Forberedelse til ny Folkesundhedslov

Indstilling

Direktionen indstiller at
Ældre- og Sundhedsudvalget bidrager med input til og godkender det videre
arbejde med forberedelsen til den nye folkesundhedslov.

Sagsfremstilling

Ifølge Sundheds- og Kirkeministeriet forventes en ny folkesundhedslov at træde i kraft 1. juli
2027. Det forventes, at de overordnede mål med den kommende folkesundhedslov bliver at
fremme danskernes sundhed, mindske uligheden i sundhed samt styrke den strukturelle
forebyggelse i kommunerne. Strukturel forebyggelse defineres som sundhedsfremme og
forebyggelse, der gennem rammer, regulering og styring er med til at påvirke borgernes
sundhed.
Det forventes ligeledes, at loven vil fastlægge en ramme for kommunens tiltag og indsatser på
forebyggelsesområdet samt stille krav til kommunerne om at styrke det tværgående
samarbejde, både internt på tværs af kommunens fagcentre og eksternt med civilsamfundet,
almene boligorganisationer, virksomheder og øvrige lokale aktører.

Kommunens nuværende styringsgrundlag, prioriteringer og organisering i arbejdet med
folkesundhed
I Bornholms Regionskommune udgøres styringsgrundlaget for folkesundhedsarbejdet af:
1. Bornholms Regionskommunes Folkesundhedspolitik. Denne beskriver de overordnede
politiske prioriteringer for arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme.
Folkesundhedspolitik Bornholm maj2019.indd
2. Folkesundhedsstrategi for Bornholm 2023-2025. Med udgangspunkt i politikken
beskrives kommunens aktuelle strategiske prioriteringer. Folkesundhedsstrategi
Bornholm 2023 2025.inddStrategiperioden er forlænget (Social- og Sundhedsudvalget
3.11.2025), indtil den nye folkesundhedslov træder i kraft.
3. Handleplaner, som alle kommunens centre har udarbejdet. Heri beskriver de forskellige
centre, hvordan de vil arbejde med folkesundhed.

Kommunens prioriteringer kvalificeres løbende på baggrund af aktuel viden og relevant data herunder resultaterne fra sundhedsprofilen, som gennemføres nationalt og regionalt hvert
fjerde år.
De nuværende prioriteringer i Bornholms Regionskommunes Folkesundhedspolitik er inddelt i
seks fokusområder og en række forskellige tilgange til måden at arbejdet med folkesundhed.
De seks fokusområder er mental sundhed, rygning, social ulighed, alkohol, overvægt og
bevægelse. De beskrevne tilgange er sunde rammer, forebyggelse tidligt i livet, tilbud målrettet
socialt udsatte borgere, borgerinddragelse, samarbejde med foreninger, erhvervslivet m.m.
De nuværende prioriteringer i den tilhørende folkesundhedsstrategi er ni større, tværgående
indsatser, som den foregående kommunalbestyrelse samt politiske fagudvalg har valgt at
prioritere højt i strategiperioden:
1. Mental sundhed
2. En sund vægtudvikling
3. Ensomhed blandt ældre
4. De små børns Bornholm
5. Røg- og rusfri skoletid
6. Fælles tilbagevendende aktivitetsdag
7. Sundhed og trivsel i BRK som arbejdsplads
8. Områdefornyelse
9. Ungdomsmodtagelsen.
Herudover er det et krav, at alle centre har prioriterede og målrettede indsatser, der på
forskellig vis har til formål at øge den mentale sundhed. Hertil kommer et skærpet fokus på
social ulighed og fokus på søvn og brug af skærme.
En central del af kommunens arbejde med folkesundhed er forankret i Center for Sundhed og

