Bornholm
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsTårnbyVallensbækViborgVordingborgAlle kommuner

Besluttet 6. oktober, Kunst- og Kulturhistorisk Råd, Bornholm

Ansøgning om tilskud til projekt "Fællesværket Livstid"

Ann Charlott Skogøy søger om et tilskud på 34.375 kr. til at gennemføre projekt ”Fællesværket Livstid”. Det fremgår af ansøgningen, at projektet går ud på, at 85 kvinder over 60 år skal skabe et fælles et kunstværk faciliteret af kunsthåndværkerne Ann Charlott Skogøy og Iben Birch Bech.

Kultur og fritid

Kort fortalt

Hvem
Kunst- og Kulturhistorisk Råd, Bornholms Regionskommune
Hvornår
Tirsdag 6. oktober 2026
Status
Besluttet. Rådet bevilger det ansøgte beløb på 34.375 kr.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Ann Charlott Skogøy søger om et tilskud på 34.375 kr. til at gennemføre projekt ”Fællesværket
Livstid”.
Det fremgår af ansøgningen, at projektet går ud på, at 85 kvinder over 60 år skal skabe et
fælles et kunstværk faciliteret af kunsthåndværkerne Ann Charlott Skogøy og Iben Birch Bech.
Projektideen udspringer af et tidligere samarbejde med BOFA og HEPHAESTUS-projektet,
hvor kunsthåndværkerne faciliterede en workshop om affaldstekstiler og fælles broderi.
Ansøger oplyser, at kunstværket skabes i et workshopforløb fra slutningen af februar til
begyndelsen af april 2027. 25 kvinder deltager i hele processen, mens yderligere ca. 60
kvinder forventes at medvirke i en afsluttende offentlig workshopweekend, hvor værket
færdiggøres.
Ansøger fortæller, at projektet udforsker affaldstekstiler som kunstnerisk materiale og giver
deltagerne en praktisk og sanselig måde at engagere sig i Bornholms Zero Waste-vision.
Deltagerne arbejder med indsamling, udvælgelse og bearbejdning af kasserede tekstiler og
introduceres til materialekvalitet, farver, teksturer, komposition og kunstneriske teknikker.
Det fremgår af ansøgningen, at det færdige kunstværk udstilles på Bornholms Kunstmuseum
frem til slutningen af september. Projektet er knyttet til Bornholms Kunstmuseums udstilling
”Livstid – modne kvinder i kunsten”, som formidler historien om kvindelige kunstneres vilkår
gennem tiden. Inspireret af udstillingens tema har dette projekt til formål at synliggøre nutidens
ældre kvinder i det offentlige rum gennem deres fælles indsats og fælles værk.
Projektet gennemføres i et samarbejde med Iben Birch Bech, BOFA og Bornholms
Kunstmuseum.

Økonomi

Det samlede budget er på 65.000 kr. og består primært af udgifter til kunstnerhonorar,
lokaleleje, administration og materialer. Der budgetteres med en deltagerbetaling på 15.625 kr.
(25 deltagere x 625 kr.) og en medfinansiering fra Bornholms Kunstmuseum på 15.000 kr.
Restbeløbet på 34.275 kr. søges finansieret ved hjælp af tilskud.
Ansøger oplyser, at der også vil blive søgt om tilskud fra øvrige fonde.

Beslutning

Rådet bevilger det ansøgte beløb på 34.375 kr.
Tine Nygaard og Jacob Bjerring-Hansen deltog ikke i behandlingen af punktet på grund
af inhabilitet.

Kilde: Bornholms Regionskommune, Kunst- og Kulturhistorisk Råd, referat fra mødet tirsdag 6. oktober 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.