reviderede beskæftigelsesstrategi godkendes.

Sagens forløb
17/11/2026 Uddannelses-, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget
Indstilles til godkendelse

Børnesagsbarometer 2026
Indhold
Sammendrag
Ankestyrelsen har den 22. oktober 2026 offentliggjort Børnesagsbarometret for 2026.
Med denne sag orienteres der om resultaterne generelt for Børnesagsbarometret.
Administrationens plan for indsatser på området forelægges til godkendelse af
Kommunalbestyrelsen.

Center for Børne- og Ungerådgivning indstiller, at
1. Børnesagsbarometret 2026 tages til efterretning.
2. Der ikke iværksættes nye foranstaltninger som opfølgning på Børnesagsbarometret

Sagens forløb
17/11/2026 Børne- og Skoleudvalget
Indstillingens punkt 1: Taget til efterretning.
Indstillingens punkt 2: Indstilles til godkendelse.
Børne- og Skoleudvalget bemærker, at Ankestyrelsen selv påpeger, at resultaterne af
børnesagsbarometeret ikke kan bruges til at beskrive kvaliteten af den enkelte kommunes
sagsbehandling. På den baggrund ønsker Børne- og Skoleudvalget at påpege det
uproportionale i, at Ankestyrelsen stiller krav til Kommunalbestyrelsen om at behandle
resultaterne og tage stilling til, hvilke foranstaltninger Kommunalbestyrelsen ønsker at
iværksætte.

Forslag om permanent lukning af Børnehuset Regnbuen - efter høring
Tidligere behandling
Børne- og Skoleudvalget den 18. august 2026 Punkt 13

Indhold
Sammendrag
Forslag om at Børnehuset Regnbuen lukkes permanent, og at bygningerne kan anvendes
til andre kommunale formål, har været i høring hos MED-udvalg, bestyrelser og faglige
organisationer i perioden fra den 19. august 2026 til den 14. oktober 2026.
Der er indkommet høringssvar fra distrikt Hedegårdens forældrebestyrelse, MED-udvalg samt
BUPL. Alle høringsparter ønsker, at Børnehuset Regnbuen lukkes permanent, men at
bygningen fremadrettet anvendes som aflastnings- og aktivitetslokaler til distriktets øvrige
børnehuse.
Administrationen indstiller på baggrund af en vurdering af kapacitetsbehovet i distriktet en
permanent lukning af Børnehuset Regnbuen og anvendelse af bygningen til andre kommunale
formål.

Center for Dagtilbud, Skoler og Klubber og Center for Ejendomme indstiller, at
1. Forslag om at Børnehuset Regnbuen lukkes permanent, og at bygningerne kan
anvendes til andre kommunale formål, jf. scenarie 1, godkendes.

Sagens forløb
17/11/2026 Børne- og Skoleudvalget
Indstilles ikke til godkendelse.
Børne- og Skoleudvalget indstiller, at Børnehuset Regnbuen lukkes permanent, men bevares
som en pædagogisk kapacitet til gavn for alle distrikterne i Ballerup Kommune. Indtil

udvidelserne af Børnehuset Globen og Børnehuset Birkegården er færdiggjort, anvendes
kapaciteten som aflastnings- og aktivitetslokaler i distrikt Hedegården.

Bedre fysiske rammer på Baltorpskolen, afdeling Rugvænget anlægsregnskab
Tidligere behandling
Kommunalbestyrelsen den 27. oktober 2025 Punkt 16

Indhold
Sammendrag
Arbejdet vedrørende projekt nr. A301010 'Bedre fysiske rammer på Baltorpskolen –
Rugvænget' er færdigt, og anlægsregnskabet indstilles til godkendelse.

Center for Ejendomme indstiller, at
1. Regnskab for anlægsbevilling for projekt nr. A301010 'Bedre fysiske rammer på
Baltorpskolen – Rugvænget' godkendes.

Elevator under Ballerup Station - anlægsregnskab
Tidligere behandling
Kommunalbestyrelsen den 15. december 2025 Punkt 28

Indhold
Sammendrag
Arbejdet vedr. projekt nr. A230001 Elevator under Ballerup Station er færdigt, og
anlægsregnskabet indstilles til godkendelse.

Center for By og Miljø indstiller, at
1. Anlægsregnskabet for projekt nr. A230001 Elevator under Ballerup Station
godkendes.

Sagens forløb
10/11/2026 Klima- og Miljøudvalget

Indstilles til godkendelse

Fordeling og bevilling af midler til totalberedskab - anlægsbevilling
Tidligere behandling
Kommunalbestyrelsen den 29. september 2025 Punkt 30

Indhold
Sammendrag
Kommunalbestyrelsen skal godkende frigivelsen af det samlede rådighedsbeløb på A652101
"Ekstraordinære kommunale beredskabsindsatser" til henholdsvis Beredskab Øst og til
anvendelse i Ballerup Kommune til yderligere indkøb af nødgeneratorer samt til klargøring af
betondækningsgrave. Kommunalbestyrelsen skal desuden godkende fordelingen af midler fra
aftale mellem regeringen og KL om totalberedskab mellem Beredskab Øst og
ejerkommunerne.

