Besluttet 20. oktober, Musik- og Teaterrådet, Bornholm
Ansøgning om tilskud til Cirkus i Soldalen 2027
Foreningen Cirkus i Soldalen søger om et tilskud på 50.000 kr. til Cirkus i Soldalen 2027. Festivalen finder sted den 15.-16. maj 2027. Det fremgår af ansøgningen, at festivalen præsenterer en bred vifte af både danske og internationale nycirkuskunstnere med naturen som kulisse.
Kort fortalt
- Hvem
- Musik- og Teaterrådet, Bornholms Regionskommune
- Hvornår
- Tirsdag 20. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Rådet bevilger et tilskud på 30.000 kr.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Foreningen Cirkus i Soldalen søger om et tilskud på 50.000 kr. til Cirkus i Soldalen 2027.
Festivalen finder sted den 15.-16. maj 2027.
Det fremgår af ansøgningen, at festivalen præsenterer en bred vifte af både danske og
internationale nycirkuskunstnere med naturen som kulisse. I 2027 har festivalen 10-års
jubilæum. Det vil blive markeret med en kunstnerisk ambitiøs udgave af festivalen og åbning af
et nyt tilbud: Troldestien – Gøglertroldefamiliens skov.
Ifølge ansøger er jubilæet en anledning til at samle det bedste fra festivalens første ni udgaver
og samtidig invitere nye kunstnere og værker med. Programmet forventes at rumme både
humoristiske, akrobatiske, poetiske og samfundsreflekterende værker inden for nycirkus, fysisk
teater og performancekunst.
Ansøger oplyser, at Troldestien er en ca. 800 meter lang oplevelsessti, der rummer
aktivitetsområder, cirkuselementer, naturformidling og kunstneriske installationer inspireret af
Bornholms fortællinger om de underjordiske. Troldestien vil blive åbnet under festivalen med
aktiviteter, workshops og kunstneriske indslag. Stien skal fremadrettet kunne besøges gratis
året rundt af lokale, familier, skoler, institutioner, foreninger og besøgende på Bornholm.
Ansøger fortæller, at festivalens 10-års jubilæum afspejler festivalens udvikling og er dermed
ikke kun en fejring af de første 10 år, men også begyndelsen på en ny fase for Cirkus i
Soldalen.
Det fremgår af ansøgningen, at festivalen tidligere har samlet næsten 1.000 deltagere.
Økonomi
Det samlede budget er på 500.000 kr. og består primært af udgifter til kunstnerhonorar,
transport, kost og logi, markedsføring, materialer og produktion. Der budgetteres med 110.000
kr. i entréindtægter, 35.000 kr. i salgsindtægter, 45.000 kr. i sponsorater og 260.000 kr. i
fondsmidler samt et kommunalt tilskud på 50.000 kr.
Ansøger oplyser, at der ikke er udsendt flere ansøgninger på nuværende tidspunkt.
Beslutning
Rådet bevilger et tilskud på 30.000 kr.
Kilde: Bornholms Regionskommune, Musik- og Teaterrådet, referat fra mødet tirsdag 20. oktober 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.