Besluttet 8. oktober, Kommunalbestyrelsen, Bornholm
Frister for tilmelding til og udtræden af juniormesterlæreordningen
Direktionen indstiller, at a) 1. maj fastsættes som frist for tilmelding til juniormesterlære for det kommende skoleår b) 1. marts fastsættes som frist for elevers anmodning om overgang fra juniormesterlære til almindelig undervisning i 9. klasse, og c) beslutningskompetencen delegeres til …
Kort fortalt
- Hvem
- Kommunalbestyrelsen, Bornholms Regionskommune
- Hvornår
- Torsdag 8. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Godkendt. Liste O kan ikke medvirke, idet de ønsker at a) 1. maj fastsættes som frist for tilmelding til juniormesterlære b) 1. marts fastsættes som frist for elevers anmodning om overgang fra juniormesterlære til almindelig undervisning i 9. klasse, og beslutningskompetencen til fremadrettet at ændre de politiske fastsætte frister for tilmelding til og overgang fra juniormesterlære, vil ligge i børne og skole udvalget.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktionen indstiller, at
a) 1. maj fastsættes som frist for tilmelding til juniormesterlære for det kommende
skoleår
b) 1. marts fastsættes som frist for elevers anmodning om overgang fra
juniormesterlære til almindelig undervisning i 9. klasse, og
c) beslutningskompetencen delegeres til administrationen til fremadrettet at fastsætte
de årlige frister for tilmelding til og overgang fra juniormesterlære inden for
rammerne af bekendtgørelsen om juniormesterlære
Behandling i Børne- og Skoleudvalget 23. september 2026
a) Anbefales
b) Anbefales
c) Anbefales
Sagsfremstilling
Juniormesterlæreordningen er en mulighed for elever i 8. og 9. klasse for at kombinere
undervisning i folkeskolen med praktiske forløb uden for skolen.
Efter bekendtgørelse nr. 322 af 20. marts 2025 om juniormesterlære, § 3 kan
Kommunalbestyrelsen forud for hvert skoleår fastsætte frister for, hvornår en elev senest skal
have tilmeldt sig juniormesterlære for at have krav på at deltage i ordningen i det pågældende
skoleår.
Derudover kan Kommunalbestyrelsen fastsætte en frist for, hvor sent en elev i 9. klasse kan
anmode om at vende tilbage til almindelig undervisning og fortsat have krav på dette i det
pågældende skoleår.
Mange kommuner har besluttet frister for juniormesterlæreordningen.
Forslaget om at fastsætte fælles frister for tilmelding til og overgang fra juniormesterlære er
rejst på baggrund af et ønske fra Hans Rømer Skolen om at skabe større forudsigelighed i
planlægningen af juniormesterlæreforløbene, samarbejdet med Campus Bornholm og
modtagelsen af eleverne.
Administrationen har forud for anbefalingen af frister indhentet erfaring fra andre kommuner og
afholdt møde med ledelsen på Hans Rømer Skolen. De foreslåede frister har været drøftet i
Centerledelsen og er godkendt af Centerledelsen.
Fristerne skal sikre en hensigtsmæssig og forudsigelig planlægning af
juniormesterlæreforløbene. Det er nødvendigt at have tilstrækkelig tid til blandt andet at afklare
elevens forløb, etablere samarbejde med praktiksteder og øvrige samarbejdspartnere samt
tilrettelægge skolens undervisning og øvrige ressourcer.
En fast frist vil samtidig give elever, forældre, skoler og samarbejdspartnere en tydelig ramme
for planlægningen.
Frist for tilmelding
Administrationen foreslår, at 1. maj fastsættes som frist for tilmelding til juniormesterlære.
En elev, der tilmelder sig senest den 1. maj, vil dermed have krav på at deltage i
juniormesterlære, forudsat at de øvrige betingelser for deltagelse er opfyldt.
Efter fristen har eleven ikke et krav på at deltage i juniormesterlære i det pågældende skoleår.
En eventuel senere deltagelse vil derfor bero på en konkret vurdering af, om det er muligt at
etablere et hensigtsmæssigt forløb.
Frist for overgang til almindelig undervisning
Elever, der deltager i juniormesterlære i 9. klasse, skal have mulighed for at vende tilbage til
almindelig undervisning.
Administrationen foreslår, at 1. marts fastsættes som frist for, hvornår en elev senest kan
anmode om at overgå til almindelig undervisning og fortsat have krav på at kunne gennemføre
skoleåret i den almindelige undervisning.
Fristen giver skolerne mulighed for at planlægge den resterende del af skoleåret og sikrer
eleven en tydelig og forudsigelig mulighed for at vende tilbage til den almindelige undervisning.
Administrationen vurderer, at de foreslåede frister skaber en hensigtsmæssig balance mellem
elevernes mulighed for at benytte juniormesterlære og skolernes behov for at kunne planlægge
og tilrettelægge undervisningen og de praktiske forløb.
De foreslåede frister følger den adgang, som bekendtgørelsen giver Kommunalbestyrelsen til
at fastsætte lokale frister.
Delegation af kompetencen til administrationen
Da juniormesterlære er en ny ordning, og rammerne for ordningen kan ændre sig, vurderer
administrationen, at det er hensigtsmæssigt, at Kommunalbestyrelsen ikke skal træffe
beslutning om de konkrete frister hvert skoleår.
Det foreslås derfor, at Kommunalbestyrelsen delegerer beslutningskompetencen til
administrationen, således at administrationen fremadrettet kan fastsætte de konkrete årlige
frister for tilmelding til juniormesterlære og overgang til almindelig undervisning.
Delegationen omfatter således den konkrete fastsættelse af fristerne for det enkelte skoleår og
skal ske inden for de rammer, der følger af den til enhver tid gældende lovgivning og
bekendtgørelse om juniormesterlære.
Administrationen vil ved fastsættelsen af de årlige frister tage hensyn til blandt andet skolernes
behov for planlægning, elevernes og forældrenes mulighed for at træffe et informeret valg samt
eventuelle ændringer i lovgivningen eller ordningens tilrettelæggelse.
Økonomiske konsekvenser
Sagen forventes ikke at medføre økonomiske konsekvenser.
Beslutning
Godkendt.
Liste O kan ikke medvirke, idet de ønsker at
a) 1. maj fastsættes som frist for tilmelding til juniormesterlære
b) 1. marts fastsættes som frist for elevers anmodning om overgang fra
juniormesterlære til almindelig undervisning i 9. klasse, og
beslutningskompetencen til fremadrettet at ændre de politiske fastsætte frister for
tilmelding til og overgang fra juniormesterlære, vil ligge i børne og skole udvalget
Kilde: Bornholms Regionskommune, Kommunalbestyrelsen, referat fra mødet torsdag 8. oktober 2026, punkt 10. Læs den originale sag hos kommunen.