Center for Politik og Organisation indstiller, at
1. Fordelingen af midler mellem Beredskab Øst og ejerkommunerne godkendes, med
en bevilling på 1,5 mio. kr. til Beredskab Øst og en bevilling på 1,1 mio. kr. til indkøb
af yderligere generatorer samt klargøring af betondækningsgrave i Ballerup
Kommune.
2. Der gives en anlægsbevilling på samlet 2,6 mio. kr. på projekt nr. A652101
Ekstraordinære kommunale beredskabsindsatser.

Godkendelse af referat (underskriftside)
BESLUTNINGEN TRÆFFES AF
Økonomiudvalget

For at godkende referatet for dette møde skal alle medlemmer af udvalget klikke på
"Godkendt".

Videre proces

Såfremt scenarie 1 vedtages, vil bygningerne fortsat benyttes som aflastning i distrikt
Hedegården, imens ombygningerne i børnehusene Globen og Birkegården pågår. Når disse

arbejder er gennemført, juli 2027, vil Regnbuen ikke længere blive anvendt til
aflastningskapacitet i distrikt Hedegården.
Hvis Regnbuen ikke længere skal anvendes som aflastningskapacitet, vil bygningen indgå i en
tværgående ejendomsstrategisk vurdering af kommunens samlede ejendomsportefølje.
Administrationen vil afdække mulighederne for anden anvendelse med henblik på at
understøtte øvrige kommunale behov og sikre den bedst mulige udnyttelse af de kommunale
kvadratmeter. Som led i denne vurdering vil der også blive taget stilling til, om ejendommen
kan afhændes, såfremt der ikke identificeres et relevant kommunalt behov.
Afhængig af den fremtidige anvendelse vi administrationen forelægge en sag, såfremt der er
behov for investering i ombygning, tilpasning eller stillingtagen til afhænding.

Økonomiske konsekvenser og finansiering
Der er samlet afsat 1,5 mio. kr. til etablering af liggehal til Børnehuset Regnbuen, hvoraf det er
brugt ca. 0,3 mio. kr. En permanent lukning af Børnehuset Regnbuen vil, uanset valg af
scenarie 1 eller scenarie 2, medføre en tilbageførsel på ca. 1,2 mio. kr.
Indstillingen medfører, at udgiften til en pædagogisk leder i distriktet svarende til 735.000
kroner kan spares. Disse midler tilbageføres til ramme 30.50 og kan dermed anvendes til andre
initiativer på dagtilbudsområdet.
Såfremt det besluttes at genåbne Regnbuen som selvstændigt børnehus (scenarie 3), skal
budgettet til liggehallen og eventuelle udgifter til nødvendige bygningsmæssige tiltag af
eksisterende bygninger kvalificeres.

Bilag

  • 7 bilag, heraf 1 anbefales
  • BESLUTNINGEN TRÆFFES AF
  • Økonomiudvalget
  • 4 bilag, heraf 2 anbefales og 2 tilføjet efter mødet
  • BESLUTNINGEN TRÆFFES AF
  • Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget
  • 2 bilag, heraf 1 anbefales
  • BESLUTNINGEN TRÆFFES AF
  • Kommunalbestyrelsen
  • 2 bilag, heraf 2 anbefales
  • BESLUTNINGEN TRÆFFES AF
  • Kommunalbestyrelsen
  • 6 bilag, heraf 3 anbefales
  • BESLUTNINGEN TRÆFFES AF
  • Kommunalbestyrelsen
  • 1 bilag, heraf 0 anbefales
  • BESLUTNINGEN TRÆFFES AF
  • Kommunalbestyrelsen
  • 4 bilag, heraf 2 anbefales og 1 internt
  • BESLUTNINGEN TRÆFFES AF
  • Kommunalbestyrelsen
  • 2 bilag, heraf 1 anbefales
  • BESLUTNINGEN TRÆFFES AF
  • Kommunalbestyrelsen
  • 3 bilag, heraf 2 anbefales
  • BESLUTNINGEN TRÆFFES AF
  • Kommunalbestyrelsen
  • 2 bilag, heraf 2 anbefales
  • BESLUTNINGEN TRÆFFES AF
  • Kommunalbestyrelsen
  • 0 bilag
  • BESLUTNINGEN TRÆFFES AF
  • Kommunalbestyrelsen
  • 6 bilag, heraf 4 anbefales
  • BESLUTNINGEN TRÆFFES AF
  • Kommunalbestyrelsen
  • 2 bilag, heraf 0 anbefales
  • BESLUTNINGEN TRÆFFES AF
  • Kommunalbestyrelsen
  • 4 bilag, heraf 1 anbefales
  • BESLUTNINGEN TRÆFFES AF
  • Kommunalbestyrelsen
  • 1 bilag, heraf 0 anbefales
  • BESLUTNINGEN TRÆFFES AF
  • Kommunalbestyrelsen
  • 1 bilag, heraf 0 anbefales.
  • BESLUTNINGEN TRÆFFES AF
  • Kommunalbestyrelsen
  • 1 bilag, heraf 0 anbefales
  • BESLUTNINGEN TRÆFFES AF
  • Kommunalbestyrelsen

Kilde: Ballerup Kommune, Økonomiudvalget, dagsorden fra mødet tirsdag 24. november 2026, punkt 23. Læs den originale sag hos kommunen.