Omsorg, hvor der er afsat ressourcer svarende til ca. tre årsværk. Disse ressourcer bruges
primært på at udvikle og drive forskellige forebyggelsestilbud og indsatser. Nogle af disse tilbud
og indsatser udvikles og drives internt, mens andre udvikles og drives på tværs af kommunens
centre og i samarbejde med civilsamfundet og øvrige relevante aktører.
Folkesundhed skabes langt fra alene gennem målrettede sundhedsindsatser. De enkelte
fagcentres aktiviteter, rammer og fællesskaber bidrager væsentligt til bornholmernes sundhed
og trivsel, selvom de ofte har et andet primært formål og ikke nødvendigvis omtales eller
opfattes som sundhedsindsatser. Det gælder eksempelvis områdefornyelsesprojekter, der
styrker lokale fællesskaber. Det gælder også fritidspas, der fremmer deltagelse i foreningslivet.
Herudover kan nævnes pædagogiske indsatser på plejecentre, som iværksættes mhp. at øge
livskvaliteten blandt beboerne osv. Ovenstående eksempler understreger, at folkesundhed
kræver samarbejde på tværs af kommunens samlede opgavevaretagelse og i vid udstrækning
udfoldes i samarbejde med civilsamfundet.
For at sikre ledelsesmæssigt fokus og opbakning til det tværgående folkesundhedsarbejde,
blev der nedsat et koordinerende sundhedsforum på tværs af kommunens centre. I praksis har
forummets aktiviteter dog været sat i bero.

Forslag til ændringer i kommunens styringsgrundlag, prioriteringer og organisering
efter folkesundhedsloven træder i kraft
Sundhedsprofilen 2025, der blev offentliggjort i marts 2026, peger på en række udfordringer,
som også gør sig gældende på Bornholm. Administrationen vurderer, at særligt unges mentale
sundhed, herunder stress og mistrivsel, unges brug af nikotin samt overvægt bør indgå i
kommunens videre arbejde med folkesundhed.
Disse udfordringer kræver tværgående og langsigtede indsatser, hvorfor det foreslås, at der på
Ældre- og Sundhedsudvalgets møder gennemføres en række temadrøftelser om disse emner.
Det er hensigten, at disse blandt andet skal bidrage til at skabe et fælles vidensgrundlag og
understøtte det kommende arbejde med at revidere og videreudvikle kommunens fremtidige
styringsgrundlag for folkesundhedsarbejdet.
Den kommende folkesundhedslov forventes at fastlægge både de overordnede mål og rammer
for kommunernes arbejde med folkesundhed. Derfor anbefales det, at en revision af
kommunens styringsgrundlag afventer lovens ikrafttræden, så styringsgrundlaget kan tilpasses
de nye nationale rammer.
Når styringsgrundlaget skal revideres foreslår administrationen samtidig en forenkling. Konkret
foreslås det, at den kommende folkesundhedspolitik i høj grad baseres på de mål og rammer,
som defineres i folkesundhedsloven. Folkesundhedsstrategien og handleplaner kan erstattes
af et begrænset antal politisk prioriterede indsatsområder, som bør løftes på tværs af
kommunens centre.
De politisk prioriterede indsatsområder anbefales fremover genbesøgt hvert fjerde år i
forbindelse med offentliggørelsen af Den Nationale Sundhedsprofil.

Folkesundhedsindsatsen foreslås organiseret i arbejdsgrupper omkring de til enhver tid politisk
prioriterede indsatsområder.

Den konkrete organisering af folkesundhedsarbejdet i kommunen fastlægges, når
folkesundhedsloven er trådt i kraft, og de planlagte temadrøftelser er gennemført. Herefter
udarbejder administrationen et forslag til en hensigtsmæssig organisering med deltagelse af
civilsamfundet og relevante fagcentre. Forslaget præsenteres efterfølgende for udvalget.

Proces i arbejdet med forberedelse til ny folkesundhedslov
Administrationen lægger op til følgende videre proces:
Den 29. oktober 2026 afholdes et borgerarrangement, hvor en medarbejder fra
forskerteamet bag Sundhedsprofilen 2025 vil præsentere de bornholmske resultater.
Administrationen vil på efterfølgende møder i Ældre- og Sundhedsudvalget lægge op til
temadrøftelser om forebyggelsesarbejde, mental sundhed, nikotin og vægt i balance.
Udarbejdelse/revision af kommunens folkesundhedspolitik og herunder stillingtagen til
underliggende strategier og handleplaner.

Økonomiske konsekvenser
Der er ingen direkte økonomiske konsekvenser forbundet med denne sag.

Beslutning

Godkendt med den præcisering, at det omtalte borgerarrangement rykkes til det nye år.
Sagen sendes til orientering i Kultur- og Lokalsamfundsudvalget og KLU inddrages i
planlægningen af den videre proces.

Udvalget drøftede principperne for det videre arbejde: at sundhed skabes overalt og i
fællesskab, samt at fokus på årsager frem for symptomer skal være et strategisk sigte.
Udvalget drøftede desuden, hvilke virkemidler der kan understøtte arbejdet.