Besluttet 26. august, Beskæftigelses-, Handicap- og Socialudvalget, Brøndby
Brøndby Kommunes etablering af psykiatrisk afklaringsplads
Som led i 10-årsplan for Psykiatrien er der fremsat et lovforslag, som forpligter kommunerne til at tilbyde midlertidigt afklaringsophold til personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne efter udskrivning fra sygehuspsykiatrien, hvis personen har behov for sociale indsatser, der kræver nærmere afklaring.
Kort fortalt
- Forslaget
- Kommunalbestyrelsen godkender, at der indgås et samarbejde med Kløverengen
- Orienteringen tages til efterretning.
- Hvem
- Beskæftigelses-, Handicap- og Socialudvalget, Brøndby Kommune
- Hvornår
- Onsdag 26. august 2026
- Status
- Besluttet. Indstillingen anbefales. Orientering om Pioner – Fælles om Lokal Sundhed Indstillingen anbefales.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,
1. at Kommunalbestyrelsen godkender, at der indgås et samarbejde med Kløverengen
om etableringen af en afklaringsplads til Brøndbyborgere.
Børne-, Kultur- og Idrætsforvaltningen og Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,
1. at orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Som led i 10-årsplan for Psykiatrien skal kommunerne etablere afklaringspladser fra 1.
januar 2027 målrettet borgere, der udskrives fra psykiatrien, og hvor der er behov for
afklaring af, hvilke socialfaglige indsatser borgeren har brug for. Opholdstiden er op til 55
dage.
Social- og Boligministeriet har udarbejdet et lovforslag L 91 (Pligt til at oprette
afklaringspladser), som blev fremsat 18-12-2025 og førstebehandlet 13-01-2026. 2. og 3.
behandling var sat til marts, hvor der kom valg.
Derfor forventes lovforslaget vedtaget i efteråret 2026, og at Brøndby Kommune modtager
1,2 mio. kr. årligt i DUT midler til håndtering af opgaven.
Side 1
Målgruppen er ikke fuldt defineret, men der lægges op til, at borgerne udover at have været
indlagt i psykiatrien også skal være bosiddende i egen bolig. Tilbuddet er altså ikke målrettet
borgere, der bor i botilbud eller på andre opholdstilbud.
Afklaringspladsen skal, som tilbud, godkendes af Socialtilsynet.
På tværs af Sundhedsråd Amager og Vestegnen har kommunerne drøftet behov og
muligheder for etablering af afklaringspladser på tværs af kommunerne. Med henvisning til
målgruppen, den korte afklaringsperiode og tidligere erfaringer blev det aftalt, at alle
kommuner i første omgang etablerer én plads.
De tværkommunale drøftelser omkring at oprette et større antal pladser på tværs af flere
kommuner vil blive genbesøgt i løbet af 2027, når den endelige lovgivning er på plads, og
der er gjort de første erfaringer med pladserne.
Nogle af kommunerne har § 107 tilbud og kan således bruge én af disse pladser til
afklaringsplads, hvorimod andre, der ikke har relevante tilbud, enten selv skal etablere en
plads eller indgå et samarbejde om at købe eller oprette pladser.
Da Brøndby Kommune ikke har et tilbud, som det ville være relevant at etablere en plads på,
har forvaltningen kontaktet det kommunale tilbud Kløverengen i Vallensbæk. Det er et tilbud
med midlertidige pladser, som Brøndby Kommune i forvejen gør brug af, når det skal
afklares, om en borger kan klare sig selv i egen bolig eller skal tilbydes en plads på et
psykiatrisk botilbud.
Kløverengen har meldt positivt tilbage, og der vil blive taget politisk stilling til ønsket om
samarbejde i Vallensbæk Kommune den 25. august.
Såfremt det politisk godkendes, at Kløverengen opretter en plads til borgere fra Brøndby
Kommune, og Brøndby Kommune takker ja til samarbejdet, vil der blive etableret en plads.
Pladsen vil være en helårsplads, dvs. den vil stå tom, når der ikke er en borger fra Brøndby,
der har behov for pladsen. Muligheden for en tom plads vil også gøre sig gældende, hvis
pladsen oprettes i eget regi eller købes et andet sted.
Fordelen for både Brøndby Kommune og Kløverengen er, at der sikres en bedre
ressourceudnyttelse ved at samle flere pladser, ligesom de rette kompetencer allerede er
tilstede i tilbuddet.
Der vil blive udarbejde en kontrakt, som tager forbehold for både det endelige lovforslag
samt dets ikrafttræden.
Økonomiske konsekvenser
Der er på nuværende tidspunkt ikke en endelig afklaring af, hvad den præcise kompensation
er, eller hvad den endelige pris for pladsen bliver. Forvaltningen i Vallensbæk Kommune
forventer, at prisen vil svare til det forventede kompenserede beløb på ca. 1,2 mio. årligt.
Side 2
Konsekvenser for grøn omstilling
Der er ingen direkte konsekvenser for den grønne omstilling.
Side 3
Nordea-fonden har bevilliget fuld støtte til realisering af projektet Pioner – Fælles om Lokal
Sundhed. Projektet gennemføres i samarbejde mellem KL og BL og omfatter, ud over
Brøndby, kommunerne Rødovre, Horsens, Holstebro og Vejle.
I Brøndby Kommune er Brøndby Strand Parkerne og Brøndby Nord udvalgt på baggrund af
dialog med boligorganisationerne og dokumenterede sundhedsudfordringer samt
eksisterende samarbejdsstrukturer, lokale ressourcer og potentialer.
Baggrund for projektet
Pioner – Fælles om Lokal Sundhed har til formål i samarbejde med udvalgte
boligorganisationer at udvikle nye, skalerbare modeller for, hvordan forebyggelse, sundhed
og fællesskaber styrkes lokalt i almene boligområder.
Projektet har en femårig udviklingsperiode med et samlet forankringssigte på ti år.
Indsatsen retter sig mod borgernære forebyggelses- og sundhedsaktiviteter via fremskudte
sundhedstilbud, styrkelse af lokale fællesskaber og et tættere, forpligtende samarbejde
mellem kommunen, boligorganisationerne og civilsamfundet.
Side 1
Projektets opstart
Projektet forventes at opstarte den 1. oktober 2026. I den første periode vil Brøndby
Kommune sammen med de deltagende boligorganisationer, Danmarks Idrætsforbund (DIF)
og DGI konkretisere de lokale indsatser og mål for projektet.
De deltagende boligorganisationer er Brøndby Boligselskab, Tranemosegård,
Postfunktionærernes Andels-boligforening, Brøndby Almennyttige Boligselskab og Lejerbo
Brøndby.
I projektperioden vil der blive etableret lokale sundhedspartnerskaber mellem kommunen,
boligorganisationerne, civilsamfundsaktører og patientforeninger. Samtidig skal der udvikles
nye, fremskudte sundhedstilbud, som gør det lettere for borgerne at få adgang til rådgivning,
forebyggelse og støtte tæt på deres hverdag. Der skal også uddannes lokale sundheds- og
fællesskabsambassadører, som kan være med til at skabe trygge fællesskaber og bygge bro
til aktiviteter og tilbud i lokalområdet.
Målet er at udvikle en model, hvor sundhed, bevægelse og trivsel går hånd i hånd, og hvor
flere borgere oplever, at det er let at deltage i et meningsfuldt fællesskab tæt på, hvor de bor.
Status på projektet vil løbende blive forelagt til politisk orientering.
Økonomiske konsekvenser
Projektet har inklusivt fondsstøtte et samlet budget på knap 90 mio. kr. til afholdelse indenfor
projektets første fem år. Heraf er der afsat 9,4 mio. kr. til Brøndby Kommune. Det fordeler sig
således:
7.250.000 kr. finansieres af Nordea-fonden
1.075.000 kr. finansieres af boligorganisationerne
1.075.000 kr. finansieres af Brøndby Kommune
Beløbet på 1.075.000 kr. deles mellem Børne-, Kultur- og Idrætsforvaltningen og Social- og
Sundhedsforvaltningen, så de to forvaltninger hver har en udgift på 537.500 kr. bestående af
medarbejderressourcer for en femårig projektperiode.
Konsekvenser for grøn omstilling
Der er ingen direkte konsekvenser for den grønne omstilling.
Side 2
Beslutning
Indstillingen anbefales.
Orientering om Pioner – Fælles om Lokal Sundhed
Indstillingen anbefales.
Kilde: Brøndby Kommune, Beskæftigelses-, Handicap- og Socialudvalget, referat fra mødet onsdag 26. august 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.